Mød Péter Forgács - Europas collagefortæller


Péter Forgács må
betegnes som noget af en découpagemager. Ved hjælp af gamle filmklip fra
egne, private og offentlige arkiver, har Forgács skabt nogle fantastiske
og rystende fortællinger om et Europa i brand - nemlig Europa under
Anden Verdenskrig. I dag ved vi alle ved hvordan krigen udviklede sig, men
de færreste af os tænker over det dagligt. Péter Forgács har skabt en
række værker, der på rystende vis minder os om, hvor vigtigt det er at
huske vores historie.
Lørdag den 7. februar
kl. 19:15 har du mulighed for at møde den ungarske instruktør - Péter
Forgács - der efter forevisningen af filmen 'Free Fall' fra 1997 - vil
fortælle om sine film og syn på samme.
Billetter
kan reserveres og købes i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf.:
3374 3412.
Cinemateket viser i hele næste uge en række af Forgács'
værker. For yderligere information om særarrangementet lørdag den 7.
februar eller om filmene i serien se venligst her: http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=28