enda
Person

Poul Reichhardt

(1913 – 1985)

Skuespiller. Født 2/2 1913, død 31/10 1985 - 72 år gammel. Gift 1º i 1946 med skuespiller Lilli Lani (1905-96) - ægteskabet opløst, 2º i 1955 med den svenske skuespiller Margareta Fahlén (1918-78) - ægteskabet opløst, 3º i 1962 med danser og skuespiller Charlotte Ernst (1939-73). Far til skuespiller og teaterdirektør Peter Reichhardt (f. 1967).

Debuterede som skuespiller på Nørrebros Teater i 1931 efter at have taget undervisning i sang og optrådt i Glassalen i Tivoli som sanger. Op gennem 30'erne og 40'erne spillede han på de fleste københavnske scener og blev især en populær operettehelt, ikke mindst på Det ny Teater fra 1944-48. I 1950 blev han knyttet til Det kgl. Teater og blev hurtigt en af teatrets mest anvendte skuespillere med en mangfoldighed i taltentet, der strakte sig fra kongen i "Hamlet" over ridefogeden i "Erasmus Montanus" til Papageno i "Tryllefløjten". Han spillede sin sidste rolle på nationalscenen i 1981. Op gennem 70'erne optrådte han i stigende omfang på andre teatre og medvirkede også i flere revyer og musicals.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Han er det klassiske eksempel på matiné-idolet, den populære helteskuespiller, der modnes til karakterroller. Reichhardts register er mere begrænset end Ib Schønbergs eller Johannes Meyers, men hans position som dansk films betydeligste mandlige førstekraft gennem tiderne, lige stærk i drama og lystspil, er foreløbig urørlig.


Reichhardts meget omtalte folkelighed (de mange Morten Korch-film!) og smittende livsglæde ("Er du dus med himlens fugle?") har i nogen grad skygget for en lang, varieret og ofte lødig indsats. Løbebanen strækker sig fra 1930'ernes farce-kådhed over seriøsiteten i 1940'erne og de to næste tiårs spredte lyspunkter - og helt frem til 1970'erne, hvor han af og til indgik i relativt ubesværet samarbejde med tiårets nye unge instruktører.


Poul Popularis blev han kaldt, og han var mere og længere populær end nogen anden dansk filmskuespiller. Han arbejdede da også målbevidst for at blive kendt og elsket, nød populariteten af et oprigtigt hjerte. Uudslukkeligt energisk og lærelysten lod han sig dog aldrig nøje med folkeyndesten, men udviklede sig gradvis mod stadig størrre og vanskeligere opgaver, ikke mindst på teatret.


På film udstråler han ligefrem ærlighed og ubesværet sympatiskabende autoritet, tilsat en mandig charme, der er så umiddelbar, at han aldrig behøver spille på sin sex appeal (macho-attituder fandt han latterlige).


Hans usædvanlige vitalitet er på én gang en styrke og svaghed. Den kan virke elektrificerende i en ellers middelmådig film og skabe varme og velbefindende omkring hans person, men også føre til friskfyrsagtigt overspil og ukritiske kraftudladninger. Man er aldrig helt tryg, når Reichhardt gi'r den en spand kul. Til gengæld kan han med den rette instruktør være stilfærdigt rørende, raffineret sjov eller afslappet troværdig. Følsomhed findes i rigt mål, men til tider overdøver han den.


Han kom langsomt i gang, måtte uddanne sig selv og lære af sine fejltagelser. Efter statist-tjeneste i Palladium-film som "I Kantonnement" (1931), "Tango" (1933), "Fem raske Piger" (1933) "Københavnere" (1933) og "Ud i den kolde Sne" (1934) fik han sin første talerolle i Alice O'Fredericks' og Lau Lauritzens kaproer-film "Week-End" (1935) - men i en intetsigende birolle ("Man hverken spurgte om jeg kunne synge eller sige replikker, men om jeg kunne ro.")


Det er også Lau og Fru Alice, som står bag Reichhardts seks efterfølgende film - typisk barnlige farcer og halvhjertede melodramer fra 1930'erne. Rollerne blev gradvis større. I "Der var engang en vicevært" (1937) ses den vordende operettehelt i en duet med Asta Hansen, mens han i "Alarm" (1938) viser voksende selvtillid som Falckmand. En ægte hovedrolle kom over for vennen Lau Lauritzen i melodramaet "Nordhavets Mænd" (1939).


