Invitation til spørgemøde

SPIL. Næste ansøgningsfrist til Spilordningen er den 10. september 2020. Inden da afholdes der spørgemøder for kommende ansøgere i København og Århus. Har du ikke mulighed for at deltage, så kig med på Filminstituttets YouTube-kanal, hvor vi live-streamer fra mødet i København.

Hvis du planlægger at ansøge til fristen torsdag den 10. september, kan du komme til et spørgemøde i København eller Århus. 

Til møderne vil du blive introduceret til Spilordningen, og der kan stilles opklarende spørgsmål til, hvordan ansøgninger og bilag forventes udformet. Der vil ikke blive taget stilling til indholdet af konkrete ansøgninger, men vejledes generelt om ansøgningsproces og forventninger til ansøgninger.

Deltagelse kræver ikke forudgående tilmelding.

Hvis man ikke har mulighed for at deltage ved møderne, er det muligt at se med fra mødet i København, der vil blive streamet på Filminstituttets YouTube-kanal.

Tid: Tirsdag den 25. august kl. 14.30-16.00.
Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, Himmelskibet på 4. sal.
Stream: Filminstituttets YouTube-kanal.

Tid: Torsdag den 27. august kl. 13.00-15.00
Sted: Ideas Lab, Filmbyen 19, Århus