Ordet fanger

Titel: Ordet fanger
Land og år: Danmark 2012
Instruktion: Helle Hansen
Længde: 34 minutter

Fag: Samfundsfag (C-, B- og A-niveau) og dansk

Om filmen

Har ord konsekvenser, kan ord føre til angst og hadefulde handlinger? Kan vi tillade os at sige hvad som helst til andre mennesker? Disse ord indleder dokumentarfilmen ”Ordet fanger”. Filmen svarer ikke selv på spørgsmålene, men giver med 40 års klip fra den politiske udlændingedebat seerne et fundament til selv at svare på spørgsmålene.

Filmen går kronologisk til værks og skildrer politikernes sprogbrug i indvandrer- og flygtningedebatten siden starten af 1970’erne. Med utallige eksempler fra årsmøder hos Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti, fra debatprogrammer og fra Folketingssalen, skildres en politisk debat om udlændinge, som bliver mere og mere skrap, og mere og mere udbredt. Der gives et billede af, hvorledes frygt italesættes og bliver et gennemgående omdrejningspunkt i den politiske udlændingedebat. Eksemplerne fra Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti skildres i filmen med samtidige klip fra et flertal i Folketinget, som tager den dybeste afstand fra den stadig skrappere retorik og italesættelse af frygt. Denne afstandstagen findes hos såvel de borgerlige som venstreorienterede partier.

De stærkt optrukne linjer bliver imidlertid blødt op efter terrorangrebet mod World Trade Centre i september 2001. Ved at beskrive, hvordan konteksten ændrer sig for dansk politik, giver filmen et glimrende afsæt til at forstå konsekvenserne af ændringerne i den politiske debatkultur. Den hårdere politiske tone bliver efter 11/9-2001 naturlig i dansk politik. Fra at stå alene med skrappe udtalelser om udlændinge, og fra at være et parti, som de andre politiske partier af denne årsag ikke vil samarbejde med, viser filmen, at Dansk Folkeparti efterhånden ikke længere står alene. Partier, som tidligere tog stor afstand fra Dansk Folkeparti, og som nægtede ethvert samarbejde med dem, indgår pludselig i et tæt politisk samarbejde med partiet. Filmen slutter med at konstatere, at landets minoriteter konstant bliver mindet om, hvor de kommer fra, og talemåder, som frakender dem menneskelige værdier og værdighed, står nærmest uimodsagt. Spørgsmålet er, om vi skal acceptere det?

Skaf filmen
Filmen kan ses  via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk 

Særfagligt

Samfundsfag C- B- A-niveau
Et af de centrale kernestofområder i samfundsfag på både C-, B- og A-niveau er politiske grundholdninger. De politiske grundholdninger dækker over de klassiske ideologiske skel, men også over skellet mellem værdipolitik og fordelingspolitik. Filmen kan her anvendes som afsæt til at diskutere forskellige partiers holdning til flygtninge– og indvandrerspørgsmålet. Ligeledes kan filmen anvendes i diskussion af forskellige modeller og teorier om partiers adfærd (bl.a. Molins model, Downs teori om stemmemaksimering og Kaare Strøms teori om politisk stillingstagen).Ved at koble filmen med disse teorier, kan der skabes rum for en diskussion af, hvad der er årsagerne til udviklingen i retorikken omkring flygtninge– og indvandrerspørgsmålet.

Filmen giver indsigt i et emne, som i starten af 1970’erne og op igennem 1980’erne var forbeholdt det yderst højre i dansk politik, men som igennem de seneste to årtier er blevet politiseret og en fast bestanddel i alle politiske partiers partiprogram. Filmen viser et bredt udsnit af politikere, som udtaler sig på området, hvilket fungerer som et meget troværdigt og inspirerende afsæt til at forsøge at analysere spørgsmålet om, hvorfor retorikken har udviklet sig, som den gør.

I samfundsfag på B- og A-niveau arbejdes der med massemedier og politisk meningsdannelse. Filmen er oplagt at anvende til at analysere, hvordan politikere italesætter flygtninge– og indvandrerspørgsmålet. Hvilke ord vælges, og hvilken diskurs kæmpes der om? På A-niveau kan der decideret arbejdes med diskursanalyse: nodalpunkter, ækvivalenskæder og antagonismer. Der kan foretages en såvel kvalitativ som kvantitativ diskursanalyse. Det er i den forbindelse oplagt at forholde sig til Dansk Folkeparti, der igennem de seneste årtier netop har formået at sætte emnet på den politiske dagsorden, som det også kommer til udtryk i filmen

I samfundsfag på B- og A-niveau arbejdes der også med social differentiering og kulturelle mønstre. De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer og symboler i forskellige grupperinger. Der arbejdes her med begreber som etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt, ligesom kultur og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation) indgår. ”Ordet fanger” er her særdeles anvendelig til at diskutere begreberne assimilation og integration, og til at analysere de forskellige partiers holdning til dem. Filmen tager flere flygtninge– og indvandrerspørgsmål op, bl.a. tørklædedebatten og burkaforbudet. Filmen skildrer misforholdet mellem, hvor meget disse spørgsmål fyldte i debatten, kontra hvor stort problemet i realiteten var. Her er det oplagt at foretage eller kigge på nogle kvalitative og kvantitative undersøgelser omkring folks holdning til f.eks. burkaforbudet og sammenholde det med, hvor mange der egentlig bruger burka. Filmen kan ligeledes bruges til at arbejde med integration som helhed. Skal der assimileres eller integreres? Hvad består de økonomiske udfordringer og muligheder i ved et stigende antal udlændinge i Danmark? Hvilken rolle spiller EU i dansk flygtninge– og indvandrerspørgsmål?  

Dansk
”Ordet fanger” kan indgå i arbejdet med danskfagets sproglige stofområde. Inden for områderne argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse vil filmens mange eksempler kunne bruges som igangsætter og diskussionsoplæg. I samspil med andre politiske taler, på tryk eller som levende billeder, kan filmen belyse, hvordan en række forskellige forhold som f.eks. argumentation og overtalelsesstrategier, grundappelformerne etos, logos og patos og forskellige kommunikationssituationer påvirker det politiske sprog og den politiske debat.

Endelig vil ”Ordet fanger” også være oplagt som primærtekst i en analyse af, hvordan der sættes ord på holdninger i flygtninge- og indvandrerdebatten. På trods af at filmen umiddelbart afstår fra at formulere en holdning, er det tydeligt at den er et indlæg i debatten. Her kan der i kombination med sproglige begreber arbejdes med mediefaglige begreber som klipning, billedkomposition og brug af lyd og grafik.

Litteratur og links

Morten Hansen Thorndal: ”Ærke dansker, Perker dansker”, Columbus Forlag 2012
Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: ”Krydsfelt – grundbog i dansk”, Gyldendal 2010
Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen: ”Begreb om dansk”, Dansk-lærerforeningens forlag 2009
Jimmy Zander Hagen: ”Sprog og tale – mundtlighed i dansk”, Systime 2005
”De store taler”; DR2-tema, DR2 d. 1. januar 2009. 
www.dansketaler.dk - Dokumentationscenteret for dansk talekunst og mundtlig kulturarv

Forfatter: Morten Hasselbalch. Adjunkt i naturgeografi/geografi og samfundsfag ved Det Frie Gymnasium og Anders Dahl. Lektor i mediefag og dansk ved Det Frie Gymnasium 
Redaktion: Anders Dahl og Lisbeth Juhl Sibbesen 
Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55,1123 København K
Copyright © 2012, Det Danske Filminstitut