Bodil-nomineringer 2011

NOMINERINGER. Årets Bodil-nomineringer er offentliggjort. 10 af årets danske film er nomineret i de 5 danske kategorier.

"Submarino" fører an i Filmmedarbejderforeningens nomineringer til Bodil-festen 2011. Thomas Vinterbergs film er indstillet i fem kategorier efterfulgt af Susanne Biers "Hævnen" med fire nomineringer og Michael Noer & Tobias Lindholms "R" og Mikkel Munch-Fals' "Smukke mennesker", begge med tre nomineringer. Årets publikumstræffer "Klovn" er nomineret i kategorien Bedste danske film.

Ved festen uddeles uden forudgående nominering Bodil-priser for bedste fotograf, bedste dokumentar, en Æres-Bodil samt en Sær-Bodil for en aktuel indsats i dansk film.

Seks af de nominerede film kan i denne måned ses i Cinemateket i København i serien Dansk film fra 2010.

Filmmedarbejderforeningen inviterer til Bodil-fest 2011 søndag den 20. februar kl. 18.00 i Bremen Teatret. Ditte Hansen og Louise Mieritz er værter for en festlig aften med musikalsk optræden af Cody.

Et begrænset antal billetter á 500 kr. kan købes via www.billetlugen.dk

Læs mere på www.bodilprisen.dk

Bedste danske film
Hævnen (Inst: Susanne Bier)
Klovn (Inst: Mikkel Nørgaard)
R (Inst: Michael Noer & Tobias Lindholm)
Sandheden om mænd (Inst: Nikolaj Arcel)
Submarino (Inst: Thomas Vinterberg)

Bedste kvindelige hovedrolle
Julie Brochorst Andersen (Hold om mig)
Trine Dyrholm (Hævnen)
Ellen Hillingsø (Eksperimentet)
Bodil Jørgensen (Smukke mennesker)
Mille Hoffmeyer Lehfeldt (Smukke mennesker)

Bedste mandlige hovedrolle
Pilou Asbæk (R)
Jacob Cedergren (Submarino)
David Dencik (Broderskab)
Mikael Persbrandt (Hævnen)
Peter Plauborg (Submarino)

Bedste kvindelige birolle
Marijana Jankovic (Alting bliver godt igen)
Laura Skaarup Jensen (Eksperimentet)
Rosalinde Mynster (Sandheden om mænd)
Patricia Schumann (Submarino)
Paprika Steen (Alting bliver godt igen)

Bedste mandlige birolle
Kim Bodnia (Hævnen)
Morten Holst (Broderskab)
Gustav Fischer Kjærulff (Submarino)
Roland Møller (R)
Kurt Ravn (Smukke mennesker)

Bedste amerikanske film
A Single Man (Inst: Tom Ford)
Inception (Inst: Christopher Nolan)
Somewhere (Inst: Sofia Coppola)
The Kids Are All Right (Inst: Lisa Cholodenko)
The Social Network (Inst: David Fincher)

Bedste ikke-amerikanske film
An Education (Inst: Lone Scherfig)
Biutiful (Inst: Alejandro González Iñárittu)
Det hvide bånd (Inst: Michael Haneke)
Fish Tank (Inst: Andrea Arnold)
Profeten (Inst: Jacques Audiard)

Tags: