Lad os fremhæve sejrene

INTERVIEW. Instruktør Fenar Ahmad er træt af dansk hængemulekultur og offermentalitet, både i branchen og på lærredet. Hans anden spillefilm "Underverden" er en kompromisløs actionfilm om en mand splittet mellem to miljøer.

Underverden_hovedstill_450

Dar Salim spiller hjertekirurgen Zaid, der må træde ud af sit overklasseliv, for at hævne drabet på sin bror. Foto: Kasper Tuxen

"Har du glemt, hvor du kommer fra?"

Sådan råber karakteren Tariq efter sin ven Mikael i Fenar Ahmads spillefilmdebut "Ækte Vare", da Mikael bevæger sig længere og længere væk fra sin gamle vennegruppe til fordel for en glamourøs tilværelse i musikbranchen.

Ali Sivandi, der spillede Tariq, har også rollen som Semion, gangsterbossen i "Underverden", og han stiller samme spørgsmål til hovedpersonen Zaid, da de støder ind i hinanden på den eksklusive restaurant MASH. Zaid er hjertekirurg på Rigshospitalet, lever et overklasseliv og er ude at spise middag med sin gravide hustru. Efter hans lillebror er blevet tævet ihjel i bandemiljøet i Albertslund, er Zaid vendt tilbage for at konfrontere de ansvarlige. Deriblandt Semion, der på restauranten giver igen med en svada om, at Zaid har svigtet sit gamle hood og sin familie til fordel for sin nye "hvide verden".

"Jeg går ind i alle miljøer med en seriøsitet og oprigtig interesse om at lære dem at kende. Det gælder hospitalsmiljøet, kunstmiljøet og også gangstermiljøet, som jeg forsøger at vise nogle nuancer i," siger Fenar Ahmad.

Jeg kommer fra en minoritet. Har jeg stået og sagt, at det er synd for mig? Nej! Jeg gider ikke være en del af offerkulturen.

"Nogle af Semions pointer på MASH er rigtige nok. 'Hvornår har du sidst besøgt din mor?' Det er et plausibelt spørgsmål, jeg kunne stille alle unge mennesker, der har travlt med sig selv. Semion laver nogle forfærdelige ting, men han har nogle oprigtige solide familieværdier, som man kan lære noget af. Det er som om, Ali Sivandi skal sige den samme sætning til alle mine hovedkarakterer. Det er en reminder om mine rødder. Det er klart, at jeg skal deltage i det danske samfund, men jeg skal være bevidst om mine rødder."

Filmen viser Zaids splittelse, og der er ikke noget enkelt svar på, hvordan man skal agere. Zaid har en ligeså god pointe, når han beder sin far om at træde ind i virkelighedens verden og rejse sig fra den sofa, hvor han dag ud og dag ind sidder og ser nyheder fra Mellemøsten.

"Men den konflikt er mere universel end hudfarve," mener Ahmad. "Du kan også møde hvide danskere, der er vokset op i en mindre by uden for København og ikke kan relatere til deres opvækst længere, fordi de er blevet noget andet end det, de kommer fra."

Volden skal være grim

Zaid undergår i løbet af filmen en voldsom forvandling fra pæn overlæge til sortsværtet hævner. Selvom vi både får en spændstig 'Rocky'-hyldestsekvens, og Zaid har en fed motorcykel og slår en proper næve, idealiseres hans transformation og hævntogt langt fra.

"Zaid ødelægger hele sit liv i jagten på hævn. Den allegori kan man lægge ned over krigen mod terror, borgerkrigen i Syrien eller borgerkrigen i Irak. Der hævner man sig på hinanden uden at få en skid ud af det. De får ikke deres elskede tilbage, men ødelægger bare deres eget og andres liv. Den voldsspiral, som Zaid er ude i, destruerer alt, hvad han elsker: Hans kone, nye barn og arbejde. Jeg viser konsekvensen af vold. Jeg laver en actionfilm, der er sexet og sej, som de unge vil se – men den kritiserer vold. Jeg har pakket en antikrigsfilm ind i en ninjafilm," siger Fenar Ahmad, der bevidst har gjort volden rå og væmmelig at se på, f.eks i en scene, hvor en mand bliver brændt levende.

