Niveau: 0.-4. klasse
Fag: Dansk
Filmens credits:
Titel: Albert - frit efter Ole Lund Kirkegaards bog
Udlejer: Sandrew Metronome A/S
Instruktør: Jørn Faurschou
Stillfotograf: Rolf Konow
Længde: 1 time og 20 minutter
Vurdering: Tilladt for alle
Indhold:
Til læreren
Historien
Helte og skurke
Den varme stol
Vrøvl og virkelighed
Den grønne skærm
Løgn og latin
Svindel og humbug
Gør det selv
Film- og bogliste
Albert er en dansk børnefilm, baseret på en af Ole Lund Kirkegaards kendte bøger.
Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i såvel filmens persontegning som i dens brug af special-effects for bl.a. at beskæftige sig med filmmediets måde at skabe illusioner på.
Som en nøgle til at indføre eleverne i special-effect industriens mange tricks, og få børnene til at stille spørgsmålstegn ved den virkelighed, som filmen repræsenterer, er der sat fokus på, hvordan man gør noget umuligt muligt på det store lærred.
Før I går i biografen, vil det være en god idé at diskutere films måde at vise virkeligheden på.
Filmen Albert henvender sig primært til børn i alderen fra seks til elleve år, men kan som alle eventyr ses af børn i alle aldre. Materialet er tænkt som et idékatalog, hvor du selv kan vælge de afsnit ud, som passer til dine elever.
De steder, hvor der er lavet special-effects på computer, er: Den Grønne Grimaldi, Albert og Egons fald gennem himlen, det flyvende hønsehus, tornadoen, zoom ind i spåkonens øje og Albert der løftes af ballonerne (udviskning af det tov som hejser ham op i luften).
Albert er en fræk lille dreng med rødt strithår, stritører og briller, som bor i Kalleby. Han går på pære-rov i skomagerens have, og han har fundet et gammelt badekar, som han sejler rundt i med sin bedste ven, Egon. En dag finder de en farlig grotte, som de er lige ved at sejle ind i, da strømmen griber badekarret, men i sidste øjeblik slipper de udenom.
En mørk og stormfuld aften bliver Egon væk, og alle beboerne i Kalleby må ud at lede efter ham. Albert opdager, at badekarret er væk, og han bestemmer sig for at lede efter Egon. Han finder en tønde at sejle i og lader sig føre ind i grotten af strømmen. På den anden side af grotten ligger der en mystisk og fremmed verden, hvor Egon er blevet taget til fange af tyven Leopold.
Her bliver Albert kidnappet af Leopolds rival, den store Rapollo, og da han endelig finder sin ven, kan Egon ikke genkende ham eller lader i hvert fald som om, at han ikke kan. Senere finder de to dog sammen igen. Albert møder pigen Sabrina, der hjælper ham, når han kommer i problemer - og det sker tit, når Rapollo tvinger ham til at gøre ulovlige ting så som at stjæle diamanten "Den Grønne Grimaldi". Men Albert og Sabrina har en anden plan. Grimaldien, der blev stjålet fra museet for længe siden, skal tilbage.
Hjemme i Kalleby har alle glemt de unoder, Albert og Egon plejer at lave. Beboerne er blevet meget mere venlige over for hinanden, og de har begyndt en større efterforskning, som alle deltager i, for at finde de to drenge.
Da Albert og Egon endelig vender tilbage til Kalleby, medbringer de "Den Grønne Grimaldi".
De vender hjem som helte...
Helte og skurke
Der er mange personer med i filmen. De er alle meget forskellige. Prøv at beskrive nogle af dem som er med. Find mindst fire tillægsord som passer til hver person.
| Albert |
|
| Egons mor |
|
| Skomageren |
gnaven, vrissen, hidsig, vred |
| Rapollo |
|
| Købmanden |
|
| Spåkonen |
|
- Hvorfor har I valgt netop de ord?
- Hvem er gode, og hvem er onde?
- Hvad ville der ske, hvis man byttede om på navnene i skemaet?
- Hvorfor er der så mange forskellige personer med i historien?
- Hvad ville der ske med historien, hvis alle personerne lignede hinanden?
- Lav en liste over de personer, der er med I bogen, og de personer, der er med I filmen. Hvorfor tror I, at det ikke er de samme personer, der er med filmen og I bogen? Hvilken betydning har personerne for historien?
Da Albert og Egon vender hjem til Kalleby med Grimaldi-diamanten, modtages de som helte.
I har sikkert også prøvet at føle jer som helte. Nogen af jer har måske reddet en solsorteunge fra katten, forhindret lillebror i at falde i vandet, fundet en pung og afleveret den til ejeren eller noget helt andet.
Hvis I ikke kan huske nogen historier fra jeres eget liv, kender I sikkert nogen, der har prøvet at være helt for en dag.