Og det siger noget om det ry, Reichhardt allerede har fået, at hans karriere ikke tog synlig skade af at spille titelrollen i et af dansk filmhistories største flops, "Jens Langkniv" (1940).


I den umiddelbart efterfølgende Fy&Bi-film "I de gode gamle dage" (1940) viser han sig da også som en passabel dansk udgave af Errol Flynn. Og nu gik det for alvor fremad. I 1941 er han Don Juan med tandpastasmil ("En Mand af Betydning"), en døgenigt af en swingpjatte ("Peter Andersen") og en fusentast af en journalist ("Tag til Rønneby Kro"). Ikke betydelige og ofte overspillede præstationer, men en demonstration af alsidighed.


Man ventede sig meget af ham, og når løfterne ikke indfriedes, gav det advarselsekko. I 1942 er han charmerende forstkandidat i Tyrannens Fald, hvilket fik datidens førende anmelder Frederik Schyberg til at råbe vagt i gevær: "Poul Reichhardt placeres galt af ASA ved udelukkende at anvendes som banal 'friskfyr'; det kan langsomt lykkes at dreje hans indlysende evne aldeles af led."


Sådanne udsagn hjalp ham måske til at få den første skurkerolle, ganske vist en vanskabning af en figur: den amoralske, degenerede adoptivsøn i det ambitiøse abortdrama "Det brændende Spørgsmål" (1943) efter Thit Jensens "Storken". Her overspiller han. Det gør han også i "Moster fra Mols" (1943, optaget to år før), men folkekomedie-humøret er smittende højt og uimodståeligt drenget.


1944 blev det egentlige gennembrudsår for Reichhardt som seriøs filmskuespiller, hjulpet frem af instruktørerne Bodil Ipsen og Johan Jacobsen. Han er en billig provins-sheik i Ipsens erotiske drama "Besættelse" - præcis og øretæveindbydende. Mere karikeret er hans tilsvarende figur i Alice O'Fredericks' "Elly Petersen", men i Johan Jacobsens "Otte Akkorder" viser han i episoden med Poul Reumert (konfrontation mellem fornem far og jævn uægteskabelig søn) en ny følelsesintensitet og modenhed.


Han var i al beskedenhed modstands-aktiv under Besættelsen og blev den eneste skuespiller, der fik større roller i begge de frihedskæmperfilm, der udsendtes i efteråret 1945. I Johan Jacobsens "Den usynlige Hær" kontrasteres hans begejstrede, næsten infantile røver og soldater-mentalitet effektivt med Mogens Wieths tørre, bitre heroisme og Ebbe Rodes tøvende passivitet.


Vægtigere er hans dybt engagerede sabotør Michael i "De røde Enge" (1945), der blev hans hovedrollegennembrud. Hans styrke her er ikke mindst en ægthed som målbevidst handlingsmenneske, samtidig med at ærlig, intens følsomhed lyser ud af en præstation, der mere spiller på modstandsmandens bitre pligt over for sin samvittighed end på det heroisk offervillige.


I kvindefilmen "Saa mødes vi hos Tove" (1946) udnytter han sin operette-popularitet til et sprudlende selvironisk portræt af sin egen sangvinske idol-type - i samspil med den tidligere kæreste Inger Stender. Også i komedien om ASA-folkene, "Lise kommer til byen" (1947) er han mere eller mindre 'sig selv', men her noget anstrengt.


Det er dog tydeligt, at det nu er de seriøse opgaver, der har hans hjerte - som i "My Name is Petersen" (1947), hvor han er lige ved at holde sammen på den ujævne historie som dansk-amerikansk hjemvendt løjtnant og læge, der må tage affære i en sag om ufin konkurrence i lægevidenskaben. Også i Alice O'Fredericks' "Det gælder os alle" (1949) om dansk hjælp til krigsofre spiller han med modnet autoritet en ansvarsbevidst person - en kaldslæge med en god sag. Reichhardt har internationalt format i sådanne roller, og han lever op til sin nye standard som gæv sømand i "Støt står den danske sømand" (1948).


