Filmkonsulent Ulla Hæstrup stopper efter fem år på Filminstituttet, og stillingen ønskes genbesat med virkning fra den 1. marts 2020.
Filmkonsulenternes overordnede opgave er at bidrage aktivt til at identificere projekter og opdyrke talent, der kan være med til at fastholde og styrke dansk films kvalitet og diversitet og dermed kulturelle betydning og anseelse i Danmark og internationalt.
Filmkonsulenten varetager den endelige kunstneriske vurdering af ansøgninger om filmstøtte og indstiller dem til godkendelse i Filminstituttets direktion – og fungerer desuden som sparringspartner og konsulent for filmens drivende kræfter gennem hele produktionsprocessen. Produktionerne vil være kort fiktion og dokumentar med børn og unge som målgruppe, herunder tværmedielle projekter og serielle formater.
Ansøgningsfrist: Fredag den 10. januar 2020 klokken 12.00.