Barnepigens hemmelighed

MÅNEDENS DOKUMENTAR. 'Finding Vivian Maier' er en detektivdokumentar om den mystiske fotograf Vivian Maier, et uopdaget talent af stjernekaliber. Oplev John Maloofs film om det skelsættende fund af Maiers mesterlige foto-negativer, på en tilfældig auktion. Se den i Cinemateket 23.-31. oktober.

John Maloof gjorde et uvurderligt kup på en auktion, for nogle år siden, da han købte en stor kasse med foto-negativer i håb om at finde hverdagsbilleder til en bog om livet i Chicago. Han forelskede sig i billederne, satte en større eftersøgning i gang for at finde fotografen, en vis Vivian Maier – og som viste sig at være et uopdaget talent af stjernekaliber. Hendes gadebilleder fra 50'erne og frem til årtusindskiftet flyder over af vidunderlig kompositionssans, vidtfavnende sociologisk nysgerrighed og en detektivisk, til tider manisk interesse for det almindelige og bizarre i hverdagen.

'Finding Vivian Maier' er en filmisk dokumention af detektivarbejdet, med at opklare mysteriet om denne hemlighedsfulde mesterfotograf. En sandfærdig og konstant overraskende historie om en uventet kunstskat og kvinden bag den.

Se ’Finding Vivian Maier' i Cinemateket 23.-31. oktober. Husk at første visning af Månedens Film altid er gratis for medlemmer af Cinemateket.

Variety kalder filmen "Kraftfuld, fængslende, uforglemmelig."

Danske anmeldere om 'Finding Vivian Maier'

★★★★★★ "Fortryllende dokumentar om et usædvanligt menneske og en mesterlig fotograf, hvis talent blev opdaget ved et tilfælde." (Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten)

★★★★★ "Et rørende portræt af en talentfuld og plaget kunstner. De tusindvis af fotografier, der danner grundlaget for fortællingen, fungerer, sammen med de mange smalfilmsoptagelser, båndoptagelser og interviews fortrinligt til både at kortlægge en ukendt kunstners talent samt hendes tumultariske og, i sidste ende, sørgelige liv. Det er en skat om en skat." (Christian Jacobsen, Filmz)

♥ ♥ ♥ ♥ "Man æder gåden råt. Og nyder alle Maiers fantastiske billeder imens." (Dorte Hygum Sørensen, Politiken)

★★★★ (Mika Dahl Hansen, Ordet)

★★★★"En fortælling om nysgerrighed og mysterier på højt plan, som giver plads til livets små finurligheder." (Astrid Kretzschmar Løkke, Nosferatu)

★★★★ "En underholdende detektivdokumentar." (Filmforbindelsen)

"Virkeligheden kan være mindst lige så gådefuld som fantasien." (Freja Sørine Adler Berg, Filmnoter)

Tid: Månedens dokumentar i Cinemateket: ’Finding Vivian Maier’. 23.-31. oktober.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: online eller på tlf. 33 74 34