Men endnu bedre er han som den lidt forsagte soldat i samspil med Bodil Kjer i klassikeren "Soldaten og Jenny" (1947), hvor instruktøren Johan Jacobsen finder ind til den tyst sårbare, eftertænksomme kerne af hans personlighed - der ifølge kollegaen Poul Reumert mere var alvorsmandens end spøgefuglens. "Soldaten og Jenny" er hans bedste film og bedste præstation. Men det var også Johan Jacobsen, der gav ham en af hans sjoveste komedieroller på film: 'tvillingebrødrene' i forvekslingskomedien "Min kone er uskyldig" (1950), igen i inspireret samspil med Bodil Kjer.


I 1940'ernes sidste halvdel er Reichhardt overhovedet på sin højde som filmhelt - forbløffende alsidig; teknisk sikker og snarrådig; seriøs uden at blive selvhøjtidelig; vittig og elegant.


Og så skete der noget på én gang kunstnerisk fatalt og popularitetsmæssigt gavnligt i karrieren: han spiller hovedrollen i den første Morten Korch-film, "De røde heste" (1950). Alice O'Fredericks' ganske velfortalte film er ikke upåvirket af efterkrigstidens mørkere toner - der er endnu ikke gået ren Giro 413-pop i Korch-filmene. Reichhardts Ole Offer er mere af en alvorsmand end mange af hans ti efterfølgende Korch-helte, men alligevel et tilbageslag til den psykologisk naive stil, han havde distanceret sig fra. Reichhardt var ingen nejsiger: her fik han chancen for en fiktiv udlevelse af sin teenagedrøm om at blive landmand, og så tog han hele Korch-turen med, ialt 12 af slagsen.


Sideløbende med Korch-filmene holdt han stadig en høj standard.
Han må ganske vist vente næsten en hel film på sit ene virkelig gode øjeblik som flyverløjtnanten i musicalen "Mød mig på Cassiopeia" (1951): sangnummeret "Den allersidste dans" med Bodil Kjer. Men han retter op på Korch-filmenes overfladiskhed med sit intense, nærmest indadvendte portræt af gårdmandssønnen, der mordanklages, i Alice O'Fredericks' Selma Lagerlöf-filmatisering "Husmandstøsen" (1952).


Den samme prunkløse, men intense soberhed udmærker hans bitre kommunist i Johan Jacobsens Kold Krigs-politiske drama "Blændværk" (1955), en af hans mest interessante roller, måske farvet af desillusionerende oplevelser af udviklingen i det retsopgør, han tog aktivt del i (se nedenfor). Det afsluttende opgør med Kjeld Petersens glatte kommunist-terrorist turde være Reichhardts mest lidenskabelige filmscene nogensinde.


Nørrebrodrengen overdimensionerer den folkelige gemytlighed som gårdsanger i "En sømand går i land" (1954) og forekommer mere hjemme som elegant kosmopolitisk forfører i Annelise Reenbergs veliscenesatte "Hendes store aften" (1954). Han kan stadig ende i overspil, når rollen ligger på grænsen af hans formåen (tørvetriller i "Min datter Nelly" (1955), psykopat i "Taxa K 1640" efterlyses (1956)), og han trives bedst i det erotiske spil med en inspirerende partner - f. eks. Astrid Villaume i den velturnerede komedie "På tro og love" (1955). Hans position som filmidol i 1950'erne var stærkere end nogen anden dansk førstekraft i talefilmen før eller siden og fremgår indirekte af "Far til fire" (1953) og "Ingen tid til kærtegn" (1957), hvor hans image bruges som drømmehelt og hjerteknuser af Hollywoodske dimensioner.


Han er en god melodramaskurk (alfons) i "Englen i sort" (1957), og han har sjove momenter som reaktionær far i "Mine tossede drenge" (1961), men ellers gik det ned ad bakke med både rollernes og filmenes kvalitet. Rutinen eller det rene dilettanteri ("Syd for Tana River" (1963)) var ved at tage overhånd, selv om Reichhardt som action-helt stadig kunne sætte skub i en dorsk film (tateren Ib i "Dronningens vagtmester" (1963), bedre end Dirch Passer i den samme rolle i den foregående "Gøngehøvdingen" (1961)). Han lagde nu de fleste af sine kunstneriske ambitioner i teaterarbejdet. Kun Gabriel Axels interessante "Paradis retur" (1964) og Ole Roos' "Kys til højre og venstre" (1968) udfordrede talentet.


