Cinemateket præsenterer den største retrospektive serie af Kurosawa nogensinde vist herhjemme



Kurosawa
er i Vesten mest kendt for sine spektakulære samurai-film, f.eks.
mesterværket 'De syv samuraier' (1954). Han udviklede "samuraigenren" -
under påvirkning af den amerikanske western - og benyttede den i elleve af
sine film. Men over halvdelen af Kurosawas film er samtidsfilm, begyndende
med 'At leve' (1952). Da Kurosawa døde i 1998 - i en alder af 88 år -
efterlod han sig 31 film, produceret mellem 1943 og 1993. Cinemateket
præsenterer 25 film af den japanske mesterinstruktør plus portrætfilmen
'Kurosawa' (2001), instrueret af Adam Low i hele maj måned. Det er den
største Kurosawa-retrospektiv nogensinde i Danmark
De seks film, Kurosawa
instruerede mellem 1946-49, er beskrivelser af den tilstand, Japan befandt
sig i efter Anden Verdenskrig: desillusion, fattigdom, kriminalitet,
påvirkningen på godt og ondt fra den amerikanske besættelsesmagt. Det er
film som 'One Wonderful Sunday' (1947), 'Drunken Angel' (1948) og 'Stray
Dog' (1949). I 1950 brød Kurosawa igennem til det internationale publikum
med 'Rashomon' (1950), der vandt Guldløven i Venedig.
I de fem år der gik mellem
'Rødskæg' (1965) og 'Dodesukaden' (1970) var Kurosawa involveret i flere
kuldsejlede projekter. Han forsøgte at begå selvmord i december 1971. "Han
var intellektuelt udmattet", siger hans søn Hisao, i Adam Low's
portrætfilm 'Kurosawa' (2001). Efter 1970 kunne Kurosawa ikke få sine film
finansieret i Japan, og de manglende muligheder for at beskæftige sig med
det, han levede for, var nok også en væsentlig baggrund for
selvmordsforsøget: "Take myself, substract movies and the result is zero",
som han skriver i sin selvbiografi.
I 1975 fik Kurosawa et flot come
back med den sovjetisk producerede 'Derzu Uzala'. Filmen modtog en Oscar
for bedste fremmedsprogede film. 'Derzu Uzala' får sandsynligvis
repremiere i Danmark om kort tid (importeret af Posthus Teatret), og vi
har derfor ikke kunnet få tilladelse til at vise den i Cinematekets serie.
Med 'Kagemucha' (1980) vendte Kurosawa tilbage til samurai-tiden, men nu i
en mere mørk og dyster udgave end tidligere. 'Kagemucha' banede vejen for
Shakespeare-filmen 'Ran', som Kurosawa optog på Fujis brændte bjergsider.
'Ran' og 'Kagemucha' indeholder nogle af filmhistoriens flotteste
kampscener og demonstrerer Kurosawas enestående evne til at styre store
statist-masser. Efter disse to farverige pragtfilm vendte Kurosawa sig i
sine sidste film mod sin barndomsverden og personlige historie: 'Kurosawas
drømme' (1990), 'Rapsodi i august' (1991) og 'Mandayo' (1993).

Toshiro
Mifune og Takashi Shimura
De to skuespillere, der først og
fremmest forbindes med Kurosawa, er Toshiro Mifune og Takashi Shimura.
Mifune (1910-1987) medvirkede i samtlige Kurosawa-film fra 'Drunken Angel'
(1948) til 'Rødskæg' (1965). Han er den fulde bandit i 'Rashomon' - en af
de mest karismatiske præstationer i filmhistorien - bonde-kriger i 'De syv
samuraier' og en japansk Macbeth i 'Blodets trone'. Det særlige ved
Mifunes talent var hans hurtighed i såvel kropssprog som mimik,
siger Kurosawa i et af de interviews, som indgår i Adam Low's portrætfilm
'Kurosawa' (2001). I mange Kurosawa-film spiller Mifune sammen med Takashi
Shimura (1905-82), der har hovedrollen i 'At leve'. Shimura medvirkede i
mange andre Kurosawa-film. Han er skovarbejder i 'Rashomon', den gamle
samurai i 'De syv samuraier' og den alkoholiske læge i 'Drunken Angel'.
Shimura har ofte rollen som lærer eller faderfigur for Mifune, og
samspillet mellem de to er gået over i filmhistorien.
Kurosawa var med i hele
udviklingen af Japan fra halvfeudalt imperium til industrialiseret
superstat, og hans film afspejler denne udvikling. Hans værk spænder over
såvel samtidsfilm som periodefilm og flere forskellige genrer, og ud over
sine tre Shakespeare-baserede mesterværker, har Kurosawa overbevisende
overført Dostojevskis "Idioten" og Maxim Gorkis "Natherberget" til
japanske miljøer.
Da 'Rashomon' vandt Guldløven ved
Venedig Film Festival i 1950, mente de japanske filmkritikere, at det var
filmens eksotisme, der tiltrak publikum i Vesten. At vi bliver ved med at
vende tilbage til hans film vidner om, at Kurosawa havde meget mere at
byde på.
For
yderligere oplysninger om de enkelte film i serien samt spilletidspunkt se
venligst her: http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=16
Vi gør opmærksom
på, at Cinematekets bibliotek på 1. sal har en masse litteratur om
Kurosawa til rådighed. Litteraturen vil have en fremtrædende plads på
biblioteket hele maj måned. For at se bibliotekets litteratur over Akira
Kurosawa : http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/index_default.asp?pid=15180
For billetbestilling kontakt venligst
Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf.: 3374
3412.