Spillet Inside vinder flere priser

SPIL. Det danske spil INSIDE var nomineret til seks priser – og vandt to – ved Game Developers Choice Award i San Francisco natten til torsdag. Uddelingen er spilbranchens svar på De Gyldne Palmer i Cannes.

INSIDE

INSIDE modtog blandt andet prisen for "Best Visual Art". Foto: Framegrab fra prisuddelingen.

I sidste uge vandt danske Playdeads INSIDE tre prestigefulde priser ved DICE Awards i Las Vegas, og natten til torsdag var spillet nomineret til tre priser ved Independent Games Festival og seks priser ved Game Developers Choice Awards, der fandt sted i San Francisco.

Spillet løb af sted med prisen for både "Best Audio" og "Best Visual Art" ved Game Developers Choice Awards, og det er naturligvis noget, der skaber glæde for holdet bag:

"Både Game Developers Choice Awards og Independent Games Award er blandt de største priser i branchen, så jeg er utroligt stolt og glad over, at vi får den anerkendelse," udtaler Playdeads grundlægger og instruktør Arnt Jensen. "Som uafhængig spiludvikler betyder det meget for både mig og hele det fantastiske hold, der har arbejdet på spillet i de seneste seks år."

Se holdet bag spillet få overrakt priserne for "Best Audio" og "Best Visual Art".

INSIDE er udkommet til Xbox One, Steam og Playstation 4. Spillet er bl.a. støttet af DFI / Spilordningen og MEDIA.

Læs mere om Game Developers Choice Award
Læs mere om Independent Games Festival

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412