Ved indgangen til 1970'erne var det ikke de dystre Mig og min Lillebror-farcer med Dirch Passer, der reddede renomméet og den varige popularitet, men hans elskelige bulderbasse flyttemand Olsen fra tv-serien "Huset på Christianshavn", der både viser hans ægte folkelighed og yderst professionelle, humoristiske pointeringsevne. Heldigvis overfører han figuren til Ballings vellykkede filmudgave, "Ballade på Christianshavn" (1971).


Hans arbejde i tiåret er ellers ujævnt: overspil som seksualdrifts-plaget præst i Gustav Wied-filmen "Slægten" (1978), passabelt farce-spil i Olsen-bande-film og en yderst virkningsfuldt melankolsk og følsom kriminalmand i Esben Høilund-Carlsens "Nitten røde roser" (1974), hans bedste alvorlige alderdomspræstation. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Poul Reichhardt: Min far var studepranger (1970).

Særsamling findes på Filminstituttets Bibliotek.

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Torvet 1981 Karl Emil Andersen Tv-serie
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Havnevagt DK/Spillefilm
Vores år 1980 Chefredaktør Tv-serie
Den otteøjede skorpion 1979 Karelius Tv-serie
Gengangere 1979 Medvirkende Tv-film
Bandefører Balling 1978 Medvirkende Tv-dokumentar
Matador 1978 Murermester Jacob Jessen Tv-serie
Slægten 1978 Pastor Mascani DK/Spillefilm
Terror 1977 Kriminalassistent Ancher DK/Spillefilm
Pas på ryggen, professor! 1977 O.C., Kerstins far DK/Spillefilm
Figaros bryllup 1976 Medvirkende Tv-film
Barselstuen 1976 Medvirkende Tv-film
Affæren i Mølleby 1976 Borgmester Clemmensen DK/Spillefilm
Den dobbelte mand 1976 Mortensen-brødrenes far DK/Spillefilm
Olsen-banden på sporet 1975 Politichef iført maske DK/Spillefilm
Nitten røde roser 1974 Kriminalassistent Ancher DK/Spillefilm
Erasmus Montanus 1973 Jesper Ridefoged Tv-film
Lyseholderen 1972 Ckavaroche Tv-film
Werner Holgersen 1972 Medvirkende Tv-film
Werner Holgersen - Eventyret i dansk politik 1972 Werner Holgersen Tv-film
Olsen-bandens store kup 1972 Knægten DK/Spillefilm
Ballade på Christianshavn 1971 Flyttemand Olsen DK/Spillefilm
I morgen, min elskede 1971 Skuespiller DK/Spillefilm
Huset på Christianshavn 1970 Hr. Olsen Tv-serie
Rend mig i revolutionen 1970 Dansk efterretningschef DK/Spillefilm
Flagermusen 1969 Gabriel von Eisenstein Tv-film
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Peter Severinsen DK/Spillefilm
Kys til højre og venstre 1969 Edmund, Bettys samlever DK/Spillefilm
Olsen-banden på spanden 1969 Mortensens overordnede DK/Spillefilm
Nonnekysset 1968 Thomas DK/Eksperimentalfilm
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Peter Severinsen DK/Spillefilm
De røde heste 1968 Hans Offer, Oles far DK/Spillefilm
Olsen-banden 1968 Mortensens overordnede DK/Spillefilm
Juno og påfuglen 1967 Medvirkende Tv-film
Besøg familien men tag straks hjem igen 1967 Medvirkende Tv-film
Mig og min lillebror 1967 Peter Severinsen DK/Spillefilm
Undtagelsen og reglen 1967 Medvirkende Tv-film
