Som et kvindeligt korværk om seksualitet

INTERVIEW. Hvad der startede som castingoptagelser til en fiktionsfilm, blev selve essensen i Lea Glob og Mette Carla Albrechtsens "Venus". Dokumentarfilmen er en skildring af ung kvindelig seksualitet anno 2016, vævet sammen af en række kvinders rørende og meget personlige udsagn om sig selv som seksuelle væsner. Filmen har premiere via DOXBIO den 8. marts.

Venus_450

Hvordan var den første gang? Kan du huske din første orgasme?  Hvordan går din seksuelle fantasi ud på?

"Det var vigtigt at komme ind i hovedet på kvinderne og undersøge, hvad de selv siger føles erotisk, ophidsende og seksuelt"

Det er nogle af de spørgsmål, som en lang række unge københavnske kvinder får og svarer individuelt på foran kameraet i "Venus", som instruktørerne Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen står bag.

Faktisk er det nu ikke kun filmens medvirkende, der svarer på spørgsmålene. For "Venus" er sat i scene, så vi som beskuere kommer så tæt som muligt på de enkelte kvinder, spejler sig i dem og uvilkårligt selv begynder at tænke over spørgsmålene: Hvordan var min første orgasme? Hvor mange har jeg været i seng med? Og hvad ville jeg mon have gjort, hvis jeg havde befundet mig i den stol, som kvinderne skiftes til at sidde i, og var blevet bedt om at tage min top af eller fortælle om mine erotiske fantasier, som jeg måske aldrig har delt med nogen tidligere?

I såvel form som indhold er "Venus" en enkelt iscenesat dokumentar om ung kvindelig seksualitet anno 2016. Filmen er foranlediget af de to instruktørers egne behov for at undersøge jævnaldrendes og lidt yngre kvinders forhold til deres seksualitet, siger Mette Carla Albrechtsen.

Venus_2_450
De to instruktører bag "Venus". Foto: Catherine Pattinama Coleman 

"Jeg har ledt efter folk, jeg kunne spejle mig i, og filmen er bygget op som en slags spejlbilleder. For eksempel har jeg tænkt over og haft lyst til at spørge, hvordan man bliver en rigtig kvinde, og hvordan jeg er som seksuelt væsen, og om de to ting overhovedet hænger sammen? Hvordan ser jeg mig selv, og hvordan tror jeg, at verden ser på mig?"

Også Lea Globs motivation er personlig. "I alt, hvad jeg har lavet, har jeg været drevet af, at der var noget, jeg havde brug for at undersøge eller savnede at forstå. Personligt har jeg altid syntes, at det er svært at forene det at være et seksuelt væsen med det at være et menneske i samfundet. Både ubevidst og bevidst var det nødvendigt for mig at prøve at lave en film om det."

En stue som studie

"Venus" er optaget i Mette Carla Albrechtsens stue i hendes lejlighed i København. Forinden havde instruktørerne lavet en hjemmeside med fortællinger fra deres liv, blandt andet om frustrationerne ved at være vokset op på landet og have forældre, der ikke forklarede dem noget om seksualitet.

Via hjemmesiden samt reklamer i Radio24/7 og filmsitet Soundvenue søgte de efter unge kvinder, der havde lyst til at blive castet til en film om erotiske minder og fantasier. Efter at have fået kontakt til en masse kvinder inviterede instruktørerne dem til salonaften i lejligheden i grupper bestående af seks-otte ad gangen.

Når kvinderne ankom, sad de i køkkenet og blev opfordret til at tale om seksualitet og erotik, samtidig med at de en efter en kom ind i stuen, hvor der var indrettet et filmstudie møbleret med en enkelt stol. Her blev de stillet en række spørgsmål, som de ikke kendte i forvejen.

I filmen ser man de unge københavnske kvinder svare på instruktørernes spørgsmål og tilsammen efterhånden komme igennem hele det seksuelle følelsesregister fra liderlighed til glæde, sorg, blufærdighed og skam.

Tænkt som castingoptagelser

Gennem hele filmen udfordres de medvirkende af instruktørernes spørgsmål på en måde, der minder om forførelse. Langsomt går instruktørerne tættere og tættere på med deres spørgsmål. Filmens dramaturgi var planlagt, siger Albrechtsen:

"Vi har prøvet at bygge den op, sådan som et kvindeliv kunne udfolde sig. Fra man tager de første spæde skridt ud i seksualiteten, indtil man måske overvejer at skulle have et barn. Man kunne også kalde det fra naiv til kompleks."

Oprindelig havde instruktørerne planer om, at optagelserne i Albrechtsens stue kun skulle være de indledende undersøgelser. Når de var færdige, og instruktørerne havde fået en nærmere forståelse af unge kvinders erotiske fantasier og erfaringer, var det tanken at genindspille historierne i fiktive rammer.

Men da instruktørerne gennemså alle de første castingoptagelser, blev de så bevægede, at de valgte at bruge dem i stedet for at lave genindspilninger.

"De her udsagn er så fuldstændig nøgne og ærlige, unikke og fine, at vi valgte, at de skulle stå selv. Som et kvindekor. Vi ville ikke tage noget fra autenticiteten, inderligheden og skrøbeligheden. Vi ville i stedet værne om den intimitet, der allerede var," fortæller Albrechtsen.

