Erich von Stroheim - to odiøse stumfilm med levende musik

Erich von Stroheim (1885-1957) - den tyske instruktør med det notorisk høje ambitionsniveau - var lige så elsket af publikum, som han var hadet af sine producenter.Tirsdag den 12. maj kl. 19.00 viser vi hans mesterlige slyngelkomedie 'Foolish Wives' fra 1922.

Tirsdag den 26. maj kl. 19.00 åbner vi dørene for et af stumfilmperiodens absolutte hovedværker 'Greed', der havde premiere året efter.

Begge film vises med klaverledsagelse.I 'Foolish Wives' (1922) spiller von Stroheim selv en falsk fyrste, der bondefanger den amerikanske ambassadør og forfører hans frue. En raffineret, anstødelig film, der betragter en moralsk degenereret verden med ironi og hadefuld foragt!'Greed' (1923) er en moderne, naturalistisk, superambitiøs og rigtig Stroheim-kynisk historie om grådighedens triumf.Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412. Online bestilling på cinemateket.dk.