Gengangerne 1967 Snedker Engstrand Tv-film
Jeg er sgu min egen! 1967 Kaptajnen DK/Spillefilm
Martha 1967 Brovst, maskinmester DK/Spillefilm
Gift 1966 Henrik Steen DK/Spillefilm
Flagermusen 1966 Gabriel von Eisenstein, rentier DK/Spillefilm
Ballerina 1966 Paul Sorensen Tv-film
Passer passer piger 1965 Salgschef Arne Henriksen DK/Spillefilm
Næsbygaards arving 1965 Pastor Prib DK/Spillefilm
I krydsild 1965 Medvirkende Tv-film
Landmandsliv 1965 Urias Frederiksen DK/Spillefilm
Døden kommer til middag 1964 Peter Sander DK/Spillefilm
Paradis retur 1964 Tonnemann DK/Spillefilm
Kampen om Næsbygaard 1964 Johannes Prib, pastor DK/Spillefilm
Slottet 1964 Henrik Stenfelt DK/Spillefilm
Affæren 1964 Mosegaard Tv-film
Dronningens vagtmester 1963 Ib, dronningens vagtmester DK/Spillefilm
Syd for Tana River 1963 Axelson DK/Spillefilm
Gudrun 1963 Direktør Hollund DK/Spillefilm
April 1963 Gert Singer DK/Spillefilm
Peters landlov 1963 Direktør Berg DK/Spillefilm
Sikke'n familie 1963 Sam Jackson DK/Spillefilm
Da kongen var knægt 1963 Fortæller U/Spillefilm
Der brænder en ild 1962 Martin DK/Spillefilm
Rikki og mændene 1962 Ole DK/Spillefilm
Den korte dag er lang nok 1962 Medvirkende Tv-film
Det stod i avisen 1962 En chauffør, der mangler en lejlighed DK/Spillefilm
Løgnhalsen 1961 Pseudolus Tv-film
Komtessen 1961 Frank Jensen DK/Spillefilm
Jetpiloter 1961 Bording, oberstløjtnant DK/Spillefilm
Mine tossede drenge 1961 Far DK/Spillefilm
Det skete på Møllegaarden 1960 Martin DK/Spillefilm
Tiggeroperaen 1960 Medvirkende Tv-film
Tro, håb og trolddom 1960 Rubanus DK/Spillefilm
Du skønne ungdom 1960 Medvirkende Tv-film
3 må man være 1959 Peter Halling DK/Spillefilm
Helle for Helene 1959 Rudolf Thomsen, tandlæge DK/Spillefilm
Vagabonderne på Bakkegaarden 1958 Martin DK/Spillefilm
Verdens rigeste pige 1958 John Hansen, skibsreder DK/Spillefilm
6-dagesløbet 1958 Ivan Reimer, cykelrytter DK/Spillefilm
Englen i sort 1957 Lennart Sommer DK/Spillefilm
Sønnen fra Amerika 1957 Jens, Niels' søn DK/Spillefilm
Jeg elsker dig 1957 André DK/Spillefilm
Flintesønnerne 1956 Jesper DK/Spillefilm
Qivitoq 1956 Jens Lauritzen, udstedsbestyrer DK/Spillefilm
Taxa K 1640 efterlyses 1956 Eigil Rasmussen DK/Spillefilm
Kispus 1956 En skuespiller DK/Spillefilm
På tro og love 1955 Hans, reklamemand DK/Spillefilm
4. maj 1955 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Min datter Nelly 1955 Kåre, ung dyrlæge DK/Spillefilm
Blændværk 1955 Marinus, havnearbejdernes formand DK/Spillefilm
Scapins gavtyvestreger 1955 Medvirkende Tv-film
Arvingen 1954 Anders Jansen DK/Spillefilm
En sømand går i land 1954 Vladimir Olsen, fyrbøder DK/Spillefilm
Hendes store aften 1954 John Bager DK/Spillefilm
Fløjtespilleren 1953 Kurt / Martin DK/Spillefilm
Spurve under taget 1953 Medvirkende Tv-film
Telefonen 1953 Medvirkende Tv-film
Adam og Eva 1953 Peter DK/Spillefilm
Far til fire 1953 Sig selv DK/Spillefilm
To minutter for sent 1952 Max Paduan DK/Spillefilm
Det store løb 1952 Niels Stone, godsejerens søn DK/Spillefilm
