Gyrd Løfquist

Skuespiller. Født 2/6 1921, død 1/5 2012 - 90 år gammel.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1942-44. Engagementer ved bl.a. Det ny Teater, Aarhus Teater og Folketeatret. Var i begyndelsen af 1960'erne med til at starte Svalegangen i Århus.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

"Jeg kan godt lide at spille skurk," udtalte Gyrd Løfquist engang, og det mærkes på hans stærkeste filmpræstation - den gamle ræv af en nattevagt, der i Ole Bornedals gyser "Nattevagten" (1994) med slet skjult dæmonisk fryd sætter sin unge overmodige afløser Nikolaj Coster Waldau ind i jobbets mysterier.

Med sin ormædte gammelmandsmaske får Løfquist meget ud af rollen - også en drillende humor, der kan være et af hans bedste virkemidler. Humoren havde han dog ikke brug for i sin største tidlige rolle i modstandsfilmen "De røde Enge" (1945), hvor han sætter sig op mod tyskerne som foregangsmand i den illegale presse - grøn og idealistisk og dømt til at lade livet. - En udmærket præstation. Dengang lignede han påfaldende Edvin Tiemroth, men det var Tiemroth, der løb med de større roller.

Siden har han hørt til kategorien 'solide støtter' i ofte meget små roller. Han var kapitalismens repræsentant som café-ejer i "Man sku' være noget ved musikken" (1972) og landmanden Knuds far i "Der er et yndigt land" (1983) - bortset fra Nattevagten hans to bedste film siden 1940'erne. Til tider smører han for tykt på, med gummiansigt-mimik og 'ladet' stemmeføring, især i nogle af de temmelig mange dårlige film, han har medvirket i. - Forbindelsen til Ole Bornedal holdtes ved lige med roller i Bornedals tv-miniserier "Charlot og Charlotte" (1996) og "Dybt vand" (1999). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]