'The Outsider' fortæller historien om en talentfuld, men uansvarlig violinist, der ødelægger sit ægteskab med sit drikkeri og sin asociale opførsel. Tarr arbejder endnu en gang med amatørskuespillere…
'The Outsider' fortæller historien om en talentfuld, men uansvarlig violinist, der ødelægger sit ægteskab med sit drikkeri og sin asociale opførsel. Tarr arbejder endnu en gang med amatørskuespillere og indfanger intenst de små øjeblikke karaktererne imellem via håndholdte nærbilleder. Han tegner et kritisk og usentimentalt portræt af Ungarns glemte, retsløse arbejderklasse i den første af kun to film, som instruktøren optog i farver.
Cast: András Szabó, Jolan Fodor, Imre Donkó, István Balla
Original title: Szabadgyalog
Director: Béla Tarr
Ungarn, 1981
DCP, 122 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år