Skuespiller. Født 10/6 1950. Søster til skuespiller og instruktør Jørn Faurschou (f. 1946).
Uddannet på Odense Teaters elevskole 1971-74. Omfattende scenekarriere ved skiftende teatre. I en længere periode fra 1990 knyttet til Det kgl. Teater.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Fra passiv blondine til livfuld moderne kvinde - Jannie Faurschous positive udvikling er en hel forvandling, for som elev måtte hun gang på gang høre, at 'det når du ikke ud over rampen med'.
Springet fra et lidt blegt til et mere blomstrende, temperamentfuldt (og komisk!) udtryk kom især med hendes titelrolle i Brigitte Kolerus' musikalske showopsætning af Alice på Teatret ved Sorte Hest i 1981 - en forestilling, hun selv havde været med til at opbygge.
Hun gjorde ikke det store væsen af sig i 1970'ernes film- og tv, hvor hendes største rolle er den dekorative Tina i krimiserien "Strandvaskeren2 (1978).
Hendes ulvepige i gyseren "Ulvetid" (1981) kan næppe skræmme gamle tanter. Men der kom efterhånden mere spontant, nuanceret og nervebetonet liv over hendes præstationer. Hun spiller to gange lærerinde i henholdsvis "Otto er et næsehorn" (1983) og "Busters verden" (1984), og viser en ny skarphed som journalistpige i Anders Refns tv-serie "Een gang strømer" (1987).
I 1990 kom så et mindre filmgennembrud i Eddie Thomas Petersens "Springflod", hvor hun spiller hovedpersonen Francos rodehovede af en mor, der slet ikke magter at opdrage sin teenage-søn. Her sidder nerverne uden på kroppen og gør en i sig selv ikke særlig tiltrækkende figur mærkeligt nærværende og bevægende.
Vellykket optræden i børne-tv er med til atter at give hende lidet udfordrende børnefilm-roller (som mor i både "Det skaldede spøgelse" (1992) og "Snøvsen" (1992) inden Eddie Thomas Petersen meldte sig med "Roser og Persille" (1993), hvor hun igen er blandt lyspunkterne som jordnær refrainsangerinde.
Hun er hverdags-neurotisk i en hovedrolle som trængt psykolog i Rhea Lemans tv-serie på fem afsnit, "Hjerteflimmer" (1998), en midtvejsblues for frustrerede middelklassekvinder. "Den normalt meget sikre Faurschou spiller på en nervepirrende cocktail en professionel desorientering og pludselige glimt af kompetence i terapeutrollen". (Nina Davidsen i Information)
På film har hun de seneste år fået småroller. Måske skal hun vente på Eddie Thomas Petersens næste film for igen at få en rolle på højde med talentet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Gidseltagningen II | 2019 | Medvirkende | Tv-serie |
Far til fire i solen | 2018 | Lissie | DK/Spillefilm |
Find Dory | 2016 | Jenny | U/Spillefilm |
Borgen 3 | 2013 | Yvonne Kjær | Tv-serie |
Borgen 2 | 2011 | Yvonne Kjær | Tv-serie |
Borgen 1 | 2010 | Yvonne Kjær | Tv-serie |
Næste skridt | 2007 | Dorit, Søs' mor | DK/Spillefilm |
Kærlighed på film | 2007 | Sygeplejerske Irma | DK/Spillefilm |
Solia | 2006 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Hjerteflimmer | 2006 | Sarah | Tv-serie |
Gaden | 2003 | Lizzie Hansen | DK/Kort fiktion |
Små ulykker | 2002 | Eva, ældste datter | DK/Spillefilm |
Riget II | 1997 | Ortopæd | DK/Spillefilm |
Hjem til fem | 1995 | Helene | Tv-serie |
Farligt venskab | 1995 | Bankdame | DK/Spillefilm |
Tango for tre | 1994 | Medvirkende | Tv-serie |
Snøvsen ta'r springet | 1994 | Mor | DK/Spillefilm |
Roser og persille | 1993 | Nora | DK/Spillefilm |
Jungledyret | 1993 | Stemme | DK/Spillefilm |
Det skaldede spøgelse | 1992 | Mor | DK/Spillefilm |
Snøvsen | 1992 | Mor | DK/Spillefilm |
Landsbyen | 1991 | Pia Bækgaard, konsulent | Tv-serie |
På gensyn med Tafo | 1990 | Speaker | DK/Dokumentarfilm |
Springflod | 1990 | Francos mor | DK/Spillefilm |
Tekno Love | 1989 | Kontordame | DK/Spillefilm |
Een gang strømer... | 1987 | Therese Arnbjerg | Tv-serie |
Ikke lutter lagkage | 1984 | Ditte | Tv-serie |
Busters verden | 1984 | Lærerinde | DK/Spillefilm |
Kasimir og Karoline | 1983 | Elli | Tv-film |
Rejseholdet | 1983 | Lisbeth Frank | Tv-serie |
Otto er et næsehorn | 1983 | Lærerinde | DK/Spillefilm |
Opbrud inden døre | 1982 | Medvirkende | Tv-film |
Afslutningen | 1981 | Medvirkende | Tv-film |
Strømmens dag | 1981 | Beate | Tv-film |
Erindring om fremtiden | 1981 | Medvirkende | Tv-film |
Ulvetid | 1981 | Ellinor | DK/Spillefilm |
Har du set Alice? | 1981 | Carls mor | DK/Spillefilm |
Enlig far | 1980 | Medvirkende | Tv-film |
Vores år | 1980 | Ingerlise Lune | Tv-serie |
Alexandra | 1979 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Scapins rævestreger | 1979 | Hyacinthe | Tv-film |
Johnny Larsen | 1979 | Johnnys faster | DK/Spillefilm |
Vinterbørn | 1978 | Connie | DK/Spillefilm |
Strandvaskeren | 1978 | Tina, Bengts elskerinde | Tv-serie |
Fortsættelse følger | 1977 | Birgitte | Tv-serie |
Side om side for rødt | 1977 | Marianne | Tv-film |
Pas på ryggen, professor! | 1977 | Studine | DK/Spillefilm |
Henrik og Pernille | 1976 | Leonora | Tv-film |
Hvor er Ulla Katrine? | 1974 | Ulla Katrine | Tv-film |
Musik | År | Film | Funktion |
---|---|---|---|
Slutsang | 1994 | Snøvsen ta'r springet | Sang |
Si si Senor | 1993 | Roser og persille | Sang |