Instruktør Susanne Bier i Cinemateket ved forpremieren på "Brødre"

6.8.2004
Cinemateket kan med
glæde oplyse, at instruktør Susanne Bier vil være til stede ved
forpremieren på sin seneste spillefilm "Brødre", der vises for
Cinematekets medlemmer tirsdag den 10. august kl. 19:15 i Bio
Carl.
Susanne Bier præsenterer
"Brødre", der er et familiedrama med Ulrich Thomsen, Nikolaj Lie Kaas og
Connie Nielsen i hovedrollerne.
Medlemsarrangement:
Cinemateket, Bio Carl tirsdag den 10. august kl. 19:15. Billetter kan
bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 33 74 34
12.