Talentudvikling i flere spor

TALENTUDVIKLING. Hvis det høje niveau i dansk film skal bevares, er der behov for en kontinuerlig tilgang af nye talenter. Vicedirektør Claus Ladegaard fortæller om initiativerne for en styrket indsats – og om nødvendigheden af at se på talentudvikling i flere spor.

claus_ladegaard

Vicedirektør Claus Ladegaard, DFI

Ifølge Filmaftalen 2015-2018 skal Det Danske Filminstitut styrke indsatsen for talentudvikling, blandt andet via lavbudgetfilm og et forpligtende samarbejde mellem de eksisterende værksteder i Viborg, Aarhus, Odense og København. Vicedirektør for Filmstøtte på Filminstituttet Claus Ladegaard giver her sit syn på den aktuelle situation og de nye initiativer.

Talentudvikling er ikke bare et spørgsmål om at udvikle nogle enere til at debutere med en spillefilm – det er meget mere

Hvorfor er talentudvikling vigtig?

Grundprincippet i dansk filmstøtte er, at vi støtter de projekter, der har den højeste kvalitet. Det handler om her og nu. Men vi har også en forpligtelse til at have et blik på dansk film i et længere perspektiv. Vi skal sørge for, at der er talenter til at lave film om 10-15 år, som er med til at udvikle, forandre og forny dansk film. Den forpligtelse har danske politikere lykkeligvis set nødvendigheden af gennem mange år.

Hvordan står det til med talentudviklingen i disse år?

En vurdering heraf hænger sammen med en vurdering af dansk films generelle kvalitet netop nu. Vurderer vi den positivt eller negativt? Den aktuelle tilstand er jo resultatet af en talentudvikling, der blev planlagt for 10-15 år siden. Her er det min – og en del andres – vurdering, at dansk film i forhold til landets størrelse har en unaturlig høj kvalitet. Det interessante er ikke at kunne skabe en kortvarig filmbølge. Den store opgave er at sørge for, at man som filmnation kan holde sig på et relativt højt kvalitetesniveau. Og det synes jeg faktisk, Danmark har kunnet de sidste 20 år – samtidig med at vi også har set fornyelse.

At det overhovedet har kunnet lade sig gøre er resultatet af, at staten har satset relativt mange penge på filmstøtte og talentudvikling. I Danmark er der mange måder at udvikle filmtalent på. Der er den klassiske tilgang via Filmskolen, som er en vigtig institution. Der er værkstederne, hvis historie går helt tilbage til 70'erne, og hvor mange af de aktuelle, succesfulde danske filmfolk har haft deres gang. Og der er de foreningsbaserede initiativer som Super16, Super8 og 18Frames, der har spillet en stor rolle i de seneste år.

Så jeg vil sige: Hvis vi ser på den aktuelle udvikling i danske film, så ser det godt ud for talentudviklingen!

Hvor ser du de store udforinger?

Den grundlæggende udfordring er, at økonomien i dansk film er under voldsomt pres. Producenterne har en drastisk faldende indtægt, og det betyder, at den talentudvikling, som er mere risikofyldt, ikke finder sted. Det er blevet sværere at turde sige ja til en idé, man som producent måske ikke selv helt forstår. Man bliver simpelthen nødt til at se på sin indtjening. Det er indlysende. Det er en af grundene til, at vi er nødt til at se på talentudviklingen.

Et andet aspekt er udviklingen af mediet. Der er sket noget med mediekonvergens, tværmedialitet, nye måder at fortælle og opleve levende billeder på. De kendte formater er under udvikling eller afvikling, og der opstår en række nye netbaserede formater. Vi ser nye genrer, fortællemåder og platforme. Talentudvikling er ikke bare et spørgsmål om at udvikle nogle enere til at debutere med en spillefilm – det er meget mere. Vi er nødt til at ekspandere vores syn på talentudvikling. Det handler både om personer, formater, forretningsmodeller, distributionsformer osv.

Hvordan ser du de nye initiativer som svar på de udfordringer?

Muligheden for at støtte lavbudgetfilm handler om at skabe en øget risikovillighed i en branche under økonomisk pres. Når pengene er få, skal man være forsigtig med ikke at svare igen med at skrue for langt ned for volumen, altså antallet af film, der produceres.

Lavbudget-initiativet kan give os flere film, men det er vigtigt, at vi ikke blot laver de film, vi plejer, bare for færre penge. Filmen skal tænkes konceptuelt anderledes fra bunden – når vi taler budgetter på f.eks. 6 eller 3 millioner kroner. Der er mange, der har responderet positivt på mulighed for at lave lavbudgetfilm. Men vi kan først vurdere, om det er lykkedes om en hel del år.

