Fløjteløs
Historien finder sted i en farverig og trafikeret by fyldt af mennesker og dyr. Alle er meget musikalske og kan fløjte, undtagen den lille fugl…
Fløjteløs
Historien finder sted i en farverig og trafikeret by fyldt af mennesker og dyr. Alle er meget musikalske og kan fløjte, undtagen den lille fugl Fløjteløs. Han flyver forgæves rundt og prøver at fløjte, men han er så håbløs til det, at hans omgivelser opgiver at undervise ham. 5 min.
Instruktør: Siri Melchior
Danmark, 2010
Dansk tale, Tilladt for alle
Odd er et æg
Drengen Odd er ikke ligesom de andre børn. Hans hoved er meget skrøbeligt – ligeså skrøbeligt som et æg. Han føler sig trist og tør ikke lege vilde lege med de andre. Men en dag møder han pigen Gunn, der er klædt ud som en bi. Odd bliver smittet af hendes gode humør, og nu finder han mod til at gøre ting, han ikke turde før. 12 min.
Instruktør: Kristian Ulseth
Norge, 2016
Dansk tale, Tilladt for alle
Alma flytter på landet - Hesten Tarzan
Alma synes, at naboens hest Tarzan er vildt sød, men også lidt farlig. Kan hun lære at ride på den? 10 min.
Instruktør: Christian Sønderby Jepsen
Danmark, 2018
Dansk tale, Tilladt for alle
Vitello ønsker sig en hund
Vitello får mange ideer, nogle af dem er gode, nogle er ikke så gode. Den ide med at han skal have en hund, er nok en af hans allerbedste ideer. Men det synes Mor desværre ikke. Hun vil overhovedet ikke høre tale om en hund. Men hvis man ikke kan få en hund, så kan man vel være en… 7 min.
Instruktør: Dorte Bengtson
Danmark, 2018
Dansk tale, Tilladt for alle
Kvæk
En haletudse svømmer glad rundt i en sø med mange andre haletudser. Men en dag får alle de andre ben og går på land. Nu er den lille haletudse, som ikke fået ben, alene i søen. Den møder skræmmende krebsdyr på bunden, men bliver gode venner med en snegl. Tiden går, og pludselig sker der overraskende forandringer med haletudsen. 7 min.
Instruktør: Nils Hedinger
Schweiz, 2018
Uden dialog, Tilladt for alle
Festlige fugle - Magi
De to små fugle bruger hver dag i træet. De har ofte konflikter, men bliver heldigvis lige så ofte gode venner igen. På toppen af træet dukker en tryllekunstners hat op, og den ene fugl finder en tryllestav i den. Fuglene driller hinanden ved at bruge tryllestaven til at trylle hinanden om til forskellige dyr. 3 min.
Instruktør: Alfredo Soderguit
Uden dialog, Tilladt for alle