Kulturnatten 2004 i Cinemateket


5.10.2004
Cinemateket deltager den
8. oktober 18:00-24:00 i Kulturnatten 2004 med et omfattende program i Bio
Carl, FILM-X, Restaurant SULT og i Bog-& Videohandelen. Samtidig kan
man i og omkring bygningen i Gothersgade/Vognmagergade opleve to dynamiske
lysinstallationer.
Bagom Terkel - om arbejdet med 'Terkel i
knibe'
'Terkel i knibe' er den første danske
100 % computeranimerede spillefilm. En af hovedkræfterne bag filmen, Søren Cornelius, fortæller om arbejdet med
'Terkel i knibe' og især om 3D-teknikken i filmen. Tidspunkt: kl.
20:00 og 21:00. Kl. 22:00 vises 'Terkel i knibe'

Billetter til
arrangementerne "Bagom Terkel" kl. 21:00 og 22:00 er gratis, og der er fri
entre til filmen 'Terkel i knibe' kl. 22:00 for alle med kulturnat badge.
Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf.:
3374 3412.
FILM-X - Afprøv dit filmtalent

Afprøv dit filmtalent i
Cinematekets interaktive filmstudie FILM-X.Tidspunkt: hver hele time fra
kl. 18:00 til og med kl. 23:00 ved Bio Benjamin.Børn fra 6
år. Børn mellem 6-12 år kun i følgeskab med en voksen. Max. 25 pers./time.
Pris for film på cd-rom: 10 kr. pr. stk. Læs mere på www.film-x.dk.
Filmcafé - mød
instruktør Christian Braad Thomsen

Kl. 20:00-21:00: mød instruktør og forfatter
Christian Braad Thomsen i Bog- & Videohandelens Filmcafé og hør ham
fortælle om sine personlige "drømmefilm". Cinematekets Bog- & Videohandel er åben frem til kl.
24 - med masser af kulturnatstilbud.
"Vandspejl" - to
lysinstallationer To lysinstallationer -
designet og udviklet af arkitekt Mette Hvass og stærkstrømstekniker Per
Ruby - kan på Kulturnatten 2004 opleves i og
omkring Det Danske Filminstitut/Cinemateket.
Lysinstallationerne har fællestitlen "Vandspejl" og er opstillet i den
udvendige glasgang mellem Det Danske Filminstituts bygning og Egmonts
hovedsæde i Vognmagergade samt i publikumsområdet i Cinemateket. De to
installationer er dynamiske. Et utal af lyskilder reflekteres i vand,
ændrer karakter og gør installationerne "levende". Et særligt
dagslysfænomen flyttes hermed ind i byens og nattens rum.
Læs mere om Kulturnatten: www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=13