En USA-agents syndefald - opsigtsvækkende film-noir-dokumentar i SønDok-biffen

John Perkins var del af et hemmeligt netværk af økonomiske "hitmen", der udførte operationer for den amerikanske regering og efterretningstjeneste.

Søndag den 21. september kl. 14.15 viser Cinemateket Stelios Kouloglous stilisk gennemførte film-noir dokumentar 'Apology of an Economic Hit Man' (2008). Filmen følger John Perkins på hans forsonende vej tilbage af den brutale sti, han selv har trådt. Perkins' personlige fortælling bredes ud til at omfatte store dele af vores moderne historie, roden til islamisk terrorisme, fattigdom i verden og den amerikanske kulturs globale dominans.Instruktør Stelios Kouloglous svarer efter filmen på spørgsmål fra salen.

Arrangementet er lavet i samarbejde med SønDok, der er del af European Documentary Network.

Her kan du læse mere om filmen 'Apology of an Economic Hit Man'.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.