Filmen fortæller kridtets og lerets tilblivelseshistorie og viser de mange årtusinders aflejringer, der har skabt disse to fundamentale bestanddele i cementen. På cementfabrikken i Aalborg vises i laboratoriet i lille format, hvordan cementfabrikationen foregår, og man følger derefter i storfabrikationen den samme proces. Cementen forlader fabrikken for at forsendes ud til hele verden. Til bygninger, veje og broer bruges alle vegne cement, et af vor tids vigtigste byggematerialer.
Første danske dokumentarfilm optaget i farver. Iflg. avisomtale og anmeldelser er filmen optaget i Aalborg, Marakesh og Casablanca og har kostet 80.000 kr. at producere.
Speakeren er et barn.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.