For det store spørgsmål er, om vi om 10 år kan registrere instruktører, producere, forfattere, selskaber samt nye måder at fortælle på, der alt sammen blev udviklet i forbindelse med lavbudget-filmene, som virkelig har betydet noget. Har forsøget skabt mulighed for, at en række kreative kræfter har udviklet sig selv og filmkunsten, og har det skabt et fundament, som nogle nye selskaber kunne stå på og konsolidere sig ud fra…

De fire værksteder i Viborg, Aarhus, Odense og København bliver nu organiseret i Fonden Filmtalent. Hvad er baggrunden for det?

Håbet er, at der opstår en væsentlig synergi, når værkstederne nu samler kræfterne i Filmtalent. Formålet er at skabe et landsdækkende støttebaseret system for talentudvikling, hvor brugerne kan få støtte til produktioner inden for alle genrer, uanset hvor de bor i landet. Altså et nationalt tilbud med regional forankring. De mange kompetencer, som værkstederne rummer og repræsenterer, lægges sammen, så der ikke kun er viden om animation i Viborg eller om webisodes i København, men at både udstyr, viden og erfaring puljes og gøres tilgængelig for alle uanset, hvor i landet, man bor.

Værkstederne er grundlagt i en periode, hvor det afgørende var at demokratisere adgangen til udstyr. I dag er barrieren ikke udstyret. I dag kan man lave bedre billeder på en smartphone end på det udstyr, man havde på værkstederne for 20-30 år siden. Det afgørende nu er adgang til viden, kunnen, rådgivning og sparring. Men at stille det til rådighed koster flere penge, end der er til stede i systemet i dag. Noget af baggrunden for at etablere Filmtalent som en fælles, uafhængig platform, er ønsket om at skabe synergi – og give værkstederne mulighed for selv at fundraise.

Vi håber også på, at værkstederne i den nye organisation er opsøgende og kan fungere som laboratorier, der skaber udvikling og innovation inden for forskellige områder som f.eks. nye fortælleformer, produktionsmetoder, distributionsplatforme, forretningsmodeller osv. Igen: det handler ikke kun om at udvikle det enkelte talent så han eller hun kan debutere med en spillefilm – men om meget mere.

Udviklingen af kreative talenter skal gå hånd i hånd med udviklingen af andre aspekter – f.eks. virksomhedsudvikling. Medievirkeligheden i dag har flere facetter end for 20-30 år siden, hvor man enten lavede tv til DR eller film med støtte fra Filminstituttet. I dag er der mange flere muligheder både teknologisk og økonomisk. Men det kan være komplekst og kræve noget erfaring at manøvrere i – derfor giver det mening at talentudvikling både fokuserer på de kreative aspekter og de kommercielle; som virksomhedsudvikling, nye finansieringsformer osv.

Endelig håber vi også, at den nye organisering frigør kræfter til øget internationalt samarbejde.

Hvis du skal opsummere – hvad er så det bedste, der kan ske for talentudviklingen i dansk film?

Det er, hvis det lykkes os at skabe udvikling i flere spor: Det handler selvfølgelig om at pleje og udvikle nogle personer – instruktører, forfattere, producere osv.

Et andet væsentligt ønske er, at der udvikles nye fortælleformer. Hvordan skaber vi rammer for, at der sker nogle af de nødvendige spring, som fører filmkunsten et helt andet sted hen? Dogme var et sådan spring i Danmark. Fransk nybølge og rumænsk film for nogle år siden er andre eksempler. Vi kan håbe på, at nogle af de talenter, der nu laver lavbudgetfilm, udnytter det som afsæt til at sprænge rammerne og afprøve noget helt nyt. Vi prøver at skabe de bedste muligheder for, at det kan ske. Og vi bestræber os på at være fordomsfrie, når der kommer ansøgninger til historier, vi ikke kan genkende. Det kan være en udfordring for et støttesystem, der nærmest per definition har tendens til at kigge tilbage på, hvad der virkede i går.

For det tredje er der et stort behov for udvikling af nye virksomheder. Der var et stort ryk i etableringen af selskaber i begyndelsen af 90'erne. De sidste 20 år har den virksomhedsmæssige innovation ikke været stor. Men talentudvikling handler også om, at nogle mennesker finder sammen i selskaber, der trækker på den energi og det drive, der kommer af, at man er overbevist om, at man kan gøre det bedre end de etablerede selskaber. Der er en positiv udvikling i gang for øjeblikket. Også her er lavbudget-initiativet vigtigt for, at selskaber kan finde fodfæste og konsolidere sig over nogle år.

For det fjerde vil jeg nævne distributionsområdet. Biografen har vist sig at være relativ stabilt vindue, men andre vinduer er under forandring. Hvis der også kan ske en udvikling her i kraft af eksperimenter og nye måder at anskue medielandskabet på vil jeg mene, at vi er meget godt kørende.

