Instruktør Alexandr Askoldov gæster Cinemateket



5.10.2004
Cinemateket viser lørdag
den 9. oktober kl. 14:15 filmen 'Komissar' og byder i samme anledning
velkommen til den russiske instruktør Aleksandr Askoldov, som vil berette
om den skæbne han og filmen led under det sovjetiske styre.
Alexandr Askoldov
(*1932) har kun lavet én film, nemlig 'Komissar'(1967). Filmen blev
øjeblikkeligt lagt på hylden af den strenge russiske censur. Heldigvis
reddede medarbejderne på det russiske statsarkiv en kopi, og den blev vist
første gang i 1987. Tyve år efter den blev lavet.
'Komissar' er den måske
vigtigste af de ukendte russiske film, som dukkede op i slutningen af
1980'erne. Filmen er en strålende opdagelse, både i kraft af sine
realistiske skildringer af familielivet og i sin monumentale opbygning af
både frygt og mareridt i et sjældent ekspressivt filmsprog.
Billetter kan reserveres
i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf.: 3374 3412.
Læs mere om
arrangementet på http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=11