Cinemateket

Serie

Anime

Det hypermoderne møder det traditionsbundne overalt i Japan – hvilket besøgende i landet formentlig kan nikke genkendende til. På det politiske plan er dette også tydeligt. Det var således…
Det hypermoderne møder det traditionsbundne overalt i Japan – hvilket besøgende i landet formentlig kan nikke genkendende til. På det politiske plan er dette også tydeligt. Det var således interessant at følge pressedækningen ved udnævnelsen af den nye japanske premierminister Sanae Takaichi, der selvfølgelig i første omgang fokuserede på, at landets nye leder er en kvinde, den første på posten i landets historie.

Men dernæst var der fokus på, at hun er fra Nara, den gamle kejserby, der anses for arnestedet for den særegne japanske kulturs opståen i 700-tallet (buddhismen ankom til Japan her). På den anden side blev det fremhævet, at hun i høj grad er uafhængig af Japans traditionelle gamle politiske dynastier. Og som populærkulturelt indspark blev det nævnt, at hun elsker heavy metal og som studerende var trommeslager i et band.

Lyder personkarakteristikken bekendt? En kvinde med rødder i en historisk by, der fra en outsider-position må forholde sig til det traditionelle Japan, og som i øvrigt spiller trommer og elsker musik? Hun er som taget ud ad en anime-film. De kvindelige hovedpersoner i de fire film, som Cinemateket præsenterer i dette program, møder alle lignende udfordringer. Problematikkerne bliver dog foldet ud på langt mere kulturelt nuanceret og sprogligt-visuelt overdådig vis end i de mange nyhedsartikler (eller denne tekst, for den sags skyld).

Glæd dig til sprød indiepop i ’The Colors Within’, gakkede gude-lignende skabninger i ’Brevet til Momo’, udødelige tempelkatte i ’Ghost Cat Anzu’ og et vildt og syret bud på, hvordan der ser ud "ude på nettet" i ’Belle’.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Read more

Films in serie

10. Jan.

The Colors Within

11. Jan.

Spøgelseskatten Anzu

17. Jan.

Belle

24. Jan.

Brevet til Momo

08. Feb.

The Colors Within

10. Feb.

Spøgelseskatten Anzu

15. Feb.

Brevet til Momo

07. Mar.

Spøgelseskatten Anzu

08. Mar.

The Colors Within

13. Mar.

Belle

26. Mar.

Belle

28. Mar.

Brevet til Momo