Venus_4_450
"Venus". Foto: Catherine Pattinama Coleman
 

Leg med genrerne

Instruktørernes tanke var fra begyndelsen at lege med nogle af de genrer, vi normalt oplever seksualiteten igennem på film, fortæller Lea Glob.

"Vi har for eksempel været inspireret af at lege med formen i den pornografiske genre casting couch, hvor man tager unge kvinder ind i et studie og lokker dem til at tage tøjet af og udnytter dem. Filmens medvirkende ved godt, at vi leger med filmiske genrer. Det at bruge genrerne gav os et løft, et mod og en inspiration til at beskrive seksualiteten fra et andet perspektiv end det, man normalt ser."

Gennem kulturhistorien og i film er det ofte det mandlige blik, der har afbildet den kvindelige seksualitet, siger Albrechtsen.

"For os var det vigtigt at komme ind i hovedet på kvinderne og undersøge, hvad de selv siger, når de skal beskrive, hvad der føles erotisk, ophidsende og seksuelt for dem. Og er det så deres egne ord, de bruger? Eller er vi alle sammen brainwashed af de film, vi har set, og de bøger, vi har læst, at vi faktisk ikke ved, om det er vores eget sprog?"

Nogle af spørgsmålene i "Venus" handler om, hvad kvinderne selv kalder deres køn. Og om de kan lide de ord, der benyttes om det. Det viser sig, at kvinderne i filmen ikke har et brugbart ord for deres kønsorganer.

"Det er jo egentlig ret vildt at tænke på, at der ikke rigtigt er noget neutralt ord, der er rart at bruge – fordi sproget om vores kønsorgan er blevet erobret af enten lægerne eller pornoindustrien," siger Albrechtsen.

Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen instruktoerer bag Venus
Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen. Foto: Mads Teglers.
  

Modige medvirkende

Lea Glob er 32 og Mette Carla Albrechtsen 34. De to mødte hinanden på Den Danske Filmskole, hvorfra de begge er uddannet instruktører inden for dokumentarfilm. To selvstændige, uddannede og kulturelt bevidste kvinder, som alligevel flere gange under optagelserne måtte konstatere, hvor meget stærkere og modigere, nogle af de yngste medvirkende er i sammenligning med, hvordan de husker sig selv som helt unge.

"Nogle gange, når vi optog, sad jeg over for yngre kvinder, der havde erkendelser, som jeg ikke selv har haft," siger Glob.

"På et tidspunkt i begyndelsen interviewede vi en pige, der var så glad, så forelsket, så nysgerrig, og som havde et spændende erotisk liv. Hvor jeg blev konfronteret med, at jeg ikke selv havde det. For jeg havde bare siddet i en lille bås med min computer i lang tid. Det fik mig til at mærke den sorg, det er at være kommet langt væk fra sin egen krop."

Også Albrechtsen blev indimellem overrasket. "Jeg havde ikke forventet, at så mange virkelig udlever deres begær. At der er så mange, der bare fyrer den af. De yngre kvinder er meget mere reflekterede og åbne om deres seksualitet, end jeg var i deres alder."

Trailer




Mere om filmen

"Venus" er instrueret af Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen og produceret af House of Real med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen havde verdenspremiere på IDFA Filmfestivalen i Amsterdam i november og har dansk biografpremiere via DOXBIO den 8. marts. Se mere på doxbio.dk

venus_plakat_dk_210Klik på plakat og se mere om filmen på doxbio.dk.

7 gode greb på kvindelig seksualitet

...ifølge Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob:

Vivre sa vie: Film en douze tableaux (1962)
Af Jean-Luc Godard
"Det er en film, hvor blikket bag kameraet er forelsket i Anna Karina, og hvor vi får lov til at se og opleve seksualiteten i ægte autentiske filmiske øjeblikke. Nanas dans er en af mine absolut yndlingsscener." (Glob)

Belle de jour (1967)
Af Luis Buñuel
"I den fandt jeg en skildring af en kvindes indestængte begær i bourgeoisiets rammer – en filmisk leg med klicheerne om kvinderollen." (Glob)

A Real Young Girl (1976)
Af Catherine Breillat
"Filmen tør vise den kraft, der ligger i en ung kvindes begær og blik. Jeg husker især scenen, hvor den unge pige stikker en teske op i skeden." (Albrechtsen)

Naissance des pieuvres (2007)
Af Céline Sciamma
"Vi kommer helt tæt på det purunge begær, der føles både ukontrollabelt og skamfuldt, ligegyldigt om man har en barnekrop eller er udviklet som en kvinde. Kroppen er med i filmen." (Albrechtsen)

Kynodontas (2009)
Af Yorgos Lanthimos
"Filmen er mørk og dysfunktionel og viser, at seksualiteten er en af de allerstørste drivkræfter i mennesket, et instinkt der ikke kan undertrykkes." (Albrechtsen)

Attenberg (2010)
Af Athina Rachel Tsangari
"Nærmest antropologisk udforsker en ung kvinde sin egen seksualitet og sit begær for, hvad det er – uden idealisering." (Albrechtsen)

Jeune & Jolie (2013)
Af Francois Ozon
"Filmen tilbyder ikke en logisk forklaring på, hvorfor den unge pige vælger at prostituere sig selv for sjov. Pigen står ved sit eget begær efter erotisk erfaring og spænding. Hun opdager sin magt som seksuelt væsen." (Albrechtsen)

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412