Susse Wold

/F. 1939

Skuespiller. Født 17/11 1939 (Lise W.). Datter af skuespiller Marguerite Viby (1909-2001). Levede i 60'erne sammen med skuespiller Erik Mørk (1925-93), siden 1974 med skuespiller Bent Mejding, som hun er gift med.

Uddannet på Privatteatrenes elevskole med debut på Alléscenen i 1960. I de følgende år engagementer ved skiftende teatre, bl.a. Det ny Teater, fra 1964-71 fast tilknyttet Det kgl. Teater. I 1971 spillede hun den kvindelige hovedrolle i Noël Cowards lystspil "Privatliv", hvor hun i et forrygende samspil med sin kommende ægtemand Bent Mejding fik enorm succes. Det blev til mere end 700 opførelser, gæstespil i Sverige et par år senere med Jarl Kulle som partner og igen i 80'erne på Privatteatret. I 1979 vendte hun tilbage til Det kgl. Teater, skiftende med perioder som freelance skuespiller. De seneste år har hun overvejende turneret med oplæsninger af H.C. Andersen, også i udlandet, og optrådt med monologer.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Ingen af hendes filmpræstationer er tilnærmelsesvis så vellykkede som hendes Gitte Grå - Jørgen Varnæs' elskerinde - i "Matador" (1978-81). Her falder overklassedonnaens erotisk raffinerede verdensdame-elegance sammen med noget køligt kalkulerende i hendes udstråling. Hun har moden skønhed, vid, intelligens og passende diva-stil til rollen - kvaliteter, som hendes filmroller alt for sjældent har kaldt på.

Hun begyndte som folkekomedie-ingénue i dansk films generelt formørkede år omkring 1960, i roller, der frem for alt krævede søde smil og dekorativt ydre. På disse felter er hun i høj grad leveringsdygtig, uden at have en Ghita Nørbys altbesejrende munterhed og livsappetit. Første gang hun fik en god personinstruktør - som den flirtende modist i Erik Ballings "Den kære familie" (1962) - afslører hun i glimt den sofistikerede stil, hun senere skulle mestre. Men forståeligt nok efterlyste hun - med en vis selvironi - bedre filmroller i Ekstra Bladet,1964: "For resten ku' De ikke lige smutte en efterlysning med ind i interviewet. Noget i retning af: "Forholdsvis ung skuespillerinde søger filmrolle, der kan tilfredsstille hendes ukuelige nysgerrighed. En med kød og blod i."

Alligevel er hun charmerende, omend for ung, som indehaversken af Den hvide Hest, Josefa, i "Sommer i Tyrol" (1964). Og hun er på rette spor som den skrappe, replikrappe teaterdiva i Ebbe Langbergs kriminallystspil "Mord for åbent tæppe" (1964), men filmen blev et fortjent flop. Langt bedre lykkedes samme instruktørs vaudevillefilm "Tre små piger" (1966), hvor Daimi stjæler mange scener, men Susse Wold alligevel får lov at blænde i flotte kostumer som en skøn komtesse.

Hun dominerer som et tvillingerpar i Annelise Reenbergs "Hurra for de blå husarer" (1970), et Saga-tækkeligt forsøg på en erotisk komedie, og det er umuligt at kende forskel på tvillingerne, selv om det er meningen. Reenbergs tag om personinstruktionen var nu ved at svigte.

Men det skulle gå længere den ad bakke. Hun Morten Korch'er i "Manden på Svanegården" (1972) og giver den som liderlig stuepige i Knud Leif Thomsens bastante Blicher-film "Bejleren" (1975) - en jammerlig rolle. Og hendes skoledrenge-ædende edderkoppekvinde Fru Junkersen i Edvard Flemings "Den kroniske uskyld" (1985) er nok en ganske effektfuld melodramafigur, men af letkøbt art: hun er tilmed kostumieret og sminket som en af de mere spektakulære drag queens i samme instruktørs bøssekomedie "Lille spejl".

