Støtte

Således ansøger du

KAMIKAZE_Slyngelstuedag

Filmværkstedet gennemfører 4 årlige ansøgningsrunder i februar, maj, august og november. Næste frist er onsdag den 2. maj 2012 kl. 12. Du er velkommen til at kontakte Filmværkstedets leder Prami Larsen - - hvis du har spørgsmål. Konsulenterne er endnu ikke udpeget.

Ansøgningsskema indsendes til sammen med bilag senest kl. 12 onsdag den 2. maj 2012. Vi modtager kun Word, Excell og PDF filer. Bilag samles i så få filer som muligt for at sikre, at konsulenterne læser hele ansøgningen. Vi modtager IKKE ansøgningen fysisk - hverken afleveret personligt eller med post.

Tidligere værker afleveres på DVD i 3 eksemplarer med post eller personligt. De skal ligge i bløde plastlommer påført titel, instruktør og telefonnummer. DVD'er skal være modtaget senest ved deadline for ansøgning. DFI beholder 1 eksemplar. Det vil være en hjælp, hvis du anfører at du vil have resterende eksemplarer retur. Tidligere værker kan også sendes som link eller fil.

Kvittering for modtagelse af ansøgning vil blive sendt ud med e-mail senest kl. 14.00 dagen efter ansøgningsfrist.

Budgetskema (Excell) som indeholder de poster, Filmværkstedets kontantstøtte kan dække.

Du kan finde svar på mange spørgsmål ved at læse Støttevilkår og de øvrige links på siden. 

Støttens form

Støtten ydes i form af materialer, vejledning og adgang til professionelt udstyr. Bevilgede projekter kan søge op til kr. 20.000,- til kontante produktionsomkostninger. Der kan ikke søges støtte til dækning af holdlønninger.

Krav til ansøger

Ansøgninger om at benytte Filmværkstedet kan indsendes af enhver myndig person. Ansøgeren skal være instruktøren på projektet. I særlige tilfælde kan det være en person med en anden funktion på holdet. Da en af betingelserne for at opnå støtte i følge Filmloven er, at projektet har en dansk producent eller co-producent (jvf. Filmloven §17), kan en "producent" med en anden funktion på holdet end instruktør søge for en udenlandsk instruktør.

Da Filmværkstedet ikke støtter med løn eller filmhold, er det meget væsentligt for projektets gennemførlighed, at ansøgeren kan engagere det nødvendige hold til at betjene Filmværkstedets professionelle udstyr.

Af hensyn til konsulenterne og muligheden for bevilling er det vigtigt, at ansøgningen er enkel at orientere sig i.

Ansøgning om støtte til fiktion

For fiktionsprojekter; novelle-, spille- eller kortfilm skal ansøger følge de gængse retningslinier for pitch, treatment og manuskript. De findes under Fiktion. Sammen med ansøgningen skal der indsendes et manuskript. For projekter der udvikles gennem improvisation, skal ansøgningen indeholde en redegørelse for, med hvilken metode historien søges udviklet under optagelserne.

Ansøgning om støtte til dokumentarfilm

For dokumentaransøgninger har vi en række gode råd - læs mere her.

Videokunst og -installationer

Videokunst og -installationer til museer og gallerier støttes kun i sjældne tilfælde. Og kun i de tilfælde projektet falder ind under formålet; "at fremme professionelt eksperimenterende filmkunst". De vil ligeledes blive vurderet som filmkunst af filmkonsulenterne.

RED

Følgende krav skal være opfyldt før RED kan bevilges:

  1. Filmens samlede optagelser må ikke fylde mere end 1Tb
  2. Filmens fotograf skal kunne dokumentere erfaring med RED og godkendes ved et møde med Filmværkstedets apparaturkoordinator.

Hvis hele postproduktionen frem til færdig master og arkivkopi lægges udenfor Filmværkstedet, stiller vi ikke flere krav.

Hvis Filmværkstedets postproduktionslinjer inddrages gælder følgende betingelser:

  1. Filmprojektet skal have en fil-ansvarlig, D.I.T., der forpligter sig til at gennemføre hele produktionen efter Filmværkstedets workflow. Workflow skal godkendes af Filmværkstedets tekniske leder.
  2. D.I.T. skal kunne dokumentere erfaring med RED og godkendes af Filmværkstedets tekniske leder ved et møde.

Hvis ikke produktionen overholder ovenstående betingelser kan det betyde lukning af bevillingen.

Værkstedskonsulenterne

Ansøgningerne behandles af 2 eksterne konsulenter, som foretager den kunstneriske vurdering. Se retningslinier for værkstedskonsulentordningen. Samlet tager behandlingen af ansøgningerne ca. 6-7 uger. Første møde afholdes ca. 10 dage efter deadline. Her vil konsulenterne udvælge de projekter, der vurderes til at have en mulighed for støtte. Konsulenterne vil kontakte disse ansøgere med henblik på evt. videre udvikling af projekterne. Øvrige vil modtage afslag. Ansøgningerne, der går videre, får en kort periode til at udarbejde supplerende materiale. Derefter vil værkstedskonsulenterne afholde møde med henblik på udvælgelse af de projekter, der skal indstilles til støtte. Øvrige vil modtage afslag - eventuelt med udviklingsstøtte.

Støttevilkår og bevillingspraksis - (PDF-dokument)

Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller hjælp kan du kontakte Filmværkstedet; 3374 3480 eller .

Kontakt

Filmværkstedet

Gothersgade 55, 4.
1123 København K
Tlf. 3374 3480

Klippegang

Vognmagergade 10, 4.
1123 København K
Tlf. 3374 3494

Åbningstider

Hverdage 10.00-16.00

Pakker skal afleveres i Landemærket 26 i åbningstiden.

Leder

Prami Larsen
E-mail:
Tlf. 3374 3484

Produktionsleder

Carina Åkerlund
E-mail:
Tlf. 3374 3483

SneakBar

Luna Jansen
E-mail:
Tlf. 3374 3496

Booking af klip/lyd

Luna Jansen
E-mail:
Tlf. 3374 3485

Booking af udstyr

Carsten Jensen
E-mail:
Tlf. 3374 3491

Teknisk leder
Jakob Olsson
E-mail:

Teknisk support og booking
www.klippegang.dk/booking
Pixi-guides

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412