MIX Copenhagen - køn og identitet til debat

MANFOLDIGHED. Et kvalitetsbombardement af film, som nedbryder seksuelle grænser og påvirker kønsdebatten. Dette er MIX Copenhagen - LesbianGayBiTrans Film Festivals fornemste opgave, og det sker i Cinemateket for 29. år i træk. 3.-12.oktober.

Cinemateket og MIX Copenhagen kridter danseskoene og inviterer til 10 dages farverig fest for alsidighed og åbenhed. Årets MIX-program er en broget sammensætning af film, som stiller spørgsmålstegn ved, hvad køn og seksualitet er. Film, som både giver oplevelser og stof til eftertanke.

De 10 intensive MIX-dage byder på en bred vifte af oplevelser med mere end 65 forskellige film og kortfilmsprogrammer samt invitationer til events, performances, musik og fester. Alle har de det tilfælles, at de fortæller gode historier og samtidig udfordrer de konventionelle normer.

Fakta

Læs mere om hele programmet og bestil billetter på mixcopenhagen.dk og cinemateket.dk.

Her er tre smagsprøver på filmprogrammet:

Drømme opfyldes

Ales største drøm er at være et "helt" menneske. Dagene går med at samle skrald i byens fine kvarterer, hvorfra hun lige kan ane "det perfekte liv" igennem vinduerne. En dag finder Ale en dagbog i skraldet: Her forklarer Mia for sin datter, Julia, hvorfor hun valgte at forlade hende og faderen. Rørt, kontakter Ale den lille pige, som i Ale ser den moderfigur, hun har savnet - samtidig føler Ale for første gang, at hun har fundet sin plads i livet. En poetisk og rørende film, hvor den transkønnede skuespillerinde, Camila Villada, giver en uforglemmelig præstation som den drømmende hovedperson.

’Mia’ vises lørdag den 4. okt. kl. 14.15 og lørdag den 11. okt. kl. 18.45.

Susan Sontag ufiltreret

Det lesbiske og feministiske ikon blev kaldt en af de sidste store amerikanske intellektuelle. Hun anså det som sin pligt at være aktivist i alt hvad hun gjorde - hvad end hun skrev essays, instruerede eksperimentalfilm eller skrev romaner. Samtidig kæmpede hun konstant mod dæmonerne - både inde- og udefra. I den betagende og ærlige dokumentarfilm fra HBO, portrætteres en kvinde, hvis ustoppelige drift mod sandhed stadig inspirerer.

’Regarding Susan Sontag’ vises onsdag den 8. okt. kl. 19.00 og lørdag den 11. okt. kl. 20.45.

Fassbinder og Ozon krydser klinger

Årets MIX retrovisning er et møde mellem to store personligheder. Rainer Werner Fassbinders manuskript om magtrelationer er instrueret af den altid farverige François Ozon. 'Dråber på hede sten' er en historie om fire mennesker som elsker hinanden på kryds og tværs. 20-årige Franz skulle egentlig mødes med sin forlovede, Annie, men tager i stedet med den 50-årige forretningsmand Léopold hjem. De to indleder et forhold. En dag får Franz besøg af Annie, mens Léopold er på rejse. Léopold kommer hjem og opdager de to i seng sammen. Annie bliver fascineret af Léopold og vil ikke forlade lejligheden. Imens dette sker kommer Leopolds tidligere kæreste, den trankønnede Vera, og banker på døren. Hun er stadig forelsket i Leopold. Filmen introduceres af skuespillerne Niels Erling og Maria Tourell Søderberg

'Dråber på hede sten' vises søndag den 12. okt. kl. 21.45. 

Læs mere om hele programmet og bestil billetter på mixcopenhagen.dk og cinemateket.dk.

Tid: ’MIX Copenhagen’. 3.- 12. oktober
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling: Online eller på tlf. 33 74 34 12