Hadets hovedværk

I anledning af premieren på 'Jud Süss – I ondskabens tjeneste' viser Cinemateket filmen bag filmen: Den nazistiske propagandafilm 'Jud Süss' ('Jøden Süss', 1940).

Søndag den 17. april kl. 14.00 vil ekspert i propagandafilm Lars-Martin Sørensen introducere historiens måske grelleste eksempel på antisemitisk propaganda.

En forbrydelse mod menneskeheden

Filmens antisemitiske udfald er så ublu, at instruktøren efter 2. verdenskrig blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Filmen blev set af 20 mio. mennesker alene i Tyskland, og Heinrich Himmler gav ordre til, at samtlige SS-folk skulle se filmen for dens oplysningsværdi. Der er derfor ikke tvivl om, at 'Jud Süss' bar ved til det massepsykotiske bål af had, som brændte i Nazityskland, og at den dermed har været medvirkende årsag til menneskelig lidelse af ufatteligt omfang.

Også filmens hovedrolleindehaver, Ferdinand Marian, led angiveligt store kvaler, fordi han lod sig overtale til at gå nazisternes ærinde. Det er netop denne historie, som fortælles i Oskar Roehlers nye spillefilm.

"Hyggeantisemitismen trivedes godt i Danmark"

Lars-Martin Sørensen har undersøgt modtagelsen af 'Jud Süss' i Danmark. Filmen var en kæmpe publikumssucces i Danmark og havde fem udsolgte forestillinger om dagen i syv uger. Ikke mindst fine anmeldelser hjalp den godt på vej.

"En af standardantagelserne er, at danskerne ikke var antisemitter, fordi der ikke var nogle 'synlige' jøder i Danmark," sagde han i sidste uges Information. "Denne films popularitet og ukritiske modtagelse viser, at der var fordomme til stede i den danske befolkning, som den tyske propaganda kunne suge næring af."

Propagandafilmen 'Jud Süss' er et af de tydeligste eksempler på filmens evne til at forføre og manipulere. Måske giver den også anledning til at spørge sig selv, om man er blevet mere modstandsdygtige over for sådanne påvirkninger?