Redaktionen af Norddok er på plads

norddok. Redaktionen af den nye støttepulje Norddok 2019 er nu udpeget. Puljen på 10 mio. kr. skal gå til dokumentarfilm om Rigsfællesskabet.

Formålet med Norddok at styrke kendskabet og fællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark.

Der er nu udpeget en faglig redaktion bestående af to medlemmer fra Grønland, to fra Færøerne og et fra Danmark, der skal tage stilling til de indkomne ansøgninger:

  • Kuupik Kleist, Grønland
  • Peter Olsen, Grønland
  • Tina Wagner Sørensen, Færøerne
  • Jóhan Martin Christiansen, Færøerne
  • Anita Reher, Danmark

Ansøgerne kan være tv-foretagender og uafhængige producenter fra Færøerne, Grønland eller Danmark. For danske ansøgere gælder det, at man skal have en grønlandsk og/eller færøsk koproducent tilknyttet projektet.

Det Danske Filminstitut administrerer puljen og bistår redaktionen med faglige medarbejdere:

  • Anders Riis-Hansen, filmkonsulent
  • Søren Tarp, producer
  • Helle Lilienfeldt, projektkoordinator

De 10 mio. kr. i puljen skal anvendes i 2019, og der er to ansøgningsfrister:

  • Støtte til projektudvikling: 1. juni
  • Støtte til produktion: 1. november

Ved spørgsmål kontakt gerne Filminstituttets team.

Fakta

Med en bevilling på 8 mio. kr. på finansloven og yderligere 2 mio. kr. fra overskydende licensmidler er der i 2019 skabt mulighed for via dokumentarfilm at styrke kendskabet og fællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark.

Norddok er del af en samlet aftale indgået mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, den færøske lagmand Aksel V. Johannesen og den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen.

Aftalen har som formål at udbrede viden om rigsfællesskabet.

Norddok-puljen er på i alt 10 mio. kr. og anvendes i 2019.