Cannes Festival 2017 med danske deltagere

CANNES 2017. En kortfilm og en skuespiller i hovedkonkurrence, VR-oplevelser og danskere i internationalt lys. Få et overblik over det og flere danske film- og medieaktiviteter på årets udgave af Cannes Festivalen.

Cannes2017

© Bronx (Paris). Photo: Claudia Cardinale © Archivio Cameraphoto Epoche/Getty Images

På årets Cannes Festival er Mahdi Fleifels dansk-engelske korte fiktionsfilm "A Drowning Man" udtaget til hovedprogrammet i kortfilmkonkurrencen. Filmen er produceret af Signe Byrge Sørensen for Final Cut for Real med udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut, og Michael Aaglund har klippet.

Kortfilm af Mahdi Fleifel i Cannes Festivalens hovedkonkurrence

Claes Bang i hovedkonkurrence

Vores naboland Sverige har for første gang i 17 år en film i hovedkonkurrence, Ruben Östlunds "The Square", der har danske Claes Bang i hovedrollen. Også Christopher Læssø spiller med i den, og flere af de danske filmfolk, som deltog på Östlunds forrige film, "Force Majeure", er igen på holdet. Blandt andre er Jacob Schulsinger klipper, og Katja Adomeit koproducerer for danske Coproduction Office med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Cannes med Claes Bang i hovedkonkurrence

2 x VR

På Cannes Markedet i programmet NEXT præsenteres to danske Virtual Reality-projekter, der har fokus på nye hybrider indenfor cinematisk oplevelse.

"Hver sin stilhed" er en cinematiske virtual reality-oplevelse skabt af fem filmstuderende som et afgangsprojekt fra professionsbacheloren VIA Film & Transmedia i Aarhus. David Wedel er instruktør og Maria Herholdt Engermann og Signe Ungermandhar produceret for selskabet MANND med støtte fra Det Danske Filminstitut, Filmby Aarhus samt VIA Erhverv.

"I U WE" er et ritual skabt i Virtual og Augmented Reality med hjælp fra flere andre tværmedielle teknikker. Simon Lajboschitz, Max Morris-Doherty, Julie Bjørnskov, Katrin Olafsdottir og Georg Jagunov står bag projektet, der er udviklet for Khora Virtual Reality under CPH:DOXs CPH:LAB.

Filmmarkedet

På Cannes Markedet præsenteres fire spillefilm, som endnu ikke har haft dansk premiere, for internationale købere. Det er Per Flys "Backstabbing for Beginners", Mehdi Avaz' "Mens vi lever", Max Kestners "Qeda" og Antonio Tubléns "Robin". Her vises også Peter Schønau Fogs "Du forsvinder", Fenar Ahmads "Underverden" og Kaspar Astrup Schröders dokumentarfilm "Big Time".

Navne der rykker

Ditte Milsted er årets Producer on the Move. Milsted er producer og administrerende direktør for Profile Pictures, der har produceret hele tre film med dansk premiere siden september 2016: Rasmus Heisterbergs "I blodet", Ali Abbasis "Shelley" og Fenar Ahmads "Underverden". Den 18. maj har selskabet dansk premiere på Jens Dahls "3 ting" med Nikolaj Coster-Waldau og Birgitte Hjort Sørensen i hovedrollerne.

Ditte Milsted Producer on the Move

Marie Grahtøs første spillefilm "Teenage Jesus" deltager på Cannes L’Atelier, et forum, hvor festivalen har udvalgt 15 spillefilmprojekter under udvikling. Målet med Cannes L’Atelier er at hjælpe filmene på vej ved at præsentere dem og holdet bag dem for relevante internationale samarbejdspartnere. Grahtø har gjort sig bemærket på internationale og danske festivaler med sine tre kortfilm "Daimi", "Lækre til vi dør" og "Teenland".
 
Marie Grahtø

Jacob Schulsinger, der har klippet "The Square" har endnu et projekt i Cannes. Han har klippet Kristen Stewarts kortfilm "Come Swim", som er udtaget til Cannes Festivalens særlige 70-års-jubilæumsvisninger i år. Schulsinger har også klippet Östlunds to forrige film og er medklipper på Von Triers "Nymphomaniac" og "The House that Jack Built". 

Jacob Schulsinger

Komponist-pris til Bent Fabricius-Bjerre

Mandag den 22. maj modtager Bent Fabricius-Bjerre HARPA Nordic Film Composers Life-time Achievement Award i Cannes ved et stort prisuddelingsarrangement i Cannes. Her uddeles også HARPA Nordic Film Composers pris for bedste score, hvor Sune Martin er nomineret for sin musik til "Under sandet".

HARPA Nordic Film Composers


Cannes Festivalen 17.-28. maj

Nyheder fra dfi.dk

/om Cannes 2017

Det handler om vores fælles menneskelighed

Det handler om vores fælles menneskelighed

22. maj 2017 | Af Annemarie Hørsman INTERVIEW. Livet i eksil løber som en rød tråd gennem Mahdi Fleifels film, fra A World Not Ours til Cannes-aktuelle A Drowning Man. Dengang som nu er det ikke po...
Filmen kommer først

Filmen kommer først

18. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Producer Ditte Milsted er i år Danmarks deltager ved Producers on the Move, som afholdes under Cannes Festivalen. Som producer og direktør i Profile...
Danske VR-oplevelser i Cannes

Danske VR-oplevelser i Cannes

17. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Der er mulighed for at få et par danske, cinematiske virtual reality-oplevelser på årets Cannes Festival, når NEXT-programmet under Cannes Markedet p...
Cannes Festival 2017 med danske deltagere

Cannes Festival 2017 med danske deltagere

11. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. En kortfilm og en skuespiller i hovedkonkurrence, VR-oplevelser og danskere i internationalt lys. Få et overblik over det og flere danske film- og me...
Ditte Milsted Producer on the Move

Ditte Milsted Producer on the Move

3. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Producer Ditte Milsted fra Profile Pictures er i år Danmarks deltager ved Producers on the Move, som afholdes under Cannes Festivalen. Foto: Elizabet...
Cannes med Claes Bang i hovedkonkurrence

Cannes med Claes Bang i hovedkonkurrence

27. april 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Ruben Östlunds The Square med danske Claes Bang i hovedrollen er i hovedkonkurrencen på dette års Cannes Festival. Filmen er er dansk koproduceret...
Kortfilm af Mahdi Fleifel til Cannes

Kortfilm af Mahdi Fleifel til Cannes

12. april 2017 | Af Redaktionen CANNES. Mahdi Fleifels korte fiktionsfilm A Drowning Man er udtaget til kortfilmkonkurrencen på Cannes Festivalen 2017, der hermed melder om de første titler til åre...

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412