"Mange af voldshandlingerne er ulækre, brutale og grimme. Jeg lavede f.eks. en full burn i et skud for at vise, at det er ubehageligt. Hitchcock siger, at hver gang man klipper, ophæves suspense. Normalt i afbrændingsscener bliver der klippet rundt, eller karakteren løber rundt med ilden, fordi det er spændende. Jeg bandt manden til en stol med gaffatape. Så falder han. Der er ingen koreografi. De ting sker, så jeg vil gerne vise dem. Selvfølgelig vil jeg gerne frame scenen episk sejt, men jeg vil gerne vise det forfærdelige i den handling."

Underverden-2_450
Dar Salim som sortsværtet hævner. Foto: Kasper Tuxen

Actionfilm har Fenar Ahmad elsket, siden han var barn. "Heat", "RoboCob", "De syv samuraier", "American Ninja" og "Bloodsport" var blandt hans tidlige favoritter, der siden er blevet suppleret med bl.a. "Oldboy", "Scarface" og "Profeten".


"Min mor tænkte ikke i aldersratings, hun tænkte bare, at det var film. Så jeg så alt. Det er fedt at se en film, hvor hovedpersonen gør noget, man ikke selv ville gøre. Noget ekstraordinært. Heltegerninger. Som barn fik jeg mere selvtillid af at se 'Rocky' end 'Bubbers badekar'. Jeg kunne ikke relatere til, at han bare ligger i et badekar. Hvorfor laver han ikke noget? Rocky, der træner, kunne jeg mærke," siger Ahmad.

"Jeg har altid syntes, det var de fedeste film, også da jeg begyndte at lave kortfilm. Dengang var der bare ikke så mange, der kunne forholde sig til, at jeg skulle lave actionfilm. Så jeg lavede kortfilmen 'Megaheavy' for at blive accepteret og få kørekort. Med 'Ækte vare' forsøgte jeg at skabe min egen streg. Jeg synes ikke, der er nogen film, der ligner den. 'Underverden' er min hyldest til min kærlighed til de her actionfilm, som der ikke er en stærk tradition for at lave i Danmark. Det havde jeg virkelig lyst til at bidrage med."

FenarAhmad_450
Fenar Ahmad. Foto: Rasmus Rørbæk

Fremhæv dem, der viser vejen

Fenar Ahmad savner film om vindere. Film, man kan blive inspireret af.

"Jeg forstår ikke, at så mange danske film handler om mennesker, der ikke er gode til noget. Hvorfor ikke lave film om dem, der er gode til det, de laver? Sådan noget, hvor man taber, og så går man hjem, men det gør ikke noget, for det var indsatsen, der talte – det kan jeg slet ikke relatere til. Der er nogle, der mener, det må komme fra min mellemøstlige baggrund, men jeg tror, det kommer fra amerikansk popkultur. Fra Zlatan Ibrahimovic, fra Kanye West, fra Thorvaldsen."

I det hele taget, mener han, kunne dansk film godt trænge til en mere positiv tilgang.

"Der meget fokus på alt, hvad der ikke er i dansk film. Der er ikke nok indvandrere, der er ikke nok kvinder, der er ikke nok penge. Dansk film er i krise. Man kan også kigge på alt det, der lykkes. Det er utroligt, at et land på fem millioner har lavet så mange gode film og vundet så mange internationale priser. Jeg siger ikke, man ikke skal debattere de emner, men vi glemmer f.eks. alle de seje kvinder, der laver film. Susanne Biers serie har lige vundet tre Golden Globes! Hun er en kvinde, og hun smadrer den internationale verden.

Jeg kommer fra en minoritet. Har jeg stået og sagt, at det er synd for mig? Nej! Jeg gider ikke være en del af offerkulturen. Jeg har bare lavet en actionfilm. Jeg anerkender, at der er modstand i mange befolkningsgrupper, man skal bare passe på, at det ikke bliver problem, problem, problem. Der er for meget brok i dansk film. Vi skal nævne sejrene og fremhæve de personer, der viser vejen og sprænger rammerne. Hvad tror du, inspirerer flest 10-årige piger til at blive filminstruktører – en rapport og folk, der taler om problemer, eller at Susanne Bier er med ved the Golden Globes?"

Fenar Ahmad og Adam August  har skrevet manuskriptet til "Underverden". Kasper Tuxen er fotograf, Kasper Leick klipper, og Peter Albrechtsen står for lyddesign, mens musikken produceres af Jens Ole McCoy fra hiphop-duoen Ukendt Kunstner. Jacob Jarek producerer for Profile Pictures med produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut gennem konsulentordningen ved Åke Sandgren.

Læs interview med filmens producer Jacob Jarek.

Trailer

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412