Au pair-piger på gennemtræk

INTERVIEW. FILMupdate har mødt instruktørparret Heidi Kim Andersen og Nicole Horanyi til en snak om au pair-piger i dagens Danmark. Den 3. november er der premiere på deres film "Au Pair", som vises på Den Sorte Diamant i forbindelse med CPH:DOX.

au pair

Still fra filmen

Dokumentarfilmen "Au Pair" følger tre unge filippinske kvinder, der forlader Filippinerne til fordel for et job som au pair-pige i Danmark. Dansktjente penge har en altafgørende betydning for Mattet, Theresa og Roselie, der hver især drømmer om en bedre tilværelse for sig selv og deres nærmeste. 

Da instruktørerne Nicole Horanyi og Heidi Kim Andersen gik ind i et filmprojekt, der skulle skildre au pairs i Danmark, var fokus i første omgang rettet mod de danske værtsfamilier. Det gik dog hurtigt op for de to instruktører, at danske værtsfamilier ikke ønsker at offentliggøre deres forhold til au pair-piger.

"Derfor blev vores fokus hurtigt drejet over på pigerne," fortæller Heidi Kim Andersen "Det virkede naturligt, fordi vi også blev nysgerrige efter at vide, hvem de unge kvinder egentlig er. Hensigten med filmen er at fremstille disse kvinder i kød og blod og frem for alt se au pair-problematikken i et globalt perspektiv. I det hele taget ser jeg situationen med brugen af au pair-piger som et emne, der vedrører mange parter."

Kulturkonflikt

I løbet af de sidste 10 år er antallet af au pairs i Danmark tidoblet. De Filippinske au-pair-piger kommer til Danmark i en periode på 18 måneder, hvor de i princippet skal opnå indsigt i dansk kultur. I stedet bruger de deres visum på at arbejde og dermed forsørge familierne på Filippinerne.

"Det paradoksale er, at filippinske au pairs rejser væk for at tjene penge til deres familier. For selvom de forsørger deres egne børn, bruger de deres fysiske tilstedeværelse på at passe andre menneskers børn. De danske kvinder bruger omvendt au pair-piger som babysittere, fordi de selv er så fokuserede på deres karriere. Således ofres der på alle fronter", forklarer Heidi Kim Andersen.

"Kulturforskellen er stor. Au pair-pigerne er her på danskernes præmisser og kommer selv fra en kultur, hvor de er opdraget til at please og være pligtopfyldende. Det hårdeste er, at de ikke ved, hvilke rettigheder de har."

"Det lader desværre til, at mange værtsfamilier kan koble følelserne fra og benægte realiteterne. Omvendt er der au pair-piger, som takker nej til de oplevelser nogle værtsfamilier tilbyder, fordi de udelukkende vil tjene penge. Således kan udnyttelsen gå begge veje," forklarer Nicole Horanyi.

Vestlige idealer

I filmen krydser de tre pigers veje hinanden, når de mødes med hundredvis af andre au pair-piger hver søndag i en kirke på Amager. I kirken prædikes der om kristelige værdier, som f.eks. at penge og materialisme ikke er lig med lykke.

"Kirken giver au pair-pigerne tryghed. Når de samles her, kan de bruge hinanden og samtidig giver troen dem håb. De bliver mødt af et budskab om anti-materialisme, som er modstridende med, hvad de praktiserer uden for kirken, hvor hovedformålet er at tjene penge," siger Nicole Horanyi.

Penge er et vigtigt diskussionsemne blandt au pair-pigerne, både indbyrdes og når de er i kontakt med deres familier. Når pigerne sender penge til Filippinerne, rækker hjælpen til deres nærmeste overraskende langt. Penge er således et centralt omdrejningspunkt for deres ophold i Danmark og deres liv generelt.

"Selv i de fattigste kvarterer på Filippinerne er ideen om lykke lig med vestlige idealer. Således er de unge au pairs opsat på det gode liv. De vil i høj grad gerne have vores livsstil, som står i stor kontrast til deres egen virkelighed på Filippinerne."

Ingen løsning i sigte

Au pair-ordningen i Danmark er oprindelig tænkt som en kulturel udveksling, og den danske stat betragter au pairs løn som lommepenge. Pigerne kan derfor ikke forvente samme løn eller rettigheder som andre arbejdere.

Flere af de filippinske piger er uddannede, blandt andet har en af filmens hovedkarakterer, Roselie, læst medicin. Men til trods for uddannelse kan det økonomisk set bedre betale sig at være au pair-pige i Danmark frem for læge på Filippinerne.

"Undervejs fik vi øjnene op for, hvor stærke mange af au pair-pigerne er. De er alle meget reflekterede omkring deres position i samfundet og er udmærket godt klar over, hvordan tingene forholder sig." siger Nicole Horanyi.

Instruktørerne bag filmen "Au Pair" håber at der bliver skabt opmærksomhed og debat omkring den nuværende situation for au pair-piger.

"Au Pair" er produceret af Helle Faber for Made in Copenhagen med støtte fra Det Danske Filminstitut. 

Au Pair

Den Sorte Diamant: 3. november kl. 17.30
Grand Teatret: 13. november kl. 12.00 (mød instruktørerne)
Dagmar Teatret: 9. november kl. 16.00 (med stor debat).

Dansk Dokumentardag, 9. november: "Au Pair" får landsdækkende premiere i 26 biografer over hele landet samt 7 højskoler. Publikum landet over får mulighed for at se filmen og stille spørgsmål via live-streaming af Q&A's, koncerter og debatter, transmitteret direkte fra Dagmar-teatret i København kl. 16.00. Læs mere her.

For billetkøb og yderligere i nformation om filmen, klik her.   

