Her er gode råd og brugbar viden til forældre, pædagoger og lærere om børn og unges brug af computerspil
Medierådet skal vejlede om computerspil og har på spilområdet bl.a. til opgave at udbrede kendskabet til den fælleseuropæiske spilmærkningsordning Pan European Game Information (PEGI), der er stiftet af computerspilsbranchen med henblik på at informere om computerspils eventuelle skadelighed. Medierådet er repræsenteret i PEGI Council og deltager aktivt i den løbende evaluering og opdatering af mærknings- ordningen.
PEGI’s vejledende mærkningsordning er at finde på størstedelen af de computerspil, som sælges, vises og udlånes offentligt i Danmark.
Børn har i dag stort set fri adgang til alt og alle, når som helst og hvor som helst. Det er derfor nødvendigt at betragte spil i forhold til det brede medie, som internettet repræsenterer, hvilket giver nye udfordringer for børnebeskyttelse i forhold til computerspil.