Da migranten tog kameraet

BERLINALE. Dokumentaristerne Estephan Wagner og Moritz Siebert overgiver kameraet til en migrant fra Mali i deres første fællesprojekt "Les sauteurs", som er udtaget til festivalen i Berlin. 

Les-sauteurs-fejning

Abous optagelser giver filmen et tilstræbt råt og autentisk billede af livet ved grænsen. Foto: Abou Bakar Sidibé

"Da vi modtog de første skud fra Abou, fik vi øjeblikkeligt indtrykket af, at hans billeder kunne noget, som vi aldrig kunne opnå med vores egne," siger den ene instruktør Moritz Siebert om de optagelser, som den uprøvede kameramand Abou Bakar Sidibé leverede til dokumentarfilmen "Les sauteurs" (på engelsk: Those Who Jump).

"Gennem optagelserne fik vi indtrykket af, at vi kunne "mærke" det sted, der blev filmet." - Moritz Siebert

Estephan Wagner og Moritz Siebert har begge været involveret i en del projekter, der beskæftiger sig med migration. Temaet står centralt i deres første instruktørsamarbejde, en skildring af en flok maliere, der slår sig ned ved den marokkanske middelhavskyst, hvor de nat efter nat forsøger at flygte over hegnet til den spanske koloniby Melilla, for blot at blive slået brutalt tilbage af grænsepolitiet.

De to instruktører ønskede imidlertid ikke at fortælle maliernes historie på deres vegne. Derfor valgte de at overrække kameraet til Abou, en malisk migrant, som selv har forsøgt at springe over grænsen i over et år. Gennem hans linse og ord berettes om en hverdag i et grænseland, der er præget af drømme og angst; angst for at politiet skal trænge ind og brænde lejren, angst for at blive slået ned, når man forsøger sig med en grænsekrydsning og ikke mindst angst for, hvad der møder én, hvis det endelig lykkes at nå over på den anden side.

"Det var næsten en fysisk oplevelse at se hans materiale", siger Siebert, der påpeger, at Abou udviklede sig fra "blot" at være filmens hovedperson og kameramand til at blive medinstruktør. "Gennem optagelserne fik vi indtrykket af, at vi kunne "mærke" det sted, der blev filmet. Hans billeder skabte en slags nærhed, vi ikke selv ville have opnået." 

Optagelserne giver filmen et tilstræbt råt og autentisk billede af livet ved grænsen. "Vi ønskede at bevæge os ud over en fiktionslignende æstetik, som præger mange af nutidens dokumentarfilm," forklarer Estephan Wagner og tilføjer, at de derudover valgte at indføje overvågningsbilleder, hvor man oppefra ser migranterne kravle over det høje stålhegn for blot at ende hos en hær af politimænd, der venter på den anden side. Det upersonlige perspektiv er, ifølge Wagner, brugt til at understrege, hvordan migranter som regel anskues: "som 'ansigtsløse mængder' – sorte prikker på overvågningsskærme."

Les-Sauteurs_lys_450
Migranterne kigger ofte længselsfuldt på den spanske koloniby, Melilla, som kan blive deres vej ind i Europa. Foto: Abou Bakar Sidibé

Ikke en aktivist-film

Livet på grænsen er farligt og selve grænsekrydsningerne har til tider fatale konsekvenser. I en scene ser man Abou ringe til en vens far for at overbringe ham den tragiske nyhed, at hans søn er død efter et sammenstød med politiet.

Beretningen om de hårde kår var en af grundene til, at grænsehopperne fangede Estephan Wagners interesse, da han første gang stødte på historien to år forinden: "Jeg var på den ene side forbløffet over den beslutsomhed og styrke, som får migranter til at springe over hegnet, og på den anden chokeret over den brutalitet og umenneskelighed, som de møder ved grænsen."

Kritikken af de lukkede grænser er tydelig at spore i filmen, der upoleret fremstiller det hårde lejr-liv. Wagner understreger dog, at de ikke ønsker at pege fingre ad nogen bestemt: "Selvom "Les sauteurs" tager et klart standpunkt, er den så sandelig ikke en aktivist-film. Det er en meget menneskelig historie om håb og fortvivlelse, om sammensmeltningen af drømme og virkelighed. Den handler om, hvor langt man vil gå for at skabe en bedre fremtid."

Moritz Siebert har behandlet emnet migration de seneste 15 år, heriblandt i filmen "Long Distance" om en etiopisk stjernesprinter, der forfølger sine drømme til USA, hvor han bliver gadeløber.

