Herman Bang

To romaner - og deres filmatiseringer

8. apr - 18. maj

Herman Bang forsøgte sig uden stort held som skuespiller og sceneinstruktør. Men han har leveret stof til mange danske film. I dette program vier vi opmærksomhed til to romaner fra hhv. 1889 og 1902, begge introduceret sammen med filmatiseringer, der rammer bøgernes tone godt.

”Jeg vil aldrig misunde den forfatter, hvem bagtalelsen aldrig har angrebet,” sagde Herman Bang, ”thi han må have været såre ubetydelig.”

Den store danske kritiker, forfatter og journalist levede fra 1857 til 1912 og gennemlevede således en stor del af den samfundsforandring, man kalder det modernes gennembrud. Bang er central i perioden som skildrer af tidens samfund og i sær de ’små’ eksistenser, der ofte manglede en stemme i litteraturen og kunsten. Og han er i sig selv indskrevet som en del af kunstens moderne gennembrud, både med impressionistisk stil og uovertruffen psykologi – og med en ukuelig vilje til at fortælle om følelser og forbudte former for seksualitet.

Herman Bang forsøgte sig uden stort held som skuespiller og sceneinstruktør. Men han har leveret stof til mange danske film, bl.a. Dreyer-stumfilmene ’Mikaêl’ og ’Elsker hverandre’, som vi hyppigt har vist. Hans ’Ved vejen’ er filmatiseret af Max von Sydow og blev vist i 2022.

I dette program vier vi opmærksomhed til to romaner fra hhv. 1889 og 1902, begge introduceret sammen med filmatiseringer, der rammer bøgernes tone godt. Den ene med episk schwung, den anden spækket med letbenet sædekomik.

Som Bang selv sagde det:

“Jeg tror ikke, man skal dømme mennesker for hvad handlinger, de gør i en krigssituation. Jeg tror snarere, man skulle dømme dem for det sindelag, de udviser deres venner.”

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9