enda
Person

Angelo Bruun

(1898 – 1956)

Skuespiller. Født 15/7 1898, død 30/3 1956 - 57 år gammel. Søn af skuespiller Cajus Bruun (1866-1919). Gift 1º i 1925 med skuespillerinde Gerda Madsen (1902-86) - ægteskabet opløst, 2º med skuespillerinde Inger Lassen (1911-57) - ægteskabet opløst.

Autodidakt skuespiller fra provinsscenerne med egentlig debut på Betty Nansen-teatret i 1921. Senere ansat ved Det ny Teater, Folketeatret og Dagmarteatret, hvor især havde succes i hovedrollerne i en række forestillinger på Folketeatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Som en af dansk films sjældne aristokrater står der en særlig aura om Angelo Bruun. Der er noget fremmedartet over hans fjernt drømmende blik og lettere åndsfraværende replik, så trods sin romantiske udstråling kunne han aldrig blive nogen typisk dansk helteskuespiller.

Han var en meget højt anset og elsket scenekunstner - "vor mest originale af alle", skrev Frederik Schybergs, datidens kritiske højesteretsdommer. I ét og alt en enspænder, der byggede sine roller op indefra.


I starten fejlplaceredes han som overfladisk elegant farce-kavalér i "Odds 777" (1932) og "5 raske Piger" (1933) og kom først på rette spor, da han i det underholdende komediedrama "Plat eller Krone" (1937) øder en formue væk i hasardspil. I Johan Jacobsens "Tobiasnætter" (1941) overbeviser han som sofistikeret komponist og drager fordel af sin kultiverede stilsans og diskrete charme, men egentlig komedie-stjerne er han heller ikke.

Snarere er han karakterskuespiller med hældning mod det sære og psykopatiske - som han viser det som hypnotisøren i "Mordets Melodi" (1944) og ikke mindst som den lammede, dybt forbitrede og selvforagtende arkitekt Isling i Johan Jacobsens kompromisløse "Tre år efter" (1948), frit efter Soyas skuespil "Efter". I en effektfuld maskering giver han et værnemagerportræt med en kerne af menneskelighed og selverkendelse: "Guld er ikke det stærkeste. Det stærkeste er, hvad andre mener om os."

Han er en flegmatisk underspillet, men karismatisk og klog politimand i Bjarne- og Astrid Henning-Jensens "Kristinus Bergman" (1948), og i "Avismanden" (1952) undgår han næsten det kvalmende som en ateist under behandling af Ib Schønbergs godgørende avismands-frelser. Den velskabte folkekomedie "Den gamle mølle på Mols" (1953) viser hans alsidighed ved at gøre ham til tolerancens afslappede repræsentant, og i "Hendes store aften" (1954) er han på hjemmebane som sofistikeret verdensmand.

Men endnu bedre placeret er han i farvekomedien "Kispus" (1956), hvor det eksklusivt forfinede ved hans personlighed udnyttes fint af Erik Balling. Her demonstrerer Bruun lettere krukkede klichébøssede manerer som modeskaberen Hr. Marcel, men fremstår også som en indtagende person af format. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Kispus 1956 Hr. Marcel, modeskaber DK/Spillefilm
Hendes store aften 1954 Hr. Poul DK/Spillefilm
Det er så yndigt at følges ad 1954 Lones far DK/Spillefilm
Den gamle mølle på Mols 1953 Niels Kvist, sognerådsformand DK/Spillefilm
Avismanden 1952 Forfatteren DK/Spillefilm
For frihed og ret 1949 Dr. Jacob Dampe DK/Spillefilm
Tre år efter 1948 Hans P. Isling, Arkitekt DK/Spillefilm
Kristinus Bergman 1948 Kriminalassistent Stubdal DK/Spillefilm
Mani 1947 Erik Menkel, læge og videnskabsmand DK/Spillefilm
Mordets melodi 1944 Louis Valdini DK/Spillefilm
Drama paa Slottet 1943 Geheimeråd v. Lenthe DK/Spillefilm
Baby paa Eventyr 1942 Gustav Rosenfeldt, Godsejer DK/Spillefilm
Tordenskjold gaar i Land 1942 Kaptajnløjtn. Grev Adrian v. Schulenburg DK/Spillefilm
Tobiasnætter 1941 Ole Sand DK/Spillefilm
Jeg har elsket og levet 1940 Villem Nolthenius DK/Spillefilm
Plat eller Krone 1937 Erik DK/Spillefilm
Fem raske Piger 1933 Sigurd DK/Spillefilm
Odds 777 1932 Hans Berg, journalist DK/Spillefilm
Bajadser 1919 Medvirkende DK/Spillefilm