Rabalder Bio får international pris

DISTRIBUTION. Danske Angel Films blev i weekenden kåret til årets distributør ved det internationale branchetræf Cartoon Movie i Bordeaux i Frankrig.

mit_liv_som_squash

"Mit liv som squash" er en af mange animationfilm Angel Films har distribueret under initiativet Rabalder Bio.

Angel Films fik titlen på baggrund af sit arbejde med distribution af unikke og ambitiøse animationsfilm fra hele verden i danske biografer.

"At vinde titlen som årets distributør i et internationalt felt af dygtige distributører, ser vi som en kæmpe anerkendelse af vores arbejde med at bringe de allerbedste animationsfilm til landet og ud til danskerne," fortæller Peter Sølvsten Thomsen, der selv var i Frankrig for at modtage prisen.

Prisen uddeles ved det internationale branchetræf Cartoon Movie, hvor fagfolk fra animationsfilmindustrien årligt mødes. Alle deltagere stemmer om vinderen af den fornemme pris, der har til formål at belønne enestående præstationer, som har haft positiv indflydelse på animationsfilmindustrien.

Angel Films har i en årrække lanceret animationsfilm til det danske publikum under firmaets brand Rabalder Bio.

Filminstituttet har givet støtte til Angel Films til både lancering og versionering (med danske stemmer) af en række af filmene i Rabalder Bio. Det gælder bl.a. film som schweiziske "Mit liv som Squash", franske "Fantomdrengen" og japanske "Brevet til Momo". Støtten er givet via ordningen til lancering og distribution af udenlandske arthousefilm.

www.angelfilms.dk 

www.rabalderbio.dk

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412