Kom tæt på Japans sidste provokatør

GRATIS INTRODUKTION. I aften (14. februar) kan du få en levende introduktion til gangsteren, der fornyede 1960’ernes japanske ’pink movies’. Der er fri entré til foredraget med Dick Stegewerns.

Når det gælder kontroversielle japanske filminstruktører, er Koji Wakamatsu i sin helt egen liga. Få hans utrolige historie fortalt af en af dem, der kender ham bedst, når filmhistorikeren Dick Stegewerns besøger os til et gratis foredrag i aften, fredag 14. februar kl. 19.15. Senere i aften viser vi Koji Wakamatsus 'Ecstasy of the Angels' kl. 20.45. Med en kort introduktion af Dick Stegewerns.


Et fænomen

Blandt 1960’ernes japanske filminstruktører var der mange kontroversielle originaler, men Koji Wakamatsu (1946-2012) var noget for sig. Wakamatsu revolutionerede den såkaldte ’pink movies’-bølge ved at tilføje den seksualiserede vold en omgang besk samfundskritik, der strøg lige forbi censuren. Senere blev filmene mere symbolistiske og surrealistiske. Han hudflettede venstrefløjens revolutionære med uhyggelig præcision i ’United Red Army’, inden han sluttede karrieren med en krigsfilm, den Sølvbjørn-belønnede ’Caterpillar’.

Mød en våbenbroder live

Lørdag 15. februar bliver det hele sat i perspektiv af en anden stor japansk filmmager, Masao Adachi, der var Wakamatsus skuespiller, manuskriptforfatter og senere instruktørkollega – og terrorist! Adachi interviewes af Dick Stegewerns via en videoforbindelse fra Japan. Vi viser samme dag to af Masao Adachis egne film med introduktion, den syrede ’Galaxy’ (1967) og den selvbiografisk mættede ’Prisoner/Terrorist’ (2006).

Meget mere Wakamatsu

Frem til 22. marts kan du opleve fire af Wakamatsus banebrydende værker: ’Secrets Behind the Wall’ (1965), ’Violated Angels’ (1967), ’Ecstasy of the Angels’ (1972), United Red Army’ (2007).

Tid: Events: Fredag 14. februar og lørdag 15. februar. Filmvisninger: 14. februar-22.marts.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online eller på tlf. 33 74 34 12