Klart bedre roller fik hun på tv. I Jean Genets "Stuepigerne" er hun i 1963 lesbisk stuepige i samspil med Lone Hertz - en seriøs gennembrudspræstation, og hun ses som den kræftsyge Regitze i Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs tv-serie "Vores år" (1979). Hun viser betydelig intensitet som filmproducentens katolske, skyldplagede kone i samme instruktørs miniserie "Mørklægning" (1992), skrevet af Anders Bodelsen, og dukker op i en mindre og mere klichéagtig rolle som den kompromitterede politikommissær Gordans perfektible hustru i tv-serien "Edderkoppen" (2000). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Slottet 2014 Stemme DK/Dokumentarfilm
Jagten 2013 Grethe DK/Spillefilm
Ponyo på klippen ved havet 2009 Stemme U/Spillefilm
Det levende slot 2004 Stemme U/Spillefilm
Frøernes spådom 2003 Stemme U/Spillefilm
En vild familie 2002 Stemme U/Spillefilm
Edderkoppen 2000 Kitty Gordan Tv-serie
Casper & mandrilaftalen 1999 Medvirkende Tv-serie
De skrå brædder 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Babe - den kække gris 1995 Stemme U/Spillefilm
Alle tiders jul 1994 Medvirkende Tv-serie
Mørklægning 1992 Benedikte Baumann, hans kone Tv-serie
Rejsen til Amerika II - Fievel i det vilde vesten 1991 Stemme U/Spillefilm
Landet for længe siden 1988 Stemme U/Spillefilm
Valhalla 1986 Stemme DK/Spillefilm
Ansigterne 1986 Lise Mundus Tv-film
Den kroniske uskyld 1985 Fru Junkersen, Helles mor DK/Spillefilm
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Palmka Tv-serie
Een stor familie 1982 Karen Westh Tv-serie
Helligtrekongersaften 1981 Medvirkende Tv-film
Vores år 1980 Regitze Cold Tv-serie
Matador 1978 Gitte Graa Tv-serie
Kirkebakke Boligby 1977 Stemme Tv-serie
Barselstuen 1976 Medvirkende Tv-film
Bejleren - en jysk røverhistorie 1975 Kammerpigen DK/Spillefilm
Aladdin eller Den forunderlige lampe 1975 Ringens ånd Tv-serie
Kys det hele fra mig 1974 Medvirkende Tv-film
Den sårede filoktet 1974 Juliana Tv-film
Manden på Svanegården 1972 Lisbeth DK/Spillefilm
Lyseholderen 1972 Jacqueline Tv-film
Fire portrætter 1972 Zina Tv-film
Nattens frelse 1971 Li Hua Tv-film
Noget om at vente 1971 Medvirkende Tv-film
Hurra for de blå husarer 1970 Tvillingerne Henriette og Clarissa DK/Spillefilm
Nattergalen 1970 Stemme Tv-film
Kongen skal dø 1970 Dronning Marie Tv-film
Bjørn Wiinblad 1969 Speaker DK/Dokumentarfilm
Anatol 1969 Medvirkende Tv-film
Flagermusen 1969 Medvirkende Tv-film
Tartuffe 1968 Medvirkende Tv-film
Man skal ingenting forsværge 1968 Medvirkende Tv-film
Københavnerliv 1968 Charlotte Tv-serie
Valsedrømme 1967 Franzi Tv-film
Tre små piger 1966 Beate DK/Spillefilm
Den skaldede sangerinde 1966 Fru Martin Tv-film
Don Perlimplins kærlighed 1966 Belisa Tv-film
Ballerina 1966 Stemme Tv-film
Halløj i himmelsengen 1965 Maria Theresia DK/Spillefilm
Intermezzo 1965 Medvirkende Tv-film
Sommer i Tyrol 1964 Josefa DK/Spillefilm
Mord for åbent tæppe 1964 Eva Bertelsen, skuespillerinde DK/Spillefilm
Affæren 1964 Frk. Amalie Busk Tv-film
Enhver 1964 Siegfred Tv-film
Natteherberget 1964 Medvirkende Tv-film
Tre piger i Paris 1963 Lotte DK/Spillefilm
Hosekræmmeren 1963 Medvirkende Tv-film
Den stundesløse 1963 Medvirkende Tv-film
Det stod i avisen 1962 Ung pige, der vil købe en kjole DK/Spillefilm
Den kære familie 1962 Irmelin, modist DK/Spillefilm
Recensenten og dyret 1962 Viva Tv-film
Stuepigerne 1962 Medvirkende Tv-film
Kvinden og soldaten 1962 Medvirkende Tv-film
Den grønne elevator 1961 Ekspeditrice DK/Spillefilm
Jetpiloter 1961 Grete, flyverlotte DK/Spillefilm
Britannicus 1961 Medvirkende Tv-film
En tur i byen 1961 Medvirkende Tv-film
Fru Carrars geværer 1961 Medvirkende Tv-film
Helligtrekongersaften 1961 Medvirkende Tv-film
Fransk uden tårer 1960 Medvirkende Tv-film
Charles tante 1959 Henriette, donnaens selskabsdame DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412