Estephan Wagner har instrueret dokumentarfilm i over et årti og forfølger altid sine emner fra hovedpersonens synspunkt. Hans seneste film "En god død", om de sidste dage på et hospice, har vundet flere priser.

"Les sauteurs" er udtaget til sideprogrammet Forum på filmfestivalen i Berlin, der løber af stablen fra den 11. februar. Bag filmen står det danske produktionsselskab Final Cut for Real, som blandt andet har produceret Joshua Oppenheimers Oscar-nominerede "The Look of Silence". Heidi Elise Christensen og Signe Byrge Sørensen har produceret, og filmen er blevet til med Færdiggørelsesstøtte fra Filmværkstedet og støtte fra DR og DANIDA.


Nyheder fra dfi.dk

/om Berlin 2016

Trine Dyrholm vinder Sølvbjørn i Berlin

Trine Dyrholm vinder Sølvbjørn i Berlin

20. februar 2016 | Af Redaktionen BERLIN. Trine Dyrholm vinder en Sølvbjørn for bedste kvindelige hovedrolle i Berlin for sin rolle i Thomas Vinterbergs Kollektivet. Danskproducerede Les sauteurs v...
Susanne Bier i Berlin med spionserie

Susanne Bier i Berlin med spionserie

15. februar 2016 BERLINALE. Susanne Biers kommende engelsksprogede tv-serie The Night Manager er baseret på en John Le Carré-roman, men afviger dog fra sit forlæg på et væsentligt punkt: Bogens man...
Finske Tom i Berlin

Finske Tom i Berlin

12. februar 2016 | Af Redaktionen BERLINALE. Den anerkendte finske instruktør Dome Karukoski holder pressemøde i Berlin om spillefilmen Tom of Finland, der har danske kræfter med på holdet. Se live...
Tilbage til lejren

Tilbage til lejren

12. februar 2016 | Af Sara Prahl Larsen BERLINALE. Med A Man Returned tager den dansk-palæstinensiske instruktør Mahdi Fleifel endnu en gang tilbage til den lejr i Libanon, hvor han tilbragte sine...
Da migranten tog kameraet

Da migranten tog kameraet

12. februar 2016 | Af Sara Prahl Larsen BERLINALE. Dokumentaristerne Estephan Wagner og Moritz Siebert overgiver kameraet til en migrant fra Mali i deres første fællesprojekt Les sauteurs, som er u...
Gyset mellem filosofibog og popsang

Gyset mellem filosofibog og popsang

12. februar 2016 | Af Sofie Lykke Stenstrop Ali Abbasis spillefilmdebut Shelley, en gyserfortælling om et ungt par og deres rugemor, udspringer af instruktørens dybe interesse for tilværelsens, og...
Shelley i debut-konkurrence

Shelley i debut-konkurrence

2. februar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Instruktør Ali Abassis Shelley er en af 18 film, der konkurrerer om prisen for bedste debutspillefilm på filmfestivalen i Berlin. Festivalen har i dag...
Dansk tv-serie til Berlin

Dansk tv-serie til Berlin

22. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Bedre skilt end aldrig, en ny dansk tv-serie, er inviteret til verdenspremiere på filmfestivalen i Berlin. Også Susanne Biers tv-serie, The Night Manag...
Berlin inviterer spillefilmen Shelley

Berlin inviterer spillefilmen Shelley

21. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Instruktør Ali Abassis debutspillefilm Shelley er udtaget til Panorama-programmet på Filmfestivalen i Berlin. Cosmina Stratan i den danske spillefilm...
Berlin Filmfestival 2016

Berlin Filmfestival 2016

BERLINALE. Dansk film er i år solidt repræsenteret på filmfestivalen i Berlin, der løber fra 11. til 21. februar. Få overblik og visningstider for film med dansk deltagelse. Hovedkonkurrence...
Mere dansk til Berlin

Mere dansk til Berlin

19. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Moritz Siebert og Estephan Wagners danskproducerede dokumentarfilm Les sauteurs er udtaget til filmfestivalen i Berlin i programmet Forum, og Pernilla...
Børneanimationsfilm til Berlin

Børneanimationsfilm til Berlin

13. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Med tre korte animationsfilm om pigen Lili vender Siri Melchior tilbage til Berlin og gør Thomas Vinterberg selskab. Filmfestivalen i Berlin har all...
Kollektivet til Berlin i hovedkonkurrence

Kollektivet til Berlin i hovedkonkurrence

11. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Thomas Vinterbergs Kollektivet, der har dansk premiere den 14. januar, er udtaget til Berlin Filmfestivalens hovedkonkurrence. Foto: Christian Geisnæs...

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412