De ædle druer - to film om vin med introduktion og vinsmagning


hvor der er vin, er der civilisation!
Lørdag den 23. februar viser Cinemateket to film om de ædle druer. Kl. 15.30 dokumentarfilmen 'Mondovino' og kl. 19.00 den amerikanske independent-spillefilm 'Sideways'. Journalist og vinanmelder Poul Pilgaard Johnsen indleder 'Mondovino'. I mellem de to film er der vinsmagning med en let anretning i Restaurant SULT.
Vin er i dag den dagligvare, som danskerne bruger fleste penge på - vinen har for længst overhalet brød og mælk som den omsætningsmæssigt største varegruppe. Samtidig foregår der i vinens verden en kamp, som de færreste kender til. På den ene side bliver vinproduktionen mere og mere industrialiseret. På den anden side kæmper passionerede vindyrkere mod de nye storkoncerner og insisterer på at lave vin på mere oprindelig manér.
Dokumentarfilmen 'Mondovino' belyser de forskellige tilgange til vinfremstilling. Journalist og vinanmelder Poul Pilgaard Johnsen indleder. Herefter er der mulighed for vinsmagning ledet af Jørgen Christian Krüff fra importfirmaet L'Esprit du Vin. Aftenen afsluttes med den amerikanske 'Sideways' - en åbenlys hyldest til nydelsen af de ædle druer.
Der er separat entré til de to film.
Vinsmagning koster kr. 95,-.
Her kan du læse mere om arrangementet 'De ædle druer'.
Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.