Del jer i grupper på fire og fortæl jeres historier til resten af gruppen. Vælg den historie der er lettest af opføre og spil historien for resten af klassen. Hvis I ikke vil bruge ord, kan I bare mime.
Diskutér heltens rolle i jeres historier. Var der skurke i nogle af historierne? På film, i bøger og tegneserier er der næsten altid en helt og en skurk. Hvorfor mon?
Indrøm det bare! I har sikkert også været frække og lavet noget, I ikke måtte, ligesom Albert og Egon gør i filmen. Det har alle mennesker.
Tegn en tegning af jer selv som viser én af jeres gale streger. Vis tegningen til resten af klassen og fortæl hvad der skete. Slap I af sted med det? Gik det ud over nogen? Hvordan havde I det bagefter? Hvad synes I, om de gale steger Albert og Egon laver?
Forestil dig, at du er én af personerne fra filmen. Lev dig så meget ind i personen, at du kan forklare, hvordan han/hun har det på et bestemt tidspunkt, eller hvorfor personen handler, som han eller hun gør.
Lad én sidde i den varme stol og svare på spørgsmål fra resten af klassen. Stil så mange spørgsmål som muligt til den der sidder i stolen. Her er nogle eksempler:
| Albert |
Hvad følte du, da du hørte, at Egon var væk? |
| Egon |
Hvorfor sagde du ikke "hej" til Albert på markedspladsen? |
| Sabrina |
Hvad tænkte du, da du så Albert i tønden? |
| Rapollo |
Hvorfor ville du skære ørerne af Sabrina? |
| Leopold |
Hvorfor jagtede du "Den Grønne Grimaldi"? |
| Tubbe & Gnalle |
Hvorfor hjalp I Rapollo med at fange Albert? |
| Skomageren |
Hvorfor ville du bygge et drenge-sikkert plankeværk? |
| Købmanden |
Hvorfor gav du Albert diamantstykket? |
| Spåkonen |
Hvad vil det sige at være spåkone? |
| Egons mor |
Hvorfor skældte du Egon så meget ud? |
| Diamantmanden |
Hvorfor svarede du ikke på tilskuernes spørgsmål? |
Historien om Albert er et eventyr. Undervejs sker der mange ting, der ikke kunne ske i virkeligheden. Eller kunne de? For hvad er vrøvl, og hvad er virkelighed i historien om Albert?
Find eksempler på ting i historien, som I mener er en gang vrøvl. Noget som kun kan ske i fantasien. Forklar hvorfor.
Hvorfor tror I, at mennesker altid har fortalt eventyr? Hvad kan man bruge dem til? Hvorfor kan vi ikke nøjes med at fortælle historier, der holder sig til virkeligheden?
Har I tænkt over, hvordan man får Albert og Egon til at falde fra Hjallevad til Kalleby?
Først filmer man Albert, som falder. Albert flagrer med arme og ben, mens han hænger i nogle tove. Så filmer man Egon på samme måde. Albert og Egon skal være billedets forgrund.
Bagefter filmer man det, der skal være billedets baggrund: nemlig himlen.
For at kunne føre de tre film (Albert+Egon+himlen) sammen til én film skal man klippe Albert og Egon ud af de første filmstrimler og lægge dem oven på himlen. Men hvordan klipper man Albert og Egon ud af filmstrimlerne, så det virkelig ser ud som om, de er i himlen?
Man filmer Albert og Egon foran en grøn skærm. Skærmen er grøn, fordi grøn er den reneste farve i farveskalaen og derfor den farve, som er lettest at adskille fra andre farver. For at få Albert og Egon til at svæve i det rene ingenting filmer man de to rødder foran den grønne skærm, og bagefter fjerner man alt det grønne på filmen.
Tilbage er der kun at lægge de gennemsigtige film med Albert og Egon oven på himlen.
Nu ser det ud som om, Albert og Egon svæver i himlen. Hvis ikke man synes, det ser vildt nok ud, kan man flytte Albert og Egon rundt i billedet.
Hvis I en dag er i København, kunne I tage på Experimentarium i Hellerup og selv prøve, hvordan det er at bruge den teknik, der med et svært ord hedder Chroma Key. På Experimentarium er skærmen blå og ikke grøn. I filmens verden har man før brugt blå skærm, men hvis man for eksempel har blå cowboybukser på, ser det ud som om, at man ikke har nogen ben. Det er en af grundene til, at man nu bruger grøn skærm.
Prøv selv at lade Albert og Egon falde gennem himlen:
Her ser I to billeder - ét af Albert og ét af Egon.
Print siden ud.
Klip alt det væk som er uden om de to drenge.
Sæt de to figurer på strikkepinde, spisepinde, ispinde eller noget andet som er langt og tyndt.
Tegn en himmel.
Læg Albert og Egon på himlen og flyt rundt med de to figurer.
