'Corridor #8' - Boris Despodov fortæller om sin hysterisk morsomme Balkan-film


Søndag den 29. marts kl. 14.30 viser SønDok i samarbejde med Cinemateket 'Corridor #8' - en dokumentarisk komedie, der kombinerer fragmenter af hverdagslivet langs den ikke-eksisterende motorvej Corridor #8. I et spind af fordomme, bureaukrati, paradokser og hysterisk morsomme absurditeter væver instruktør Boris Despodov et fascinerende billede af Corridor #8.

Motorvejen skal skabe interregional kontakt på Balkan men afslører i stedet en markant distance mellem EU, de tre involverede lande og befolkningerne. Despodov vil være til stede og svare på spørgsmål om sin film.Her kan du læse mere om 'Corridor #8'.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412. Online bestilling på cinemateket.dk.