Hverdagen i Afghanistan

Har de omfattende bestræbelser på at genopbygge og demokratisere Afghanistan haft nogen betydning for landets almindelige indbyggere? Spørgsmålet er et hovedtema i den enestående canadiske dokumentarfilm 'Afghan Cronicles', som bliver vist onsdag den 4. februar kl. 19.15 med introduktion af filmens instruktør, Dominic Morissette, der også svarer på spørgsmål efter filmen.

Siden Taliban-styrets fald i 2001 har den canadiske regering bevilget mere end 5 mia. kroner i udviklingsstøtte til Afghanistan, og næsten 100 canadiske soldater er blevet dræbt i kampene mod landets oprørsgrupper. Dokumentarfilmen 'Afghan Cronicles' bevæger sig rundt i Kabuls gader og følger distributionen af to nye tidsskrifter, Killid og Mursal, i hvilke kvinder spiller en fremtrædende rolle. Gennem en række interviews, hvor almindelige afghanere fortæller om deres bekymringer og håb for fremtiden, forsøger filmen at svare på spørgsmålet om, hvorvidt der bliver gjort reelle fremskridt i det krigshærgede land eller om Afghanistan er på vej ud i endnu mere kaos. Den canadiske ambassade byder som afslutning på et glas vin i ASTA Bar.

Læs mere om 'Afghan Cronicles'.