Hvordan får vi flere kvinder i dansk film?

KØN. Fordelingen af køn i dansk film er skæv. Det skal ændres, og jo før, jo bedre. Det er afsættet for tre aktionsgrupper, der siden august har arbejdet på at skaffe mere viden og komme med konkrete bud på initiativer, der retter op på den skæve kønsbalance. Grupperne præsenterer nu deres indsigter og anbefalinger.

I juni 2016 offentliggjorde Det Danske Filminstitut rapporten "Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film", og i forlængelse heraf blev der nedsat tre uafhængige aktionsgrupper, der hurtigt skulle komme med konkrete bud på, hvordan der kan skabes større diversitet i dansk film. Grupperne fremlægger nu deres indsigter og anbefalinger og inviterer til debatmøde med hele branchen.
 

Gruppe 1, der har instruktør Christina Rosendahl som ankerperson, har haft til opgave at "tolke og botanisere" i Filminstituttets rapport. Gruppe 2 har med Kim Pedersen fra Danske Biografer som ankerperson set på den økonomiske lære af rapporten. Og gruppe 3 har med manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen i spidsen forsøgt at svare på, hvilke barrierer der står i vejen for, at så relativt få kvinder søger støtte til spillefilm. De tre grupper, der tilsammen består af knap 40 branchefolk, har siden august arbejdet intenst med at undersøge, diskutere og komme med anbefalinger til konkrete initiativer, der hurtigst muligt kan rette op på skævheder med hensyn til kønsfordelingen i dansk film.

"Vi blev bevidste om egne blinde vinkler og vaner, og der er ingen tvivl om, at de ubevidste mønstre udgør en stor barriere for forandringer." Jenny Lund Madsen

Fælles ansvar

Fra alle tre ankerpersoner lyder der glæde over det store engagement og den energi, som gruppemedlemmerne har lagt for dagen. Gennemgående for tilbagemeldingerne er et ønske om, at der sættes langsigtede mål, og at Filminstituttet går forrest og gør det til et fælles brancheansvar, at målene bliver opfyldt. Grupperne understreger, at ambitionen om kønsdiversitet skal gælde alle faggrupper, ikke blot instruktører.

Fakta

Det Danske Filminstitut arbejder aktivt på at styrke og udvikle en mangfoldig filmkultur. Indsatsen er drevet af ambitionen om, at man gennem øget diversitet kan hæve antallet af kvalificerede ansøgere og derigennem kvaliteten i dansk film. DFI's bestyrelse og direktion tog i 2015 initiativ til – i samarbejde med branchen – at styrke indsatsen med fokus på køn samt etnisk og social baggrund.

Det Danske Filminstitut udgav i juni 2016 "Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film". Med afsæt i rapportens data bliver der nu arbejdet videre med at identificere barrierer og igangsætte initiativer, der kan skabe forandring på kort og lang sigt.

Læs mere om mangfoldighedsindsatsen.

Send dine ideer til mangfoldighed@dfi.dk.

koensfordeling-i-dansk-film_130px
Undersøgelse af
kønsfordelingen i
dansk film
(PDF)
Det Danske Filminstitut
/ Juni 2016

Desuden udtrykkes behov for mere bevidstgørelse, mere viden, flere kvalitative undersøgelser og kontinuerlige afrapporteringer om udviklingen.

Filminstruktør Christina Rosendahl fortæller om arbejdet i sin gruppe:

"Ved det første møde aflyste vi meningsfesten. Det vigtigste var, at vi blev klogere sammen, og det er vi blevet. En af de vigtigste indsigter er, at vi må punktere eller i hvert fald nuancere forestillingen om, at vi bare kan vælge 'det bedste', at vi har et neutralt begreb om 'kvalitet'. Forskning dokumenterer, at begrebet kvalitet ikke er neutralt. Det er påvirket af vores forventninger, og de er ikke kønsneutrale, viser forsøg fra både musiker-auditions og hypede rotter."

Pandoras æske

Aktionsgruppe 2 havde til opgave at prøve at uddrage den økonomiske lære af rapporten "Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film" fra 2016. Ankermand i gruppen er formand for Danske Biografer Kim Pedersen, som fortæller, at arbejdet ikke har været helt let:

"At dykke ned i tallene er som at åbne Pandoras æske. Man bliver klogere, men materialet rejser nye spørgsmål og peger på nye forhold, der kunne undersøges. Sikkert og vist er det, at der ikke er beviser for, at kvindelige filmskabere skulle være hverken mere eller mindre rentable end deres mandlige kolleger. Vi ser kun indikatorer på, at der er vækstpotentiale i at få flere kvinder ind i dansk film. Der er kreative ressourcer, der ikke bliver udfoldet og udnyttet. Vi savner i den grad kvindelige rollemodeller, og vi skal være bevidste om, hvad der bliver signaleret, når vi rekrutterer til branchen. Jeg synes, vi har rykket os meget og er blevet klogere, men det bliver et langt sejt træk. Der er ingen nemme løsninger."

Manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen har været ankerperson for Aktionsgruppe 3, hvis opgave har været at identificere og efterprøve barrierer i branchen, og hun siger:

"Gruppen har lagt enorm energi og engagement i at bidrage og dermed være med til at ændre tingenes tilstand. Noget af det vigtigste for os har været selvrefleksion. Vi begyndte fra punkt nul; vi manglede viden og et fælles sprog for at kunne diskutere emnet kvalificeret og nuanceret. Vi blev bevidste om egne blinde vinkler og vaner, og der er ingen tvivl om, at de ubevidste mønstre udgør en stor barriere for forandringer. Ingen ønsker bevidst at udelukke nogen, men vi er alle præget af en vanetænkning, som vi er nødt til at bryde for at ændre tingenes tilstand."

Invitation til branchemøde

Filminstituttets direktør Henrik Bo Nielsen udtrykker også glæde over resultatet af arbejdet i aktionsgrupperne:

"På Filminstituttet har vi et stort ønske om øget diversitet og at få flere kvinder i spil, både foran og bag kameraet. Derfor er jeg både glad for og ikke så lidt imponeret over, at de tre grupper et nået så vidt omkring på så kort tid. Jeg oplever en fælles forståelse for, at det er en kompleks problemstilling, som ikke løser sig overnight. Vi har nu et stort katalog af ideer, og der er heldigvis initiativer, som kan sættes i gang på den korte bane. Det er klart, at der er forventninger og et vist pres på Filminstituttet, og vi påtager os gerne at drive processen. Men vi kan kun skabe forandringer, hvis hele branchen fortsat engagerer sig i arbejdet.

Vi glæder os derfor til at diskutere anbefalingerne med branchen, inden vi i begyndelsen af december skal drøfte det videre forløb med Filminstituttets bestyrelse. Det er min forventning, at vi i år kan igangsætte konkrete initiativer, men hvilke vil tiden og debatterne vise."

Næste skridt er, at aktionsgrupperne får lejlighed til at drøfte deres indsigter og anbefalinger med alle interesserede. De inviterer derfor til debatmøde fredag den 18. november kl. 8.30-10.00 i Bio Carl.

Cinemateket / Det Danske Filminstitut / Gothersgade 55 / 1123 København K.
 

Læs de tre aktionsgruppers rapporter