Husmandstøsen 1952 Gudmund, Søren og Ingeborgs søn DK/Spillefilm
Det gamle guld 1951 Niels Sværke DK/Spillefilm
Frihed forpligter 1951 Søren DK/Kort fiktion
Alt dette og Island med 1951 Axel Poulsen, docent DK/Spillefilm
Alle mine skibe 1951 Svejser Helge Jensen DK/Dokumentarfilm
Harlekins tryllestav 1951 Medvirkende Tv-film
Mød mig på Cassiopeia 1951 Harry Smith, flyverløjtnant DK/Spillefilm
Min kone er uskyldig 1950 Frederik Lund, arkitekt DK/Spillefilm
De røde heste 1950 Ole Offor DK/Spillefilm
Café Paradis 1950 Carlo Jensen, skotøjsarbejder DK/Spillefilm
Mosekongen 1950 Jørgen Munk, Munks nevø DK/Spillefilm
Politikens filmjournal 054 1950 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Det gælder os alle 1949 Jørgen Viedel, Røde Kors-læge DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Richardt, Matros DK/Spillefilm
Jean Hersholt i København 1948 Medvirkende Dokumentariske optagelser
My Name is Petersen 1947 John Petersen, Løjtnant i den am. Hær DK/Spillefilm
Soldaten og Jenny 1947 Soldaten DK/Spillefilm
Lise kommer til Byen 1947 Dan Burling, instruktør DK/Spillefilm
Fyrtøjet 1946 Soldaten DK/Spillefilm
Saa mødes vi hos Tove 1946 John Nielsen, operasanger DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 Michael Lans, sabotør DK/Spillefilm
Stop Tyven 1945 Medvirkende DK/Kort fiktion
Den usynlige Hær 1945 Ole DK/Spillefilm
De kloge og vi gale 1945 Per, Rhoders' søn, komponist DK/Spillefilm
Mens Sagføreren sover 1945 Charlie DK/Spillefilm
Mordets melodi 1944 Max Steenberg DK/Spillefilm
Elly Petersen 1944 Hjalmar Nielsen DK/Spillefilm
Besættelse 1944 Aage, Thygesens Søn DK/Spillefilm
Otte Akkorder 1944 Aksel, chauffør DK/Spillefilm
Det ender med Bryllup 1943 Poul Hammer, reklamefuldmægtig DK/Spillefilm
En Pige uden Lige 1943 Axel Olsen, Sofies søn DK/Spillefilm
Det brændende Spørgsmaal 1943 Hugo, Holms søn DK/Spillefilm
Moster fra Mols 1943 Peter Jacobsen, Handelsrejsende DK/Spillefilm
Op med Humøret 1943 Medvirkende DK/Spillefilm
Frøken Vildkat 1942 Herbert, Pouls ven DK/Spillefilm
Tyrannens Fald 1942 Mogens, Forstkandidat, Høeghs Barn DK/Spillefilm
Peter Andersen 1941 Harald, Peter og Ebbas søn DK/Spillefilm
Tag til Rønneby Kro 1941 David, journalist på Rønneby Tidende DK/Spillefilm
Far skal giftes 1941 Oscar, professorens søn DK/Spillefilm
En Mand af betydning 1941 Poul Elvang, Brødkusk DK/Spillefilm
Jens Langkniv 1940 Jens Langkniv DK/Spillefilm
Fantasia 1940 Fortæller U/Spillefilm
I de gode gamle Dage 1940 Ridder Caspar Krabbe, fyrst Joachims søn DK/Spillefilm
De tre maaske fire 1939 Kontorist DK/Spillefilm
Nordhavets Mænd 1939 Lorens DK/Spillefilm
Julia paa Glatis 1938 Den norske skilærer U/Spillefilm
Alarm 1938 Assistent Petersen DK/Spillefilm
Frk. Møllers Jubilæum 1937 Peters kammerat DK/Spillefilm
Der var engang en Vicevært 1937 Paul, Astas forlovede DK/Spillefilm
Panserbasse 1936 Poul, Syerskens Broder DK/Spillefilm
Millionærdrengen 1936 Medvirkende DK/Spillefilm