Nyheder fra dfi.dk

/om CPH DOX 2011

CPH:DOX' og DR's Talentpris

CPH:DOX' og DR's Talentpris

16. november 2011 TALENTPRIS. 29-årige Kathrine Ravn Kruse blev vinder af årets talentpris på 25.000 kr. for sin idé til dokumentarfilmen "Er du sk...
16.11.2011
Vinderfilmene på CPH:DOX 2011

Vinderfilmene på CPH:DOX 2011

14. november 2011 | Af FILMupdate CPH:DOX. Fredag den 11. november kårede Københavns Internationale Dokumentarfilmfestival dette års vindere i de o...
14.11.2011
Der var engang i Middelfart ...

Der var engang i Middelfart ...

11. november 2011 | Af Annemarie Hørsman CPH:DOX. Michael Madsen zoomer ind på det gennemsnitlige for at nå frem til det vigtige i "The Average of...
11.11.2011
En hyldest til skønhed og mangfoldighed

En hyldest til skønhed og mangfoldighed

11. november 2011 | Af FILMupdate TURNING. Det er ikke nogen tilfældighed, at "Turning" er produceret her i Skandinavien, sagde Antony Hegarty, da...
11.11.2011
Premiere på Hjemvendt

Premiere på Hjemvendt

8. november 2011 | Af Ida Tietgen Høyrup CPH:DOX. "Hjemvendt" er et gribende portræt af en forhenværende soldat. Marianne Hougen-Moragas dokumentar...
08.11.2011
Jørgen Leth forført

Jørgen Leth forført

7. november 2011 CPH:DOX. "Det forførte menneske", den norske dokumentarfilminstruktør Truls Lies film om Jørgen Leth, kan ses på CPH:DOX i denne u...
07.11.2011
Godnathistorier fra Ondskabens Akse

Godnathistorier fra Ondskabens Akse

7. november 2011 | Af Ida Tietgen Høyrup CPH:DOX. Vi hører godnathistorier fra Irak, Iran og Nordkorea i Vibeke Brylds "Godnathistorier fra Ondskab...
07.11.2011
Dansk dokumentardag

Dansk dokumentardag

4. november 2011 CPH:DOX. Tina Dickow, gourmetkokkeri og au pair-piger. Onsdag den 9. november er der dokumentardag over hele landet. Tre danske fi...
04.11.2011
Det arabiske forår fanget på film

Det arabiske forår fanget på film

4. november 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen CPH:DOX. Omar Shargawi og Karim El Hakims "½ revolution" skildrer det egyptiske folks oprør mod et und...
04.11.2011
Konspiration i Udkantsdanmark

Konspiration i Udkantsdanmark

4. november 2011 | Af Freja Dam INTERVIEW. "Frygtelig lykkelig" møder new journalism i Christoffer Dreyers særegne genreblanding af film noir, thri...
04.11.2011
Nysgerrighed er drivkraften

Nysgerrighed er drivkraften

3. november 2011 | Af Freja Dam INTERVIEW. Den eventyrlystne instruktør Andreas Johnsen er rejst til Afrika for at gøre op med Vestens negative bil...
03.11.2011
Tema: DOX 2011

Tema: DOX 2011

FILMupdate sætter i anledning af CPH:DOX og international festival i Amsterdam fokus på dokumentarfilm. Framegrab fra "Ballroom Dancer". På bare ot...
03.11.2011
41,76 sekunder

41,76 sekunder

3. november 2011 | Af Per Juul Carlsen NY DOKUMENTAR. "Testamentet" rejser langt ind i sin hovedpersons intimsfære for at skabe en dokumentar med e...
03.11.2011
Mira Jargil vinder talentpris

Mira Jargil vinder talentpris

2. november 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen CPH:DOX. Den nyuddannede dokumentarist Mira Jargil modtog Reel Talent-prisen ved galla-åbningen af CPH...
02.11.2011
Au pair-piger på gennemtræk

Au pair-piger på gennemtræk

2. november 2011 | Af Ida Tietgen Høyrup INTERVIEW. FILMupdate har mødt instruktørparret Heidi Kim Andersen og Nicole Horanyi til en snak om au pai...
02.11.2011
CPH:DOX skudt i gang

CPH:DOX skudt i gang

28. oktober 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen GALLA. Der var verdenspremiere på Christian Bonke og Andreas Koefoeds "Ballroom Dancer" tirsdag ved åb...
28.10.2011
En dans med dæmoner

En dans med dæmoner

28. oktober 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen INTERVIEW. Instruktørparret Christian Bonke og Andreas Koefoed har i to år fulgt den tidligere Latin-v...
28.10.2011
Film fra DOX:LAB til Venedig

Film fra DOX:LAB til Venedig

28. juli 2011 | Af Lars Fiil-Jensen FESTIVAL. Venedig Festivalen har udtaget Mauro Andrizzi og Marcus Lindeens "Accidentes gloriosos", som er udspr...
28.07.2011

Trailer

Dette element kræver at du har installeret en Flash Player.

Kommentar

1 Kommentar

Mette Jacobs skriver

02.11.11 kl.16:55

Ud fra oplægget ser det ud til at filmen har den sædvanlige vinkling: au pair = au pair fra Filipinerne. Har I overvejet at inkludere au pairs fra andre lande og med andre formål? Jeg har flere eksempler på piger, der har knoklet for at lære dansk, har fået arbejdstilladelse efter au pair opholdet, har fundet et arbejde med hjælp fra den tidligere au pair familie, og enkelte fundet lykken med barn og familie i Danmark. Det ville være en spændende film, hvis een af jeres tre hovedpersoner havde denne vinkel. Det vil jo vise sig. Mvh.

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

CPH:DOX løber fra den 3. til den 13. november.

Læs mere og køb billetter på www.cphdox.dk

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412