Cinemateket september 2001



Pressemeddelelse - København den 13. august 2001
Så er
sommeren snart slut, men vi strækker den mest muligt med at lægge ud i
september med at fejre Sundance' tyve års fødselsdag og viser
højdepunkterne fra den eftertragtede filmfestival. Jonas Elmer vælger sine
favoritfilm, vi viser nye indiske og estiske film, "Festival of Festivals"
og meget mere.
Sundance
Sundance Film Festival
kan i år fejre sin tyve års fødselsdag. Festivalen har igennem de sidste
to årtier været hjemsted for den såkaldte independent film. Det
ideologiske og programmæssige grundlag for festivalen har været, og er
stadig, at støtte, lancere og udbrede kendskabet til
independent-filmen.
Hvad har 'Sex, Lies and
Videotape', 'Reservoir Dogs' og 'The Blairwitch Project' til fælles?
Udover at de alle er uafhængigt produceret og er blevet store kommercielle
box-office-hits, så blev de alle "opdaget" og "indfanget" på den
legendariske amerikanske film festival; Sundance.
Derfor vil vi godt
markere fødselsdagen med at vise et bredt udsnit af de bedste film fra
festivalens tyve år. Et udsnit på i alt 26 film - deriblandt mange som
aldrig har været vist herhjemme før. Vi viser blandt andet 'Girlfight',
'The Real Blonde', 'Sunday', 'Heavy', 'I Shot Andy Warhol', 'Se7en', 'Gas,
Food and Lodging' samt de tre førnævnte titler.
Jonas
Elmer vælger sine favoritfilm
Til september får den
danske filminstruktør Jonas Elmers nye spillefilm: 'Monas Verden'
premiere. Efter den kritikkerroste debutfilm 'Let's get lost' er der
naturligvis store forventninger til den nye film.
Cinemateket har bedt
Jonas Elmer om at vende blikket væk fra sine egne film, og i stedet bedt
ham om at vælge sine yndlingsfilm til Cinematekets septemberprogram. Jonas
har blandt andet valgt 'En dødsdømt flygter', 'La Dolce Vita', 'Nærkontakt
af tredje grad', 'Manhattan' og 'Fucking Åmål'.
Ny indisk
film
Indien har stadig
verdens største filmindustri med en produktion på omkring 800 spillefilm
om året. Hovedparten af de film der udgår fra Bombay, Madras eller
Hyderabad, er de såkaldte hindifilm, hvis særkende er sang- og
dansesekvenserne. Flertallet af Indiens befolkning ville aldrig drømme om
at gå ind og se en film, hvis den er uden sang og dans, hvilket også
betyder, at amerikansk film kun har en markedsandel på 5% i Indien, selvom
et stigende antal Hollywood-film dubbes til de indiske
hovedsprog.
I starten af
1970'erne opstod der en bevægelse - "New Cinema" - som modvægt til den
kommercielle hindifilm og dens barnlige og eventyrlige univers og
manglende forankring i indisk virkelighed. "Heltene" i "New
Cinema"-filmene er ofte almindelige mennesker, der befinder sig i svære
eller næsten umulige situationer, men handler med mod og værdighed. Som
modvægt til dette, er flere af hindifilm-instruktørene begyndt at inddrage
Indiens nutidshistorier og hverdagsproblemer i deres film, hvor personerne
er rimeligt troværdige, og de spektakulære sang- og dansenumre indgår som
en integreret del i filmenes samlede udtryk.
Cinemateket viser ni nye
indiske film som bidrag til Film fra Syd Festivalen, der finder sted fra
den 13. - 23. september. De udvalgte film viser et bredt spektrum af såvel
hindifilm som "New Cinema"-film, og er en enestående chance for at stifte
bekendtskab med film fra verdens største filmindustri.
Søndag den 16. september
kl. 14:15 viser vi filmen 'The Wrestlers' af Buddhadeb Dasgupta, der ved
denne lejlighed vil være tilstede til et efterfølgende debatmøde om indisk
film sammen med instruktøren Rajiv Menon og den indiske filmhistoriker
Amrit Gangar. Debatmødet starter kl. 16:00 og er gratis.

First
Person - den personlige dokumentarfilm
Dokumentarfilmen har
historisk set opfattet sig selv som en genre med et særligst eksklusivt
forhold til virkeligheden. Det er en genre der - på godt og ondt - har
været domineret af en stærk og gennemgående objektiv selvforståelse. Op
igennem 80'erne og 90'erne er der imidlertid skudt stigende antal film
frem, der tager udgangspunkt i det meget private. Man har direkte talt om
"en ny subjektivitet". Hvor det meget intime ofte står i centrum. Men det
meget private er ikke nødvendigvis hermetisk lukket omkring sig selv. Det
formår indimellem at hæve sig op over sig selv og pege ind i det fælles
menneskelige. Cinemateket viser i september tretten dokumentarfilm der
alle bevæger sig i dette "minefelt" og som måske er et bud på en ny
udvikling indenfor dokumentarfilm genren.
Ny estisk
film
Landets størrelse taget
i betragtning er det ikke så underligt, at Estlands filmproduktion ikke
har gjort sig internationalt bemærket. Film fra de baltiske lande havde
dog et ret stort publikum i det tidligere Sovjetunionen, da de blev anset
som mere vestlige og "vovede" end film fra de øvrige dele af
Sovjetunionen.
Estlands genvundne
uafhængighed afspejlede sig imidlertid hurtigt i filmproduktionen, der
indtil da havde været finansieret fra Moskva. I 1992 blev der produceret
otte spillefilm i Estland, men året efter kun to og siden da kun én om
året i gennemsnit. Antallet af biografgængere i Estland er faldet lige så
drastisk på grund af biograflukninger og stigende billetpriser.
I løbet af dette
efterår afvikles der en større baltisk kulturfestival i Danmark, Sverige,
Norge og Finland. Og i den forbindelse viser Cinemateket en række estiske
spille- og dokumentarfilm. Yderligere oplysninger om den baltiske
kulturfestival fås på hjemmesiden: www.baltfest.org
Festivals
of Festivals
Kort- og
dokumentarfilm-festivalen Festival of Festivals har eksisteret i fire år.
Dens hjemsted har de første tre år været Århus, men fra og med i år indgår
Cinemateket i et samarbejde med festivalen, således at den i fremtiden vil
blive afholdt i begge byer.Festivalens koncept bygger på at vise et
udvalg af de bedste film - ofte vinderfilm - fra de store internationale
kort- og dokumentarfilm festivaler, og på den måde give det danske
biografpublikum en mulighed for at se nogle af de mange fantastiske kort-
og dokumentarfilm, der kun alt for sjældent kommer i dansk
distribution.
Tyskland
set udefra.
I samarbejde med Goethe Instituttet i København viser vi
tre filmiske mesterværker, der alle repræsenterer den "fremmedes" blik på
den tyske efterkrigshistorie. Fra Rossellinis 'Tyskland år nul' optaget
umiddelbart efter krigen i ruinerne af Berlin, over Alain Resnais' 'Nat og
tåge' til Godards personlige essay fra 90'ernes genforenede Tyskland med
filmen 'Germany year 90 nine zero'.
Tirsdag den 4. september vises alle tre film samlet og vil
blive introduceret af filminstruktøren og skribenten Christian Braad
Thomsen.
Cinematekets september program er på gaden fredag den
24. august, og kan fås gratis i Cinemateket, Gothersgade 55, på
biblioteket eller kan ses på www.cinemateket.dk