Kapgang runder 200.000 billetter

PUBLIKUM. Niels Arden Oplevs "Kapgang" er nu set af 200.000 i biografen siden premieren for fire uger siden. Phie Ambos "Så meget godt i vente" har rundet 8.500 billetter.

Efterårssæsonen for danske film kom godt i gang med "Kapgang", der nu er den tredje mest set danske film i år kun overgået af "Klassefesten 2 – begravelsen" og "Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage".

Phie Ambos dokumentarfilm "Så meget godt i vente", der havde DOXBIO-premiere den 3. september, klarer sig fortsat også godt i biograferne. Den har siden premieren kun været vist løbende i få biografer og har dog rundet 8.500 billetter. Den er dermed årets mest sete dokumentarfilm i biografen.

Onsdag den 1. oktober er der premiere på endnu en dokumentarfilm i DOXBIO-regi. "Ekstra Bladet udenfor citat" af Mikala Krogh får premiere i mere end 48 biografer fordelt over hele landet.

Torsdag den 2. oktober er der premiere på to danske spillefilm med stort publikumspotentiale, nemlig Jussi-Adler-filmatiseringen "Fasandræberne" af Mikkel Nørgaard og Regner Grastens familiefilm "Krummerne - Alt på spil" af Barbara Rothenborg.

"Fasandræberne" får europæisk premiere fredag den 26. september i Hamborg, imens "Krummerne - Alt på spil" møder publikum første gang ved en galla-visning på BUSTER samme formiddag.

Aktuelt billetsalg 

Kommende biograffilm