Snushanerne 1936 "Flodhesten", smugler DK/Spillefilm
Bananernes Vagtparade 1935 Stemme DK/Reklamefilm
Week-End 1935 Kaproer DK/Spillefilm
Ud i den kolde Sne 1934 Hotelgæst DK/Spillefilm
Barken Margrethe 1934 Matros DK/Spillefilm
Tango 1933 En tjener DK/Spillefilm
Københavnere 1933 Student DK/Spillefilm
Med fuld Musik 1933 Dansende ung mand DK/Spillefilm
Fem raske Piger 1933 Mand, der bærer køje DK/Spillefilm
I Kantonnement 1932 Menig DK/Spillefilm
Han, hun og Hamlet 1932 Sømand DK/Spillefilm
Musik År Film Funktion
Alene med en yndig pige 2003 De grønne slagtere Sang
Ja, det var faktisk netop lige det jeg ville ha' sagt 1968 Mig og min lillebror og storsmuglerne Sang
S/S Martha 1967 Martha Sang
Martha, Martha 1967 Martha Sang
Kære Martha 1967 Martha Sang
Bomø-sangen 1967 Mig og min lillebror Sang
Retsscenen 1966 Flagermusen Sang
Det er rigtigt, det er galt 1966 Flagermusen Sang
Hvilken elegance 1966 Flagermusen Sang
Urduetten 1966 Flagermusen Sang
Champagnesangen 1966 Flagermusen Sang
Afsløringsterzetten 1966 Flagermusen Sang
Finale 1966 Flagermusen Sang
En baby - en baby 1965 Næsbygaards arving Sang
Midsommertid 1965 Næsbygaards arving Sang
Hvis du gør det med charme 1965 Landmandsliv Sang
Der er en ny dag på vej (Version 2) 1964 Kampen om Næsbygaard Sang
Der er en ny dag på vej (Version 1) 1964 Kampen om Næsbygaard Sang
Hej kammerater 1962 Der brænder en ild Sang
Man skal være god ved sig selv 1961 Mine tossede drenge Sang
Rødtop 1960 Det skete på Møllegaarden Sang
Du er min hjerteven 1960 Det skete på Møllegaarden Sang
Er du dus med himlens fugle 1958 Vagabonderne på Bakkegaarden Sang
Du gaar ind i alle hjerter - med træsko paa 1958 Vagabonderne på Bakkegaarden Sang
Skønne veninde 1956 Kispus Sang
Lille du 1955 På tro og love Sang
Kyssenes vals 1955 På tro og love Sang
En sømand går i land [Score] 1954 En sømand går i land Sang
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne 1954 Arvingen Sang
Mød mig i nat i drømme 1954 En sømand går i land Sang
Det er sommer, det er sol og det er søndag 1953 Far til fire Sang
Fløjt om kærlighed 1953 Fløjtespilleren Sang
Pigelil 1952 Det store løb Sang
Der venter een derhjemme 1952 Det store løb Sang
Ibrahim 1952 Det store løb Sang
Jeg har min hest - (Jippih) 1951 Det gamle guld Sang
Den allersidste dans 1951 Mød mig på Cassiopeia Sang
Vi danser, vi sværmer, vi drømmer 1951 Husmandstøsen Sang
Det bli'r lunt i nat 1951 Mød mig på Cassiopeia Sang
Den gamle sti 1950 Mosekongen Sang
Der er ingen i Verden som du 1946 Saa mødes vi hos Tove Sang
En rask Soldat 1946 Fyrtøjet Sang
Amerika 1946 Fyrtøjet Sang
Jager man kvinder 1945 De kloge og vi gale Sang
Kom naar Lykken kalder 1943 Op med Humøret Sang
En Pige uden lige 1943 En Pige uden Lige Sang
Hun er dit Livs Kendingsmelodi 1943 Moster fra Mols Sang
Pigen i Rønneby Kro 1941 Tag til Rønneby Kro Sang
Jeg kom i Nat 1940 I de gode gamle Dage Sang
Prøv igen 1939 De tre maaske fire Sang
Fut fut fut 1937 Frk. Møllers Jubilæum Sang
Hisa Husa Hejsa 1933 Københavnere Sang