Alting er i bevægelse

INTERVIEW. Traumatiserede krigsveteraner og børn med ADHD lindres gennem yoga og meditation i "Free the Mind", der udforsker universets mest komplekse organisme: hjernen. Det giver Phie Ambo energi at sætte spørgsmålstegn i stedet for punktummer i sine film, fortæller hun til Christian Monggaard. "Free the Mind" har dansk premiere den 6. juni.

"Vi er på vej ind i en ny Renæssance," siger Phie Ambo, "en ny tid, hvor alting bliver vendt på hovedet. På alle niveauer opdager man ting, der ikke er, som man troede. Der bliver stillet en masse fundamentale spørgsmål om, hvem vi er som mennesker."

Og alle de spørgsmål giver den nysgerrige dokumentarfilminstruktør energi og lyst til at udforske dem i sine film, senest "Free the Mind", der er anden del af en trilogi, som bevæger sig rundt i det fascinerende spændingsfelt, hvor videnskaben møder virkeligheden, og hvor videnskabsmændene sætter spørgsmålstegn og tankestreger i stedet for punktummer.

"Det giver mig energi," siger Phie Ambo og smiler bredt. "Jo mere jeg kigger på de her ting, jo mere får jeg øje på alt det, vi ikke ved. Jeg synes, det er fedt, og det kildrer i maven på mig, når jeg opdager, at det hele er åbent igen."

"Der skal hele tiden spørgsmål ind i stoffet. Det er derfor, jeg bevæger mig derhen. Det er derfor, jeg ikke laver fiktion. Jeg er nødt til ikke at vide, hvad det ender med."

Meditation kan forandre hjernen

"Mechanical Love", den første film i Ambos trilogi, stiller spørgsmålet: Hvad er en følelse? Filmen, der i 2007 blev udvalgt til konkurrence i IDFA, udforsker vores forhold til robotter og fortæller blandt andet om ældre mennesker, der knytter sig følelsesmæssigt til babysælrobotter.

I Ambos nye film "Free the Mind" er det centrale spørgsmål: Hvad er en tanke? Her følger hun verdens førende forsker inden for neurovidenskab Richard Davidson under en række forsøg på University of Wisconsin. Forsøgene går ud på at lære krigsveteraner med posttraumatisk stresssyndrom og børn med indlæringsproblemer yoga, meditation og åndedrætsøvelser, der skal hjælpe dem med at få et bedre liv. Gennem studier af tibetanske munke har Davidson nemlig påvist, at meditation bogstaveligt talt kan forandre hjernen, og at vi mennesker på den måde aktivt kan være med til at forme vores personlighed.

I "Free the Mind" dokumenterer instruktøren et ugelangt kursus med soldater og et forløb med børnehavebørn anført af Davidson. Fælles for de fleste af deltagerne er, at øvelserne hjælper dem til at skabe positive forandringer: Hvor soldaterne lærer at slappe af og leve med de ting, de har oplevet, overvinder en lille dreng med ADHD blandt andet sin angst for elevatorer.

Personligt udgangspunkt

"Free the Mind" har et meget personligt udgangspunkt, fortæller den 38-årige instruktør, der bekæmper sin egen panikangst ved at dyrke meditation.

"Har du set 'The Sopranos'? Det er ligesom Tony Soprano i den serie. Man tror, at man er ved at blive sindssyg, og man mister grebet om verden omkring sig. Jeg kunne godt mærke, at det ikke handlede om dårlige barndomsminder eller noget, som kunne tales væk. Det var en fysisk følelse af, at der var et eller andet i min hjerne, der ikke fungerede."

Phie Ambos læge tilbød hende noget beroligende, men det føltes ikke rigtigt. Hun begyndte at lede efter en anden måde at blive sin panikangst kvit på og stødte på det meditationsbaserede mindfulness og besluttede sig for at tage et såkaldt MBSR-kursus, der står for Mindfulness Based Stress Reduction og er udviklet i USA af pioneren inden for mindfulness-forskning Jon Kabat-Zinn.

"Det foregår i grupper," siger hun, "og vi sad 16 mennesker og havde alle mulige tossede ting, sociale fobier, angst og depressioner. Alt, hvad man kan rive ned af hylderne af psykologiske defekter, som vi moderne mennesker går rundt og samler på."

"Jeg kunne ret hurtigt mærke, at der begyndte at ske noget med mig. Bare det at få kroppen til at slappe af fungerede ret fint. Men jeg kunne også mærke, at der skete noget fysisk i min hjerne, når jeg mediterede."

Phie Ambo begyndte at researche meditation, åndedrætsøvelser og forholdet mellem krop og sind mere generelt med henblik på at udforske det i en film.

"Er det selvsuggestion? Er det, fordi jeg selv tror på det? Er det, fordi jeg har fået at vide, at det virker? Jeg havde behov for at undersøge, hvad der sker på et videnskabeligt niveau og se på, hvorfor det har en effekt, og at det som sådan kan være et alternativ til medicinen."

Ikke en magisk kur

Ambo stødte første gang på Richard Davidson i 2009 til en konference i Massachusetts om mindfulness. Hun var på jagt efter en videnskabsmand til sin film, for det var vigtigt for instruktøren, at der skulle være en videnskabelig vinkel på emnet, så det ikke fik et religiøst eller new age-agtigt præg, der ville gøre det for nemt at afvise og angribe.

"Jeg besluttede mig for, at det skulle være ham. Han var den helt rette til min film," siger Ambo, som kalder Davidson nysgerrig og visionær. "Og så har han den rigtige indstilling: 'Mindfulness er ikke en magisk kur. Det kan lige så godt være, at det ikke virker, men vi ved faktisk ikke ret meget om det, så lad os nu se på det.'"

"Davidson har gennem mange år selv dyrket meditation og samtidig inden for videnskabelige rammer forsøgt at finde ud af, hvordan og hvorfor meditation påvirker ham selv og andre mennesker fysisk. Han er også den første til at indrømme, at vi ikke ved ret meget om, hvordan hjernen, universets mest komplekse organisme, fungerer."

"Free the Mind" rummer flere succeshistorier, men det er ikke Ambos mening at lukke for al diskussion omkring emnet og effekterne af meditation.

"Det er jo ikke mere end ti år siden, at man troede, at hjernen var statisk fra syvårsalderen. Alting er i bevægelse. Det er et kaos at leve et menneskeliv, og man må kaste sig ud i malstrømmen, holde hovedet koldt og håbe på, at man kommer op til overfladen igen. Lige så snart, man begynder at tro, at 'sådan er det!', så drukner man i sine egne forudindtagede meninger om alting."

Og det gælder også for Ambos arbejde som dokumentarfilminstruktør.

"Der skal hele tiden spørgsmål ind i stoffet. Det er derfor, jeg bevæger mig derhen. Det er derfor, jeg ikke laver fiktion. Jeg er nødt til ikke at vide, hvad det ender med," siger hun.

Artiklen har været bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM#75, maj 2012