DFI = Danish Film International

LEDER FILM#72. Det Danske Filminstitut styrker det internationale samarbejde, lyder det fra DFI's direktør Henrik Bo Nielsen i lederen i FILM#72, som FILMupdate her bringer i en dansk version.

Vi indrømmer det. Vi danskere har tendens til at være lidt selvfede. Måske hører det med til at være et lille land. Vi er så stolte, når det går nogen godt. Det smitter af på alle os andre, vi føler os alle lidt større og vigtigere. Når Noma igen bliver kåret til verdens bedste restaurant. Når København bliver udråbt til klodens cooleste by. Når tv-serien "Forbrydelsen" slår "Mad Men" i Storbritannien. Når Susanne Bier vinder en Oscar, og når der er danske fingeraftryk på mindst en håndfuld af årets film i Cannes, så kan vi næsten ikke få armene ned …

For godt nok synes vi selv, at vi er gode til film i Danmark. Men vi tror – i al ydmyghed – at vi kan blive langt bedre ved at lege med og lære af andre.

Vi kommer hurtigt til at føle, at vi har verdens mest kreative filmbranche, de mest fremsynede politikere, det smarteste Filminstitut – og verdens bedste filmlov! Intet mindre.

Men kan det nu blive ved med at gå så godt for dansk film? I de danske medier er det en yndet sport med jævne mellemrum at proklamere, at NU er der krise i dansk film, Festen er slut! Afgrunden nær. For så, kort tid efter, med et lettelsens suk at konstatere, at NU er det hele vendt og den selvudråbte krise forduftet. Alene de sidste fire år har vi haft mindst fire kriser og tre nye guldaldre.

Profetier og proklamationer til trods arbejder vi på Det Danske Filminstitut nøgternt og langsigtet – sammen med politikere og branche – med at skabe de bedste rammer for udfoldelsen af det kreative talent. Og de rammer skal hele tiden udfordres og udvikles.

Kigger vi på dette års danske deltagelse i Cannes, springer især én ting i øjnene: "danskheden" står ikke alene. Lars von Trier er måske nok bange for at flyve, men bortset fra det, er hans orientering ligeså international som den er dansk. Nicolas Winding Refn's  "Drive" er produceret i Holllywood, Frederikke Aspöck med debutfilmen "Labrador" er uddannet i New York, Rúnar Rúnarsson er islænding, uddannet på Den Danske Filmskole, "Volcano" er optaget på Island, "Værelse 304" i Tjekkiet, "SuperClásico" i Argentina, "Teddy Bear" i Thailand, "Ambassadøren" i Den Centralafrikanske Republik osv.

Dansk film og danske filmfolk er altså i den grad gået internationalt. De stærke kunstneriske resultater, dansk film har opnået, er inspireret af samarbejder med andre landes kunstnere og produktionsmiljøer. Det er vi klar over. Og den tendens skal de filmpolitiske rammer støtte og styrke.

Det gør vi allerede, men med den nye Filmaftale er mulighederne for globalt samarbejde blevet endnu bedre. Det Danske Filminstitut opretter i år en ny enhed, der skal styrke internationalt samarbejde i forhold til udvikling og koproduktion, og sammentænkning af DFI's samlede internationale indsats øges.

For godt nok synes vi selv, at vi er gode til film i Danmark. Men vi tror – i al ydmyghed – at vi kan blive langt bedre ved at lege med og lære af andre.