Nyheder fra dfi.dk

/om talentudvikling 2016-17

Filmværkstedet København: Voksende krav til talenterne

Filmværkstedet København: Voksende krav til talenterne

3. marts 2016 | Af Freja Dam TALENTUDVIKLING. Talenter skal i dag være langt dygtigere end for blot få år siden, og det er filmværkstederne endnu ikke rustet til, mener leder af Filmværkstedet / Kø...
Tema - Talentudvikling 2016

Tema - Talentudvikling 2016

En række artikler sætter fokus på talentudvikling i Danmark anno 2016. Nyheder fra dfi.dk /om talentudvikling 2016-1...
Talentudvikling i flere spor

Talentudvikling i flere spor

2. februar 2016 | Af Redaktionen TALENTUDVIKLING. Hvis det høje niveau i dansk film skal bevares, er der behov for en kontinuerlig tilgang af nye talenter. Vicedirektør Claus Ladegaard fortæller om...
Hvad kan jeg blive? / Film

Hvad kan jeg blive? / Film

1 December 2007 | By Sophie Engberg Sonne Er det tillokkende som ungt, visuelt begavet menneske at gå filmvejen? Eller er det federe og enklere at komme til at udtrykke sig inden for spildesign, 3...

Kommentar

2 Kommentar

Peter Nørgaard skriver
03.02.16 kl.20:25
P.S. & ups ...

LINKET til traileren CUTE PUPPY & FRIENDLY VIKINGS (2:28) er.: youtu.be/4haXcfh5CNg

Traileren - med lyrics & musik af det færøske folkmetal band, TYR - kan også ses ved at skrive VIKINGETRÆF AGGERSBORG i søgefeltet.

Ses bedst på en STOR skærm. Tryk på X når annoncen kommer & begynd forfra + justér lyd & billede i forhold til egen computer.
True
Peter Nørgaard skriver
03.02.16 kl.20:15
Glimrende interview. Tak for det. Desuden Claus Ladegaard, vil du venligst svare på, om DFI - langt om længe - får makket en REJSEUDLIGNINGS ORDNING på plads.? Og ikke udelukkende i forbindelse med talentudviklings- & lavbudgets initiativerne (& hurra for dem), men også når DFI afholder seminarer etc. i København. DESUDEN har jeg - manne gange i de sidste 3 år - foreslået DFI´s net redaktion, at oprette em sektion her på webben der, lidt kedeligt, kunne kaldes.: REFERATER & FAGLIG DEBAT. Hvad synes du om disse TO forslag..?

Himmerlandske hilsener, fra

SUCH MUCH anno 1536 Denmark &

Peter Nørgaard
manuskriptforfatter, filmproducer, far & møj mere

Løgstør (der fylder 500 år i år) Himmerland
suchmuchnorgaard1802@gmail.com

P.S. Her er en trailer, CUTE PUPPY & FRIENDLY VIKINGS (2:28) der er den 1. trailer som led i forberedelserne af 3 produktioner, hvor af den ene er i optagelse & finansieret af SUCH MUCH, 250.000 DKK. Traileren er optaget i august 2015 på VERDENS største ringborg, AGGERSBORG, 10 minutter fra Løgstør. Velkommen til Himmerland //;-) ENJOY.: youtu.be/4haX5CNg
True

Fakta

En af overskrifterne i Filmaftalen 2015-2018 er

EN STYRKET INDSATS FOR TALENTUDVIKLING VIA

New Danish Screen
Talentudviklingsordningen New Danish Screen videreføres som en selvstændig ordning i et samarbejde mellem DR, TV 2 og Det Danske Filminstitut. Ordningen skal have et bredt støttefokus og give plads til udvikling inden for alle genrer, formater og platforme.

Lavbudgetfilm
Som forsøg kan der i aftaleperioden ydes støtte til 12-24 lavbudgetfilm. Der kan ydes støtte til spillefilm med et budget på henholdsvis maksimum 3 mio. kr. og maksimum 6 mio. kr. Lavbudgetfilm støttes på konsulentordningen, markedsordningen og New Danish Screen. Ordningen skal give både nye talenter og etablerede talenter mulighed for at producere lavbudgetfilm.

Filmværksteder
Den regionale talentudvikling skal styrkes gennem et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem de eksisterende filmværksteder (København, Odense, Viborg og Aarhus). Det Danske Filminstitut skal bistå værkstederne i etableringsfasen, hvis værkstederne ønsker det.


DET DANSKE FILMINSTITUT STØTTER:

Fonden Filmtalent 

Filmværkstedet / København 

The Animation Workshop / Viborg 

Aarhus Filmværksted 

Odense Filmværksted

CPH:LAB

Kontakt

Claus Ladegaard
Vicedirektør, Filmstøtte
Tel. +45 3374 3433
Tel. +45 4032 6212
clausl@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412