Arbejder vi for at leve, eller lever vi for at arbejde - film og oplæg


Arbejdet er blevet selve kernen i den moderne eksistens. Identitet, selvkontrol, oprør og kritik forbindes med arbejdslivet. Handelshøjskolen og Cinemateket sætter den 4. december fokus på arbejdslivets udvikling gennem filmskildringer.
Alexander Carnea (Handelshøjskolen) og Anders Raastrup Kristensen (Rambøll Management) introducerer dagens to film, som er Charlie Chaplins angreb på industrisamfundet 'Moderne tider' (1936) og Mike Figgis dobbelt split screen-film 'Timecode' (2000), der undersøger grænserne mellem privatliv og professionelt arbejde.
'Moderne Tider' er en af Chaplins berømmede sene stumfilmklassikere. 'Timecode', der ikke tidligere har været vist i Danmark, er et moderne æstetisk eksperiment, som lader fire billeder køre samtidig på lærredet. Filmen foregår i real time og følger blandt andet et produktionshold, der mødes for af træffe afgørende beslutninger om et filmprojekt
Søndag den 4. december: 'Moderne tider' kl. 14:00. 'Timecode' kl. 16:30.
Læs mere om filmene på: Arbejde og liv - et særarrangement
Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412