Mange husker nok ‘4 måneder, 3 uger og 2 dage’ om en rumænsk kvindes intense kamp for at muliggøre og gennemføre en abort. Sergey Dvortsevoys Cannes-vindende ‘Ayka’ er en filmisk knytnæve med samme slagkraft, og den formidles lige så hudløst og hæsblæsende – bare med et nyfødt barn som afsæt.
Den unge kirgiser Ayka efterlader i åbningsscenen sin baby på fødestuen i Moskva og springer ud ad et vindue. Hun bløder sig vej gennem snedriver, baggårde, små lortejobs og trusler. Barnet rumsterer i baghovedet, men Ayka har ikke tid til blødsødenhed. Hun er nødt til at betale de mafiapenge tilbage, hun har lånt for at realisere sin drøm om at åbne sin egen systue. Men hendes arbejdstilladelse er udløbet, og pludselig lukkes døre på stribe, mens uret tikker.
En mor alene mod verden
Samal Yeslyamova leverer ikke bare en blændende præstation som Ayka med tåget fortid og elendige odds. Hun skaber et uudsletteligt portræt af en kvinde, der i sin viljestyrke og sit sisyfos-arbejde får emblematisk karakter. Det er mor alene mod verden i et samfund uden sikkerhedsnet – et sted, hvor en kop te indtaget i smug i et kosteskab bliver en lysstråle: Et moderne madonna-maleri, hvor Jesusbarnet er en kylling svøbt i plastik. Samal Yeslyamovas navn stod skrevet på Cannes-festivalens skuespilpris fra det øjeblik, filmen havde sin premiere.
‘Ayka’ kan med god ret siges at være en universel film om kvinders og gæstearbejderes vilkår. Men det er også respektindgydende politiseret filmkunst med stik til fodbold-VM 2016 og den lynfrisering, Moskva fik i den anledning. Satirens brod stikkes dybt, da Ayka havner ved en peptalk for folk, der gerne vil blive rige i en fart.
Nogle Cinemateks-gæster genkender nok navnet Sergey Dvortsevoy. Den russiske instruktør stod også bag steppedramaet ‘Tulpan’, der var Månedens Film i 2009. Opfølgeren har i den grad været værd at vente på.
'Ayka' kan ses i Cinemateket den 7. - 17. november. Første visning af Månedens Film er som altid gratis for medlemmer. Bemærk, at den første visning – af logistisk nødvendighed – denne gang ligger kl. 16.30.
Anmelderne skriver
"Ayka er en af de hudløse film, som sætter sig i kroppen. Bagefter har man den med sig i sindet." - Weekendavisen
★★★★★ "Som et stykke socialrealisme er den uhyre vellykket" - Soundvenue
★★★★★ "'Ayka' giver et skræmmende overbevisende bud på, hvordan det kan komme så vidt" - CPHCulture
♥♥♥♥ "En besk og nødvendig film, som i fiktionens klædedragt giver stemme til et hastigt voksende pjalteproletariat." - Politiken
★★★★ "'Ayka' er en langtrukken og brutal film, der i sidste ende er smuk på sin helt egen medrivende og dybt forfærdelige facon." - Ordet
★★★★ "'Føles som virkelighed. Fremragende filmoplevelse" - Kinosaur