For lidt over et år siden blev Ditte Milsted, Elisabeth Victoria Poulsen, Jacob Jarek, Mikkel Jersin, Senia Dremstrup og Stinna Lassen færdige som producere fra Filmskolen. På trods af en presset økonomi i filmbranchen, har de alle haft nok at lave. Vi har spurgt til deres første år i det danske produktionsmiljø. Vi bringer her halvdelen af holdets svar. Læs den anden halvdel i Del 1.
Mikkel Jersin
Hvad har du lavet, siden du blev uddannet?
Jeg har arbejdet på Nimbus Film siden januar 2012 som producer og som assisterende producer for Lars Bredo Rahbek. Jeg arbejder primært med de spillefilm, som Lars har løbet i gang, herunder den kommende Søren Kragh-Jacobsen film "I lossens time". Her har jeg en del at gøre med de nordiske optagelser og filmens postproduktion. Derudover arbejder jeg med en række internationale koproduktioner og en ny arbejdsmetodik for dette område plus et par egne projekter, som jeg håber at sætte i gang til efteråret.
Hvad er det bedste ved at være producer?
Det bedste ved at arbejde som producer er alsidigheden ved arbejdet, kombineret med at man i samarbejde med andre er med til at skabe noget nyt – en ide, en fortælling, en sandhed, der måske en skønne dag kan gøre en mikroskopisk forskel i verden. For mig er det essensen i arbejdet, og det minder jeg tit mig selv om, når jeg bakser med, at finansieringsplanen skal gå op.
Hvad har overrasket dig mest ved at komme ud i filmbranchen?
Det har faktisk overrasket mig, hvor meget jeg holder af mit arbejde og hvor lystfyldt det kan være at lave film. Det virker umiddelbart væsentligt nemmere rent psykisk at lave film i virkelighedens verden end på Filmskolen, hvor eleverne dagligt er under et stort pres. Omvendt er jeg på Filmskolen blevet klædt godt på til at håndtere konflikter, og det er jeg glad for i dag. I det hele taget ville jeg ikke have været foruden Filmskolen, som har givet mig en helt essentiel kunstnerisk indsigt, som man ikke kan købe for penge.
Hvad ser du frem til i de kommende år?
For mit vedkommende bliver de mest spændende udfordringer i 2012-13 forløsningen af de forskellige projekter, vi har igangsat her på Nimbus. Både vores danske spillefilm og i høj grad også de internationale film, som vi koproducerer. Personligt vil jeg meget gerne lave film med et internationalt aspekt indbygget fra starten, så disse drømme præger naturligvis også mit arbejde. Jeg tror at stigende internationalisering er en tendens, vi vil se endnu mere til i fremtiden, da vi jo er gode til at lave film i Danmark. Og den internationalisering vil jeg gerne være en del af, hvad enten det er en almindelig nordisk koproduktion, en dansk film optaget i udlandet eller en dansk produktion med engelsk tale til det amerikanske marked.
Senia Dremstrup
Vil du beskrive det seneste år?
Jeg blev straks ansat på Zentropa, hvor jeg skulle hjælpe med lanceringen af Christian E. Christiansens "ID:A", som havde premiere i efteråret, og hjælpe til på færdiggørelsen af Anders Rønnow Klarlunds "The Secret Society of Fine Arts". Og så har jeg været med i Berlin i forbindelse med den internationale premiere på "En kongelig affære" og nu senest i Cannes med "Jagten". Lige nu er vi ved at udvikle "Råzone 2" af Christian E. Christiansen.
Hvad har overrasket dig mest ved at komme ud i produktionsmiljøet?
Det der har overrasket mig mest er, hvor klar branchen var til at tage imod os. Der er økonomisk krise i filmbranchen, og alligevel har alle fra min årgang nok at lave. Og så har branchen, i hvert fald der hvor jeg er, haft stor respekt for det, man kan som nyuddannet, og samtidig haft god forståelse for, at der er nogle ting, man gør for første gang. Jeg er blevet hjulpet rigtigt meget af mine kolleger. Som producer skal man også kunne lave en god trailer og en god plakat, hvilket man ikke bliver undervist meget i på Filmskolen. Der fokuserer man mere på selve produktionen.
Hvad skal der til for at være en god producer i dag?
Man skal være meget åben, og så skal man kunne tænke "ud af boksen". Det er vigtigt, at man ikke bare hypper sine egne kartofler, men at man kan stå sammen og arbejde sammen om de udfordringer, som filmbranchen står over for, for eksempel med VOD og forsvindende dvd-indtægter.
Hvad er det vigtigste, du har lært?
Jeg har lært, hvor meget det kræver at få en forretning til at køre rundt. Der skal virkeligt meget til for bare at kunne tjene en almindelig løn. Man skal hele tiden starte nye projekter for at holde snuden over vandet. Det er svært at få tingene til at hænge sammen.
Hvad har været din mest skelsættende oplevelse som nyuddannet?
Det der står skarpest for mig er de to festivaler, Cannes og Berlin. Her så jeg, hvad dansk film kan i udlandet, og hvor vigtigt udlandet er for en films videre liv. Det var to store oplevelser, som også viste, hvor vigtigt det er, at man også tænker på det internationale marked, når man laver film.
Stinna Lassen
Beskriv dit første år som producer, og hvad du har lavet.
Jeg begyndte at arbejde for Vibeke Windeløv efter to år på Filmskolen. På mit sidste år var jeg med hende i Afrika og lave spillefilm, og efter den oplevelse vidste vi, at vi gerne ville fortsætte vores samarbejde.
Vi startede Windelov/Lassen i februar 2011 og Windelov/Lassen Interactive et halv år efter.
Umiddelbart efter, at jeg gik ud af skolen, fik vi produktionsstøtte på vores crossmedia produktion "Cloud Chamber" gennem New Danish Screen (talentstøtteordningen på Det Danske Filminstitut, red.), så mit første år har været travlt optaget med at køre en interaktiv produktion, udvikle kort- og spillefilm og lære, hvordan man administrerer et selskab.
Er der nok at lave?
Ja absolut. Mere end jeg kan finde tid til.
Hvad har overrasket dig mest?
Hvor langt man kan komme med hårdt arbejde.
Hvad har været det sværeste ved at være færdig?
Det er hårdt altid at være tvunget til at se på, hvad der økonomisk kan betale sig. På skolen havde vi den luksus, at det ikke kostede penge at bruge tid på at være kreativ, udvikle og eksperimentere sammen. Nu koster alt, specielt min tid, penge, og jeg har desværre måttet sige nej til mange gode projekter, fordi der ikke var økonomi i dem. Jeg har heldigvis en lav husleje, men den skal trods alt betales.
Har du skullet sluge nogle kameler?
Selvfølgelig har jeg det. Det har vist altid været en del af jobbeskrivelsen som producer. Men specielt som en mindre producent synes jeg, at det nogle gange har været svært at leve op til de krav og forventninger, der er fra branchen og Filminstituttet. Det er en daglig kamp at få økonomien til at hænge sammen, og det synes jeg ikke altid, at der er særlig stor forståelse for. Og så har jeg også måttet acceptere at bruge rigtig meget tid på at lave administration.
Hvad håber du på, at de kommende år vil bringe?
En dansk filmbranche, der manifesterer sig endnu mere internationalt.
Læs Del 1 med Ditte Milsted, Elisabeth Victoria Poulsen og Jacob Jarek