Billetsalget til Københavns internationale dokumentarfilmfestival cph:dox er begyndt

19.10.2004
Virkeligheden vender
tilbage, når cph:dox i dagene 5.-14. november 2004 blænder op for ti
dage med pågående dokumentarfilm i de københavnske biografer. Igen i år er
festivalens centrum lagt i Cinemateket, der vil præsentere ti af cph:dox'
femten filmserier.
Verden er ikke blevet et
fredeligere sted, siden cph:dox var her sidst, og det kan mærkes på årets
dokumentarfilmhøst. Den politiske tone er skærpet, og utilfredsheden
rækker langt ud over Michael Moores 'Fahrenheit 9/11'.
Den gode, den vigtige,
den kunstneriske og den nytænkende historie er den røde tråd gennem årets
cph:dox-program, der spænder vidt: fra fokusering på menneskerettigheder i
Amnesty Award-serien, over kompromisløse indfangninger af byens udtryk i
serien New Urban Order, til nye opsigtsvækkende musikdokumentarfilm i
serien Sound & Vision.
Billetsalget til cph.dox
er begyndt. Læs mere om cph:dox og klik ind på programmet på http://www.cphdox.dk/indexd.lasso
Billetter til
forestillinger i Cinemateket kan reserveres i Cinematekets billetsalg,
Gothersgade 55, tlf.: 3374 3412