I har nu prøvet at arbejde på en måde, der ligner det, som computeren gør for de professionelle. Den computer, som effekterne til Albert er lavet på, koster flere millioner kroner.
"Den Grønne Grimaldi" er oldgammel og har en laaang historie, før den ender på Kallebys museum. Nedenfor ser I begyndelsen og slutningen på tre forskellige historier. Historierne handler alle om Grimaldi-diamanten. Brug én af de tre eksempler til at fortælle en fantastisk historie om diamantens forunderlige rejse. Brug jeres fantasi og husk at give historien en titel.
(Par eller gruppeaktivitet)
Kamelerne havde ikke fået mad i flere uger
..Og hun blev forvandlet til sig selv igen.
Troldkællingen havde tre hoveder
..Isbjørnen forsvandt i tågen.
Manden slugte en skrubtudse
..Aldrig havde maden smagt bedre.
De fleste af de special-effects, der er med i Albert, er lavet på computer. Man bruger computeren til at ændre de billeder, man har lavet med et filmkamera. Men man kan også lave ting på computeren, som slet ikke findes i virkeligheden. Eller man kan lave en kopi af noget, som findes i virkeligheden og få det til at gøre ting, som man ikke ville kunne gøre i virkeligheden.
Prøv at nævne alle de steder i filmen hvor I tror, man har brugt computer til at lave special-effects med.
Vidste du:
- At filmen Albert består af ca. 130.000 enkeltbilleder vist hurtigt efter hinanden?
- At der er brugt ca. 55.000 enkeltbilleder til at danne de ca. 15.000 special-effect billeder.
- At special-effect billeder fylder 1.555.000 MB.
- At det ville have taget næsten fire år at få en almindelig PC'er (166 MHz) til at behandle alle special-effect billederne i Albert, hvis computeren kørte uafbrudt. De fire år er kun computerens arbejdstid. Alt menneskeligt arbejde ved computeren er ikke regnet med.
Prøv at lave dine egne lag-på-lag-effekter.
Du skal bruge:
1. En saks
2. Overhead-plastik, eller noget andet der er gennemsigtigt som f.eks. en plastiklomme
3. Papir
4. Sprit-tusser som kan tegne på plastik, oliepastelfarver eller lignende
Tegn en tegning på et stykke almindeligt papir. Tegningen er jeres baggrundstegning. I kan lade jer inspirere af historien om Albert og Egon eller lave jeres helt egne historier.
Klip et stykke overhead-plastik i to, tre eller fire stykker alt efter hvor mange lag I lægger oven på baggrundstegningen.
På et stykke plastik tegner I den ting, som I gerne vil placere på jeres baggrundstegning. (F.eks. en grøn diamant, en rød tryllestav eller en blå elefant).
På et nyt stykke plastik tegner I skygger, tryllestøv, eller hvad I nu kan finde på.
Lav så mange lag I har lyst til.
Flyt nu rundt på alle plastik-tegningerne og se hvordan man kan trylle på tryk. Teknikken er den samme, som computeren bruger, når den skal lave special-effects som f.eks. den flyvende Grimaldi.
Husk:
- Stykkerne af plastik skal være næsten lige store
- Tegningerne skal være samme sted på plastikken. Hæft eventuelt plastik-tegningerne sammen med en clips eller et stykke tape
| Ole Lund Kirkegaards bøger: |
|
| Albert |
1968 |
| Anton og Arnold flytter til byen |
1988 |
| Anton og Arnold i det vilde vesten |
1988 |
| En flodhest i huset |
1978 |
| Frode og alle de andre rødder |
1979 |
| Gummi Tarzan |
1975 |
| Hodja fra Pjort |
1970 |
| Lille Virgil |
1967 |
| Mig og Bedstefar - og så Nisse Pok |
1982 |
| Orla Frøsnapper |
1969 |
| Otto er et næsehorn |
1972 |
| Per og bette Mads |
1981 |
| Tippe Tophat og andre fortællinger |
1982 |
| |
|
| Film baseret på Ole Lund Kirkegaards bøger: |
|
| Gummi Tarzan |
1981 |
| Hodja fra Pjort |
1985 |
| Lille Virgil og Orla Frøsnapper |
1980 |
| Otto er et næsehorn |
1985 |
| |
|
| Skuespil af Ole Lund Kirkegaard - baseret på bøgerne: |
|
| Albert |
1977 |
| Lille Virgil |
1976 |
| Orla Frøsnapper |
1979 |
Mere om Ole Lund Kirkegaard:
Ole Lund Kirkegaard, forfatterportræt for børn og unge, Dansk Biblioteks Center 1993
Børnebogsnøglen, Kari Sønsthagen & Torben Weinreich, Høst 1985
Dette materiale er skrevet af Katja Eriksen, Marijke Vittrup og Susanne Wad
Udgiver: Det Danske Film Institut, Gothersgade 55, 1123 København K
Copyright © 2000 Det Danske Filminstitut