Malmros og Rifbjerg om kunsten at huske


To af Danmarks største kunstenere møder hinanden i en samtale om erindringens betydning fredag den 3. november kl. 15.30. Mødet mellem filminstruktøren Nils Malmros og forfatter Klaus Rifbjerg finder sted i Cinematekets Bog- og Videohandel / Restaurant SULT og har lektor ved Film- og Medievidenskab, Peter Schepelern som ordstyrer. Arrangementet udspringer af det seneste nummer af filmmagasinet EKKO, som har Nils Malmros som hovedtema. Der vil efterfølgende blive budt på champagne.
Kunsten at huskeDe to kunstnere har haft stor betydning for hinanden. Efter Nils Malmros havde læst Klaus Rifbjergs anmeldelse af sin film 'Århus by night', gik han tilbage i klipperummet og ændrede slutningen! Både Nils Malmros og Klaus Rifbjerg tillægger erindringen en særlig betydning. Samtalen vil derfor være centreret om minder fra barndommen, fædre og mødre, det erotiske væsen og kunstens lykkelige øjeblikke. Nils Malmros arbejder i øjeblikket på filmprojektet 'Kærestesorger', der er baseret på hans egen gymnasietid i starten af 1960'erne. Samtalen vil også berøre dette emne.
Arrangementet er åbent for alle.
Læs mere om arrangementet her